Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 et marked for sunde heste?
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 15:46

Nu har jeg adskillige gange været ude og hjælpe potentielle købere med at finde heste, og markedet svømmer med mange heste, men der er langt mellem snapsene hvis man vil finde en der er sund og rask og god i hovedet.

 

Jeg taler ikke om præstationsafstamninger her, men til den almindelige allround rytter, som gerne vil ride i skoven på en flink hest, ride lidt i sandkassen for at gymnasiticere hesten og selv blive en bedre rytter og evt tage nogen små spring i ny og næ.

 

Så vi leder med lys og lygte efter stutterier hvor følgende er opfyldt:

 

Heste der er dækket ind med mineraler, vitaminer og protein

I passende huld, hverken for tynde eller for fede (især det sidste er svært at rette op, hvis de først får metabolske sygdomme)

Heste der bliver beskåret hver 6. uge og ikke 3 gange om året, og hvor smeden har været på fra starten, så vi ikke kommer ud til bukkehov, underløbne dragter, skæve hove osv

Heste der er blevet korrekt håndteret fra føl, så de kan trækkes med, kan få løftet ben og ikke generelt panikker over den mindste ændring.

Heste der bliver tjekket for orm og falder de og slår sig skævt og det ikke retter af sig selv at de får kiropraktor ud

Med andre ord heste man kan have glæde af i mange år fremover.

 

Hvor findes de? Jeg kan ikke være den eneste der efterspørger dette?


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

2
1
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 16:12

Ud over det med smed hver 6 uge, men i stedet i forhold til behov, så kender jeg mange inkl mig selv, men det er måske øjnene der ser ;)

 

Der er jo stadig købere der vil have det hele til det halve, og jovist nogle kan stadig være heldige ;)


 

Beklager taste og stavefejl

 

www.stenhedegard.dk

 

 

Halmpiller sælges

 

 

Nyt: horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

 

Ungheste sælges, 1, 2, 3 og 4 års drenge

 

 

12
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 16:49

 

Jeg må indrømme, jeg bliver en lille smule sur når jeg læser TS indlæg. Skal der tages blodprøver for at se om hestene er dækket ind med mineraler ? eller hvordan vil du vide dette. Hestene skal have haft smed hver 6 uge. Hos mig med det jordlag vi har, ville dette grænse til dyrplageri. Hvad med behov ??

 

Jeg må sige,når jeg læser dit indlæg, kommer fordommene op i mig. Tænker "ja de vil give 15000 kr max for hesten " Håber jeg tager fejl.

 

Men det findes masser af heste som du efterlyser. Rigtige gode heste.

 

 

MVH Hanne.

 

18
0
Svar på denne tråd
 
 Den står lige her....
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 18:16

Tjaa jeg har da to salgsheste stående som begge opfylder disse krav. Så du kan jo skrive en privatbesked hvis du er int. i at høre mere - ingen af dem er dog sat til salg herinde eller på andre danske sider endnu. De venter nemlig på de helt rigtige ejere som vil fortsætte med at passe lige så godt på dem som de bliver passet på her og sådanne ejere hænger nemlig ikke på træerne - så måske der er et match?

 

Mvh

Anette


Esther Vildal født 05.04.13 (Duval x Estacia)

Emmanuel Vildal født 20.04.13 (Ecaho x Estampa)

 

Begge ifolet ECAHO

Estacia termin 31.03 - 2014

Estampa termin 30.04 - 2014

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 19:13
Jeg synes da absolut det er rimelige krav at stille, ja faktisk vil jeg da helst have at alle købere stiller disse krav, og at man så kan forvente at de selv fortsætter i samme gode stil. Jeg beretter altid om fodring, opvækst, smedebesøg og wrapkvalitet og en masse andre ting når jeg har købere på besøg, men oplever desværre at en del købere er fløjtende ligeglade med disse ting, og det gør mig egentlig lidt trist.

10
0
Svar på denne tråd
 
 også her
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 20:19

hmm vores ungheste og voksne for den sags skyld, fodres efter foderplan så de er dækket ind, de holdes i så godt et huld vi kan, de voksne måske nok lidt runde her om sommeren.

Hovsmeden kommer efter behov til de forskellige også selvom det betyder han kommer på forskellige tidspunkter til de forskellige, dyrlægen kommer når der er bhov, det samme gør kiropraktoren og så får de ellers så mange foldtimer som muligt.

 

Til gengæld oplever jeg så at købere ikke vil betale for at hestene bliver holdt på denne måe hos sælgeren, tværtimod er de lidt ligeglade og den skal bare presses så langt ned i pris som muligt.

 

mvh

Mie


Med de fire skønne arabermuler <3

 

hø sælges, små baller. 1 slet fra i år ca. 10-14 kg i hver eller 1. slet fra 12, ca 14-18 kg i hver, pris 15 kr. stk.

10
0
Svar på denne tråd
 
 Opfylder også kravene.
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 22:56

Ja Dressurstald Skott vil også gerne melde sig på banen med at opfylde dine krav.

Men vi sælger så heller ikke de aller billigste heste.

Kvalitet koster jo lidt ekstra.

Jeg synes det er rigtigt trist at vi altid læser hvor er :

En billig smed?

En billig dyrlæge?

Hvor kan jeg købe billigt foder.?

Hvor kan jeg få billigt det ene og det andet.

Der er ikke ret mange der vil betale for kvalitet.

 

12
0
Svar på denne tråd
 
 Smed hver
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 23:11

6 uge også avlshopperne, godt foder, masser af foldtid 8 heste på 12 hk. Så du kommer bare forbi, forresten har de alle et godt temperament ellers var de nemlig ikke her.


Leif Frederiksen

www.stutteripurple.dk

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Samme her......
Forfatter: 
Dato:  13-08-2013 23:23

...de voksne er nok lidt rundere end Keppie helst vil have dem, men til gengæld er de i GOD form med en muskelmasse der kan omsætte foder, de er dækket op til ca. 150 % af min. behov på mineraler hele opvæksten og de ses af kiro før noget som helst arbejde, derefter 1 x årligt (også selvom der ikke er spor i vejen) og hvis de fx har leget vildt og jeg synes de trænger....

 

Smed er efter behov og det er en super dygtig smed, så hovproblemer har vi ikke. De går på fold på flere forskellige slags underlag.

De går sqi heller ikke engang med sadler der forhindrer muskelsætning , er trafiksikre og fornuftige.

 

Men køberne spørger som regel FØRST, ved FØRSTE telefonkontakt...om ikke vi lige kan slå af prisen på forhånd ?

 

Så jeg gider som regel ikke annoncere, men satser på lidt netværk og håndplukkede købere der matcher hesten og dens behov.


Lipizzanere til salg:

* Rolig,barok type,vallak f.2009,ryttervant,157 cm

* Lipizzaner/DSP-hoppe,7 år,155 cm,tilredet

Begge er trafiksikre og turfornuftige.

12
0
Svar på denne tråd
 
 fx hos mig
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 09:26

Det får jeg gjort på alle mine - både unge og gamle. Jeg lægger stor vægt på temperament og holdbarhed hos mine hopper og forsøger at vælge hingste derefter.

Men det koster.

 

Køberne vil ikke betale ekstra fordi mine plage kan køre i trailer fra små (vi træner med dem mens de kan følges med deres mor)

Eller fordi vi får taget blodprøver og sender gødningsprøver til dyrkning.

Eller at smeden har kontrolleret deres hove fra de bliver født.

Eller de er vandt til at stå bundet - kan strigles, løfte ben osv.

Eller at mine hopper faktisk har været rideheste

 

Næ køberne spørger til afstamning og pris. Det er jeg rigtig ked af - for jeg vil gerne lave smukke dyr - men temperament og holdbarhed er meget vigtigere for mig.

 

Så fremove avler jeg til eget brug.


Hilsen Anette

 

 

Keep it Zimple- hingsteføl -BH Zatchmo/Kennedy/Picard :)

Sælges - fantastisk hoppeplag 2012 efter Tailormade Attention/BH Romancier/Rossi XX ...

8
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har skam
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 09:27

jeg har skam sådan nogle heste... men ja min oplevelse er også, at folk vil helst have heste forærende, med en rød sløjfe om halsen og en pose penge med i hånden...


Sælges:4 års hoppe e Quinton/Campesino/Fabius

www.ridehesten.com/dk/KoebOgSalg/ Heste/SeHest/?id=18014

Hingsteføl efer Cape Town/Contango/Ponticello XX f.21/3 2013

www.ridehesten.com/dk/KoebOgSalg/ ...

8
0
Svar på denne tråd
 
 For mange år
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 09:53

siden da jeg gik i den lokale landsby skole var man så småt begyndt at undervise i tekstanalyse. Og en af de ting jeg erindrer der blev påpeget var, at man altid skulle se på forfatterens baggrund! Ja dels for at forstå teksten, men også for bla. at afdække personlig interesse i visse budskaber. Såvidt jeg erindrer er forfatteren her barfodstrimmer ( og jeg går ikke udfra det er en service hun kun yder af sit gode hjerte ) ?

 

Så i min verden er det som når et hestefoder firma lover dig OCD frie heste ved at bruge deres produkter

 

Men ikke desto mindre vil jeg da ønske forfatteren og hendes heste hungrende bekendte held og lykke med at finde en sund og rask hest, for jeg ved de findes derude ( nej jeg har ikke nogen til salg og de opfylder ej kriterier qua deres pauvre opvækst på lange snabelhove og krybben fyldt op med valset byg, tilsat en håndfuld kvægmineral i ny og næ ).

 

Og til jer andre der opfylder kriterierne og hilser denne kundegruppe velkommen vil jeg sige "god fornøjelse"; i mine øjne er det en sikker genvej til at få lange p*atter af ren og skær mental træthed

 

Mvh Janni

 

18
2
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 10:32

 

Janni for fand.. du må ikke være så ironisk. Kan oplyse om Jannis heste er blevet plejet efter alle kunstens regler og iøvrigt er rene i røntgen.

 

Men jeg vil lige som dig sige "god fornøjelse" til dem der hilser denne kundekreds velkommen. Viser måske hvor sultne folk er for at sælge.

 

En bekendt har lige solgt en hest, der opfylder alle disse krav. Iøvrigt med en god tavle. Under 20000 kr

 

Schack: her avles også fremover kun til eget brug. Folk forlanger mere og mere og vil betale mindre og mindre.

 

MVH Hanne

9
0
Svar på denne tråd
 
 Søg og du skal finde
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 11:11

 

Jeg fornemmer at JB har nogle billige heste til salg. Hvis du spørger JB er de passet i H & H. Kan du så også lige selv fede dem op så kan du sikkert få den/dem billigt.

 

Spøg til side.

Det er vist snart sådan, at hvis man vil have en GOD hest så skal man søge hos hobby avlere som passer deres heste i H & H. At stedet ikke er "stort og fint" kan måske nok desværre skræmme nogle væk som kunne få langt mere kvalitet hos en lille avler med en helhjertet tilgang til sit hestehold frem for et stort og fornemt sted med "adgang forbudt" skilte... .


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 fremtidens hesteavl
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 11:55

Ja - HanneHolt - det bliver nok konsekvensen for rigtig mange småavlere.

Det er synd for vores hesteracer - for det burde jo fremme kvaliteten for hele racen at der findes avlere som ikke kun avler på udseende.

 

Og det skal ikke forstås på den måde at det kun er hobbyavlerne der ser på "den hele hest" - men mange af os gør det fordi vi ikke har råd til "fejltagelser"

 

Men hvad skal man med et gudesmukt ridedyr - hvis den er tosset i hovedet?

 


Hilsen Anette

 

 

Keep it Zimple- hingsteføl -BH Zatchmo/Kennedy/Picard :)

Sælges - fantastisk hoppeplag 2012 efter Tailormade Attention/BH Romancier/Rossi XX ...

1
0
Svar på denne tråd
 
 Sunde dyr...
Forfatter: 
Dato:  14-08-2013 19:45

Janni, jeg er flad af grin! Husk nu, at man må ikke dømme folk på forhånd. TS skriver jo også, at kræet skal have haft smed, ikke barfodstrimmer hver 6.uge. Så ingen ko på isen. Jeg personligt ville ikke sælge til nogen, der ville bruge en barfodstrimmer ;-)


Mvh Katharina

Si vis pacem, para bellum



4
2
Svar på denne tråd
 
 svar tilbage
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 09:13

Uha man får da lige en over snuden for at bringe et emne op vedrørende hestes holdbarhed.

 

Jeg vil lige linke til to artikler som jeg håber I vil bruge tid på at læsehttps://www.ddd.dk/ organisatorisk/fagdyrlaeger/heste/ Hovedopgaver/Documents/2008- 09%20Siamak%20Glaring.pdf

 

http://www.cfhorsecare.dk/47655895

 

Det er blandt andet derfor jeg synes at fodring, smed og foldtid og foldforhold er utrolige vigtige især når vi snakker om salg af unge heste, hvor man ikke nødvendigvis ser slidtage endnu, eller hvor man ikke røngtenfotograferer for ledmus.

 

Derudover har fodring betydning for hestens fremtidige risiko for forfangenhed, mavesår, kolik, nyreslag.

Og nej en blodprøve er ikke måden at se på om hesten er dækket ind, men en foderplan og en huldvurdering kan vise om der er statistisk sandsynlighed for at hesten er dækket ind.

 

Jeg er godt klar over at markedet er helt håbløst nu, flere heste til salg end købere. Det giver en forventning om at finde en god hest til foræringspris. Men problemet med uholdbare heste har jo eksisteret i mange år, også før krisen. Hvis vi nu kunne sortere dem fra, istedet for gode sunde heste, som ikke nødvendigvis har den fineste stamtavle man kan blive en god hverdagshest for en middelmådig rytter?

 

Så kunne man få pengene ind for at have brugt smeden noget oftere, give mineraler om sommeren og ikke gå efter for billige fodermidler.

 

Det er jo know how der mangler både hos udbyder og hos aftager.

 

Måske kan vi finde sammen os der går op i dette, og så behøver I andre ikke at få lange patter over os .


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

6
0
Svar på denne tråd
 
 køber vil ha
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 09:23

Jeg synes jo det er enormt morsomt at køber gerne vil have en super hest foræret

 

Hvis man vil have alle de ting du beskriver Keppie, så kan hesten ikke koste under de 40.000 kr :) og hvor mange er villige til at give de penge?

 

Hvis man ikke har penge, så skal man heller ikke forvente at de heste man ser efter er passet godt nok


Talentfuld og smuk vallak tilsalg! Bravour M aka. Børge.
Ring: 2828 4027 Mail: angelika@ridekunst.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ærlig talt...
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 09:31

TS, har du overhovedet læst folks svar?

 

For jeg finder det en smule.... tjah hvad skal jeg kalde det, belærende? at linke til de 2 artikler, som om de garvede avlere i denne tråd IKKE går op i fodring, smed og foldtid. Jeg tror ikke, at du finder mange herinde, som ikke går op i det

 


Mvh Katharina

Si vis pacem, para bellum



2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 13:04

 

TS du får ikke en over snuden for at slå et slag for sunde heste. Hvor kommer den ide fra

 

Du får en over snuden over at du og dine kunder ikke kan finde sunde heste . Hvilket jeg slet ikke kan forstå da jeg mener der er masser af sunde gode og billige heste til salg i DK. Men jeg tror jo det er fordi i ikke vil betale, hvad det koster at lave sunde heste. Hvilket du slet ikke kommenter.

 

 

 

 

MVH Hanne.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 13:21

 

Til TS's forsvar så oplyser hun ikke hvad den ønskede hest må eller bør koste.

 

Det kunne jo være spændende at høre TS's svar på dette? .

 


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 En god sund hest
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 13:46

Jeg har faktisk intet sted skrevet at jeg ville have noget foræret. Man skal selvfølgelig som minimum have produktionsprisen. Personligt har jeg selv givet 40000 kroner for et føl, fordi jeg syntes den havde haft ideele opvækstbetingelser og stod rigtig pænt på sine ben og med flotte fine symmetriske hove. Jeg synes det burde kunne betale sig og der burde være et marked for sunde heste med optimale opvækstbetingelser.

 

Baggrunden for mit debatoplæg, var at mine kunder har reflekteret på nogen annoncer på nettet, kørt rundt og kigget på hest og er så kommet hjem med deres frustrationer. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt langet ud efter nogen her personligt. Jeg er tværtimod glad for at høre fra alle dem der går op i at frembringe sunde og omgængelige heste. Og håber der kan komme nogen kunder i jeres retning på baggrund af denne tråd.

 

De artikler er lige så meget til de kunder I siger I ikke kan finde, som værdsætter at den er passet med smed og foder. Jeg tror det er uvidenhed.Der var også nogen her i tråden der stillede spørgsmålstegn til intervallerne og fodringens betydning.

 

Eller også har jeg misforstået en indlæg eller to ?


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

1
0
Svar på denne tråd
 
 prisniveau
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 14:33

Men hvad for nogen annoncer har kunderne kigget på?

 

Vil giv flere ret i at prisniveauet har noget at sige. Jeg kan godt lide billige heste, men jeg er også indforstået med at alt pasning og håndtering dermed ikke nødvendigvis er gjort som jeg selv ville gøre det. Min nu super smukke pony har været et større renoveringsarbejde. Men det sagde sig selv til den pris.


I am not young enough to know everything (Oscar Wilde)

~

Windsor elite 16,5" fit 4

0
0
Svar på denne tråd
 
 jfosepæe
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 15:53

Sunde heste BØR kunne sælges lettere end knap-så-sunde heste...det kan vi vist ikke komme op at slås om...

 

Der hvor kæden hopper af imellem køber og sælger er hvor meget kræet så skal koste!

 

Et lille regnestykke:

 

Smed hver 6 uge = 8-9 gange på et år = 2.400-2.700 kr. ved en pris på

300 kr. pr. beskæring - og det er i den BILLIGE ende! Den ganger vi så lige med 4 = -9.600-10.800 kr.

 

Vaccinationer = basis 800 kr. + 4 x revacciner á 800 kr. = 4.000 kr.

 

Hø/wrap = ca. 8-12 kg. á 1 kr. pr. kg. dagligt x 210 (regner med ca. 7 måneder årligt) x 4 = 6.720-10.080 kr.

 

Tilridning i 2 måneder = 10-12.000 kr.

 

Foder og vitaminer - den opgiver jeg lige at regne på da priserne bliver helt vilde!!!

 

So far har følungen fra den bliver født til den er tilredet som 4 års kostet mellem 30.320 og 36.880 kr.

 

BEMÆRK - det er UDEN:

  • krybbefoder og vitaminer
  • Strøelse
  • Omkostninger ifm. bedækning
  • Lønninger
  • Uventede skader/sygdomme
  • Indkøb af hoppen
  • Div. fremstillinger af hoppe og afkom
  • Papirer og chipning
  • Dækning på de afkom der IKKE dur af en eller anden grund
  • Dækning af de år hoppen evt. går tom
  • Alt det jeg har glemt - såsom udstyr, ejendom, hegn, stald, el, vand osv......

Jeg vil RIGTIG gerne vide HVOR de kunder befinder sig der vil give den pris en 4 års reelt har kostet at lave...

 

Trine (Faxa)


15
0
Svar på denne tråd
 
 Trine (Faxa)
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 19:13

Nemlig

 

Bare en hest jeg har ejet i 1½, har med sin inkøbspris kostet mig omkring 40.000, bare udgifterne. Det er regnet ud med alt.

 

og det eneste den har prøvet i forbindelse med dyrlæge besøg er vaccine og tandrasp ;) og så en blodprøve da jeg indkøbte hesten.

 

Køberne kræver.. men de er ikke klar til at betale det, som det koster. Men det overrasker mig også hvor mange hesteejere der lever i en drømmeverden med my little ponies. De færreste har nemlig lagt et budget over deres hestebrug, eller blot løbende regnet ud hvor mange penge deres hest spiser.

 

Når nogen bliver overrasket over hvad en hest hos mig koster årligt, lægger jeg tallene sammen for dem, med deres udgifter og de finder som regl ud af at udgifterne er det samme hos dem selv.

 

Jeg ved ikke hvorfor så mange hestemennesker tror at det er gratis at have hest


Talentfuld og smuk vallak tilsalg! Bravour M aka. Børge.
Ring: 2828 4027 Mail: angelika@ridekunst.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 markedet
Forfatter: 
Dato:  15-08-2013 20:37

Well, nu kan man jo sidde og mugge nok så meget over udbud/efterspørgsel balancen...

 

Så vidt jeg kan se har avler/sælger nogle valg at træffe.

Enten vælger man at avle for sin fornøjelses skyld, hvor hesten er passet med ALT, og man har god samvittighed. Hvis det er på alm. hygge plan må man så bare forvente et tab i forhold til at det har været en fornøjelse.

Ellers vælger man at forsøge at tjene på det, og derved skære ned på omkostningerne (hvordan store salgsstalde gør, aner jeg ikke)...

 

Så ærligt talt - hvad havde I regnet med? Så længe der er griske folk der forskubber prisen, er det vel vilkårene. Jeg håber bare I har et godt job til at financierer jeres hobby-avl. For der er åbenbart mest gang i salget af billig-produceret heste - og sådan er det. Det er jo det samme problem for landmænd generelt, at folk værdsætter kvantitet.

 

Jeg ved bestemt godt hvad det koster at have hest. Men det er ikke noget jeg piver over. Det er en hobby jeg har valgt, og ønsker samtidig at have en god samvittighed. Så det er en prioritering mht. hvad jeg ellers kunne have brugt mine penge på.

 

Det er selvfølgelig dybt tragisk at det overhoved er kommet til det punkt, hvor en kvalitets-opdrettet hest er svær at finde. At der er så mange der nedprioritere hestens ve og vel til fordel for egen indtjening. Men det gør desværre ikke efterspørgslen efter sunde heste større. Så som jeg sagde har man et valg som opdrætter...


Iser


~ Kun havet frygter ikke tåber ~


2
0
Svar på denne tråd
 
 Den sunde hest...
Forfatter: 
Dato:  16-08-2013 10:05

Der er måske langt imellem - og derfor har jeg valgt at lave min egen på min ridehest -så kan jeg være 100% sikker på den bliver passet som jeg mener er 100% optimalt...

 

Men jeg har heller ikke travlt med at få en ny - mit ridedyr er stadig ungt :)


***

 

Diva af Bækkeskov - Termin 13 juni 2014

- ifolet med Canton Anholm

***

1
0
Svar på denne tråd
 
 jeg bliver faktisk lidt harm
Forfatter: 
Dato:  16-08-2013 10:47

for de fleste avlere jeg kender har netop sat sig rigtig meget ind i sagerne, omkring vigtigheden af motion, regelmæssig smed og nøje afstemt foderplan. Jeg har pt et føl til salg - sat til 30.000 hvilket ikke er noget jeg kommer til at tjene penge på (hvis jeg kan få det). Han er efter Zonik (UVM-deltager), passet med smed, får Fohlengold fra Hippolyt, har fået ormekur, er blevet chippet. Hoppen har været fodret optimalt under hele drægtigheden og også nu i den lakterende fase - men det eneste potentielle købere spørg til når de ringer, er om jeg vil sælge for 15.000 - uden de overhovedet har set føllet...

 

Jeg vil have mine føl skal have den bedste start på livet, og jeg vil kunne sælge dem med god samvittighed, og vide at jeg har gjort det bedste jeg kunne, for at opfostre en sund hest- men det er fandme en underskudsforretning


Iben W. D. Fischer


Trakehner - hesten for livet!


http://www.iwe-horses.dk


4
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-08-2013 18:26

Jeg har ikke haft vanskeligheder med at finde den slags heste, som TS søger, i Danmark. Jeg har besøgt 'små', private avlere og større steder som Firfod og Gørklintgård, og det var glade, sunde og veltilpasse dyr der mødte mig.

 

Nej, du - kom til England så er historien en ganske anden...


luxmondy.daportfolio.com/

 

Cetereum auteum censeo Hyperflexionen esse delendam.

(nogenlunde efter Cato)

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 PiaSkott
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 09:51

Jeg så for ikke særlig lang tid siden en video af en pony I havde til salg, hvor ponyen var tydelig urentgående. Så tænker at jeg ikke vil tage dit udsagn om sunde heste så alvorligt.



Men det er da helt sikkert muligt at finde sådanne heste. Men det kræver nok at man kommer til at betale mere for sundhed end man måske havde regnet med . uden at jeg ved noget og TS's prisleje.

 


 

Albion dressursadel købes
Sæde str. 17,5 eller 18
Wide eller X-wide bom

0
0
Svar på denne tråd
 
 Diskussionen
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 11:57

Nu har jeg luret lidt på denne tråd et par dage. Jeg er hverken avler eller køber, men noget som slår mig er, at jeg synes, der bliver taget utrolig meget på vej over Keppies indlæg.

 

Hvorfor det?

 

Intet sted skriver hun noget om ikke at ville give prisen. Og de købere, hun taler om, lyder da netop som nogen, der godt ved at kvalitet koster.

 

 

Måske ER der et problem i markedet i, at mange hellere vil bruge 5000 kr ekstra på sæd fra en af de store hingste, end 5000 kr ekstra på smed. Måske ER der faktisk et marked for sunde, velpassede heste, der ikke kan spadsere ind i himlen, men til gengæld kan holde i masser af år?

 

I virkeligheden rammer det ned i nogle gode gamle dilemmaer, nemlig:

- hvad avler man efter? Avlsdyr eller rideheste?

- hvem avler man til/hvad avler man? Den næste stjerne eller en god middelridehest?

- hvorfor avler man? Og for hvis skyld - købernes eller ens egen? Jeg vil vove at påstå de fleste avler for egen skyld... som hobby. Ale hobbyer koster jo penge, og hvis ens hobby er at lave føl, så koster det også. Man er så bare heldig at man har en hobby som betaler NOGET af sig selv hjem igen - det gør golf f.eks. ikke.

 

Men jeg synes, det er lidt sjovt at nogen regner alle udgifterne på en 4 års sammen og så siger "det vil køberne ikke give, PROBLEM!".
Nej - hvis jeg køber en hest, og senere skal sælge den igen, kan jeg alså heller ikke forvente at få dét for hesten, som den har kostet mig at have. OGSÅ selvom den er passet med smed og er tiptop. Var det tilfældet, ville en 18-års vel efterhånden være oppe på en million :D

 

 

Men selvfølgelig er det et problem hvis købernes fokus ligger et forkert sted - på om det er en modehingst og om den er billig. Det er jo heller ikke særlig betryggende for eventuel senere pasning.

 

Men så er det da bare dejligt at der findes købere som Keppies bekendte, der ikke vægter stamtavle og pris over sundhed?

 

 

I

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 Tilføjelse
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 12:01

...derfor synes jeg det er et lidt underligt argument at sige "jamen køberne vil ikke betale prisen" til Keppies argument om at lave sunde heste.

 

Er det købernes villighed, der skal afgøre, hvor sunde heste man skal lave...? Så ender man jo hos byrialsen - groft sagt.

 

Klart at det er et problem at man ikke kan komme af med sine afkom, men er det et argument for ikke at gøre det optimale for dem alligevel?

 

Så måske er det her i virkeligheden en debat om HVAD der er det optimale?

 

 

I

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 Issina
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 17:15

Dejligt, forfriskende indlæg :-)

 

Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Selvfølgelig handler det om
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 19:43

HVAD det optimale er og selvom de seriøse avlere laver sunde heste, så skal de jo altså også rides så de holder, have udstyr de kan bevæge sig optimalt i og fodres tilstrækkeligt, så de har en muskelmasse i kroppen = nemmere passer på benene/ undgår benskader.

 

Dvs de sunde heste skal sælges til "sunde, velfungerende, rimeligt fornuftige ryttere" som træner alsidigt NOK, til at hesten ikke kommer tidligt af dage pga ensidigt, gentaget arbejde i en sandkasse.


Lipizzanere til salg:

* Rolig,barok type,vallak f.2009,ryttervant,157 cm

* Lipizzaner/DSP-hoppe,7 år,155 cm,tilredet

Begge er trafiksikre og turfornuftige.

5
0
Svar på denne tråd
 
 temperament
Forfatter: 
Dato:  17-08-2013 22:06

Jeg vil give trådstarter ret i den del der handler om temperament..

 

Jeg ved godt at der er avlere derude der går meget op i det omgængelige temperament (omgængeligt for os almindelige), men jeg savner fokus på det fra avlsforbundenes side. Har kun hørt om et varmblods forbund der satser på den 'familievenlige' hest og det er hannoveranerne. DV har jeg indtryk på satser på at lave heste til eliten og sætter højere pris på tænding og nerve end på noget andet - tager jeg fejl?

 


I am not young enough to know everything (Oscar Wilde)

~

Windsor elite 16,5" fit 4

3
0
Svar på denne tråd
 
 vil give TS delvist ret
Forfatter: 
Dato:  18-08-2013 08:29

Jeg vil faktisk godt give TS delvist ret, der er mange dårlige heste på markedet - jeg mener dog ikke der er langt mellem de gode.

 

Desværre tror jeg det er en tendens der ikke slipper sådan lige med det samme.

 

Mange købere tror simpelthen de kan få guld til ingen penge og tænker måske ikke lige over at grunden til at hesten er så billig kunne hænge sammen med seriøsiteten hos avleren/sælger.

 

Tænk på hvor mange indlæg der er her på nette med hest der er købt med skader osv.

 

Jeg tror helt sikkert TS at du vil få nemmere ved at finde heste til dine kunder, hvis du kun tager kunder ud til avlere der kan levet op til de krav du stiller ang. opvækst, smed, tilridning og træning.

 

tilgengæld skal du så nok forbedrede kunderne på at prisen ikke er som de måske ser i annoncerne her på hn og andre salgssider.

 

jette


 

Stald Møllegården Heste og Ridecenter

 

Pony Rideskole - Horsemannship kurser for børn og unge

 

Center for alternativ behandling

bla. KST, Akupunktur, TFT, Massage og Naturopati

Rideterapi og Hippoterapi

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er fuldstændig enig
Forfatter: 
Dato:  19-08-2013 20:20

med TS.. ikke at de er svære at finde.. (jeg har dem lige her) men over den vej som en del avlere har valgt at gå.

 

Jeg oplever også en del der er rystet over den pris jeg vil have for mine føl. Men det koster at lave kvalitet og jeg vil ikke gå på kompromis med noget. Heldigvis syntes jeg der kommer flere og flere købere til som rent faktisk priotere det.. Og jeg kan tydeligt mærke at dem der kommer her rent faktisk sætter pris på det og går op i det..


Pura Raza Española

http://www.staldrohan.com

LÆS MED PÅ BLOGGEN


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spildprocenten
Forfatter: 
Dato:  21-08-2013 08:35

Men er det økonomisk at spare på smeden? Får man bare ikke flere heste som ikke går gennem en handels undersøgelse? Over 80 procent af haltheder kan henføres til hovene, det står skrevet mange steder.

 

Et af de største varmblodsstutterier i Danmark, som jeg så for 5-6 år siden, fik kun beskåret deres føl 3 gange om året, om sommeren gik de på døgngræs uden mineraler og vitaminer og om vinteren i dybstrøelse på fuldfoder til voksne heste og kun adgang til mindre luftegård 4 timer om dagen. Jeg så deres ben og hove og de var ganske forfærdelige. Og det var ikke Byrialdsen vil jeg skynde mig at tilføje.

Det var dyrt avlede og indkøbte plage! Hvordan kan der være et marked endsige en forretning ud af dette? Hvor stor en spildprocent er der mon?

 

Der er desværre dyrlæger der ikke går særlig meget op i hove og derfor ikke bemærker fejl som burde give anmærkning til forsikring og handelsundersøgelse, jævnfør den artikel om uens hove jeg lagde ind af Dyrlæge Glaring.

 

Angående fodring har jeg i mange år lavet foderberegninger for stutterier, hestepensioner og rideskoler der fodrede med billige fodermidler, set i pris pr kg, men når jeg regnede det igennem med pris pr foderenhed, så kunne man skippe en masse korn og halm og få en billigere foderplan med wrap med analyse.

Man kan også købe sig fattigt i udenlandsk såkaldt kvalitetsfoder, men som jeg ikke ville anbefale til heste med vækstproblemer, pga kobbermangel.

 

Så til kunden, man kan være heldig at rette en mispasset hest op, men man kan også risikere at der bliver et hav af dyrlægeregninger, sygebeslag og sidste ende ikke at have den ridehest man havde tænkt sig.

 

Men lad os sammen prøve at vende udviklingen og jeg håber der kunne blive et større marked for velpassede heste og kunder der ville forstå at værdsætte dette.

 

Og at man som avler, ikke blot vælger den dyreste hingst, modehingsten, men virkelig gransker temperament og benstilling og bygning i øvrigt.

 


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

2
0
Svar på denne tråd
 
 Vil bare tilføje
Forfatter: 
Dato:  22-08-2013 19:57

Jeg vil bare tilføje at jeg var med omtalte køber ude at se hestene, og det var IKKE de billigste heste vi kiggede på...

jeg vil mene at gennemsnitsprisen var 40.000

at der så ud af tolv heste var to det var rengående, og at de to begge kun kostede 20 kan man jo så tænke over....



-hilsen Randi :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen så
Forfatter: 
Dato:  22-08-2013 20:32

var der da to I kunne vælge imellem - hvad er problemet for denne køber ?

 

Mvh Janni

2
2
Svar på denne tråd
 
 Tragikomik
Forfatter: 
Dato:  22-08-2013 21:22

Ja - finder du en rengående hest, er det sgu med at slå til, de kommer ikke hver uge ;)

 

 

I

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeps - Issina
Forfatter: 
Dato:  22-08-2013 22:03

Som fanden læser bibelen tolker jeg dit indlæg

 

Mvh Janni

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider