Hej!
Jeg har aldrig før haft en hoppe, der skulle have føl. Min hoppe er nu gået 16 dage over termin, og jeg er selvfølgelig utroligt spændt. Hun har en kæmpe mave, hun ligner nærmest en tønde med ben. Hun har meget tydelig lødning, det kan tydeligt ses, og hun mærkes helt blød (nærmest gele-agtig) på krydset og på hver side af haleroden. Hendes yver er spændt, men hun har ikke vokspropper. Hun plejer altid at være sur på fold, men i dag har hun søgt væk fra de andre heste på folden. Det plejer hun ikke. Hun har spist fuldstændig som normalt, og hun sveder ikke. Lige nu står hun i sin boks, og der er vild gang i maven, man kan virkelig tydeligt se føllet sparker. Endnu mere end hvad vi har set før. Hun kigger indimellem på sin mave. Ellers er der ingen tegn.
Hvor længe tror i der er til hun foler? Hvad er jeres erfaringer?
Åh hvor er jeg utålmodig 
På forhånd tak! 