|
|
| Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Laila |
| Dato:  |
29-03-2001 16:08 |
|
Hej!
Jeg vil gerne læse Jeres mening om Fuldblodsarabere egner sig bedst til western eller dressur?
Jeg er igang med at tilvænde min 4 årige OX araber hingst sadel og rytter, men jeg kan ikke bestemme mig til om han skal blive western eller dressur hest.
Jeg bruger naturalhorsemanship metoderne på ham.
Mine ambisioner er store selvfølgelig alt efter, hvad han forstår.
Jeg er tidlgere dressurrytter og skal starte til western i næste uge.
Mvh.
Laila
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
00000 |
| Dato:  |
29-03-2001 17:05 |
|
hejsa
hvad kan du selv bedst lide at ride?
hvis han skal være dressur hest skal du ikke starte med at øve western du ødelægger deres gang...
hvis du starter med dressur og han ikke har evner nok til det, er det nemmere at gå over til western end det er at går fra western til dressur..
mit råd er: prøv dig frem så finder du nok det hesten og dig selv bedste kan lide.
m.v.h
louise
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
29-03-2001 17:26 |
|
Jeg mener de er gode til begge dele, og at det er op til dig hvad du synes om.
Hvis du synes western er møg kedeligt hvorfor så begynde på det eller omvendt- hesten kan lære begge dele.
Jeg vil dog give Louise ret i at det er nemmere at gå fra dressur og over til western fremfor fra western og til dressur - så måske du bør tilride ham på klassisk vis og finde ud af om han har evnerne og lysten til dressuren, har han ikke det ja så er der altid mulighed for at du kan begynde at ride western på ham i stedet.
I western har araberen måske nemmere ved at klare sig end den har i dressur fordi den ikke starter mod store skrumler på 170 cm. som den gør i dressur (i western er det en fordel med en lille hest), men hvis bare du er stædig nok og holder på at du vil ride dressur så kommer resultaterne også. Araberen er ualmindelig lærenem, og dette kan du drage fordel af både indenfor western og dressur, så jeg mener ikke den er bedre til det ene end den er til det andet. Det er et spørgsmål om rytteren.
Min nuværende ox vallak blev redet til som 5 års (han er fyldt 7 år i år). Han har haft ualmindelig let ved alting og han går nu LA5 i træning og er godt på vej mod M (han har ellers det første år været plaget en del af sår og skrammer som gjorde at han stod stille det meste af tiden), og han skal have debut i LA2 ved et stævne om 14 dage. Jeg har altid gået meget op i dressur og har syntes at det var spændende osv. og fordi jeg syntes det var sjovt at træne osv., så er det også blevet overført til min hest som faktisk altid er veloplagt og stort set aldrig har en dårlig dag. Så bare klø på.
Mange hilsner
Pia H.
(som er garvet dressur rytter på ox arabere og som også har prøvet at ride western)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Tina |
| Dato:  |
29-03-2001 22:40 |
|
Hej
Som nuværende western og tidligere dressur og springrytter vil jeg sige at du da bare skal ride begge dele. Hvis du ligefrem skifter mellem udstyret(sadlen) kan hesten godt differentiere.
Har den derimod en blød smygende trav uden rygsving så egner den sig fint til western.
Om hesten så egner sig til det du helst vil ride er jo så spørgsmålet.
Så må i jo finde et kompromis
Tina
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Laila |
| Dato:  |
30-03-2001 12:39 |
|
Hejsa
Min hest har meget gode bevægelser og er efter Zaroon, som er A - pony i dressur.
Han går dog millitary i Frankrig nu.
Makur (som jeg kalder ham) har også flot udstråling. Han er ca. 155 i stg og jeg er som sagt stidligere dressur rytter.
Jeg er glad for Jers råd om´, at det er nemmere at gå fra dressur til Westeren end omvendt.
Til Pia H.
Hvad gør du til stævnerne når du rider imod de store DV heste? Ja, min erfaring er, at dommerene general ikke kan lide OX arabere - og det er en skam.
Jeg vil også gerne være med til at vise, at OX araberne er mindst lige så gode, som andre store heste i DK.
Hvor høj er Fandos?
Jeg kan ikke rigtig vælge i mellem, hvad jeg bedst kan lide fordi jeg ikke har prøvet at ride western. Men Natural hrosemanship kan jo bruges til al grund arbejde både fra joden og fra ryggen.
Det er meget flot at du er på vej mod at ride M dressur.
Har du aldrig haft problemer med at holde araberens hoved i holdning??? Det er der mange der siger er et problem. Hvad gør du formentlig udover at give små signaler/anholdninger da de er så følsomme - hvad med schenklerne? Er der udover det nogen forskel på at ride dressur på en araber og på en f.eks. DV?
Mvh.
Laila
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
30-03-2001 13:31 |
|
Hej Laila !
Selvfølgelig har jeg oplevet dommere som ikke brød sig araberen til stævner. Jeg red MB på min gamle ox'er der ikke var mere end 148-149 cm. men alligevel havde jeg en utrolig positiv oplevelse med en dommer netop da jeg startede MB første gang - hun var vildt begejstret og synes det var skønt at se at en araber var lige så velredet (om end ikke mere velredet) end de store DV heste som hun var vant til at dømme, men som hun rigtig nok sagde at når hesten laver det den skal på dressurbanen, så skal den også have karakterer der svarer til det uanset om den er DV eller araber, og selvom min lille Bopo måske ikke havde så meget sving som en DV på 170 cm. i stang, så lavede han faktisk tingene ualmindelig pænt og præcist. Så det du skal gøre det er simpelthen bare at ride præcist og opnå så stort sving og bæring som du nu kan på hesten - så skal du bare se, så er dommerne også nødt til at give dig nogle ordentlige point. Men vær forberedt på at hvis du starter i klasser mod meget store heste, så kan du miste en smule point på netop karaktererne for gangarter, sving og bæring selvom din hest måske bær sig godt nok i forhold til sin størrelse.
Fandos er 153 cm. i stang og i de 4 klasser jeg startede på ham sidste år (LC2 og et travprogram) der stod i bunden af kritikken - UTROLIG DEJLIG HEST ! Han fik 8 for gangarter (hvilket jo tæller rigtig pænt på en LC2 kritik hvor der ganges med mere end 2) og han klarede sig i det hele taget rigtig pænt (han opførte sig nu også pænt nok men havde et par enkelte kiks i middeltrav fordi banen var glat ved det ene stævne). Et enkelt 9 tal blev det da også til for en af vores øvelser, så vi gjorde et godt indtryk.
Vi red til mellem 65 og 72% i klasserne hvilket jeg synes er ret godt ved en stævnedebut. Siden da er der sket utrolig meget og Fandos har virkelig udviklet sig hurtigt. Derfor er han nu også klar til debut i LA2 til stævner (han kan alle øvelserne til LA5, og i middelsvær mangler vi kun at gå igang med changementerne så kan han også det). Han er dog ikke redet på kandar endnu, så når vi starter så er det på trensen.
Som sagt gør jeg utrolig meget ud af at ride præcist samt at vise overgangene og forskellene mellem de forskellige gangarter, når der f.eks. står samlet skridt så skal du se at hesten går samlet skridt og ikke middelskridt etc.
Fandos er 153 cm. i stang og bliver ikke højere, men han giver generelt et godt indtryk på en dressurbane så jeg tror ikke at det bliver det store problem at starte mod de store DV'ere på ham.
Mht. at få araberen til at gå i holdning, så skal den ligesom alle andre heste rides frem og ned - hvis ikke du gør det, så får du heller ikke ryggen med og så mister du totalt sving og bæring i den. Du skal ikke "holde" araberen i holdning du skal ride den i holdning så du har en hårfin kontakt til hestens mund. Det skal ikke være med hiv og slid og de der siger at araberen ikke er til at få i holdning ja de må have misforstået noget af det vigtigste i al ridning - nemlig at RIDE hesten til biddet. Det kan du efter min mening få alle heste til, nogle har nemmere ved det end andre fordi deres hals, hoved osv. er sat på på den rigtige måde. Men du kan ride alle heste i holdning. Det vigtige er fremdriften og at hesten selv viser lysten til at søge ned og frem, så vil du automatisk få ryggen med og dermed også få det rigtige sving i hesten.
Mht. hjælpen, så giver jeg fine hjælpere og prøver at holde såvel schenkler som hænder i ro dog uden at miste kontakten og følingen med hesten - det er basal rideteknik hvad enten du rider DV, araber eller andet. Det der er vigtigt når man rider arabere er at man ikke må miste tålmodigheden og blive hidsig på den. Gør du det så er alt tabt og så kan du lige så godt hoppe af og opgive din ridetur. Men det er meget vigtigt at du også er konsekvent overfor den. Shane Mosele (som også praktisere hestepsykologi etc. og som forøvrigt også selv har araberheste) fortalte på et tidspunkt at der både er fordele og ulemper ved araberen - den er meget klog og det er jo dejligt når den skal lære tingene at den forstår det meste meget hurtigt, men fordi den er så klog så lurer den også meget hurtigt rytterens svage sider, og er man ikke konsekvent her så kan den tage magten fuldstændig fra én. Araberen har nemmere ved at lære tingene (ja jeg har også redet DV så det er mine egne erfaringer jeg taler ud fra), og viser du dem din tillid så vil de gøre alt for at gøre dig tilpas - det synes jeg absolut er en fordel.
Jeg må sige at jeg virkelig har haft stor glæde af den dressurundervisning jeg har modtaget for der når jeg altså at få opfanget mange af de fejl som man hurtigt kommer til at begå når man rider, og derfor bliver det også nemmere og mere smertefrit for både hest og rytter.
Derfor vil jeg foreslå dig at finde en god dressurunderviser (det skal dog ikke være én af dem som påstår at arabere ikke duer til noget de har nemlig ikke forstået hestens mentalitet) og så er det bare med at komme igang.
Vores kære arabere kan så meget andet end at se smukke ud.
Held og lykke.
Pia H.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Laila |
| Dato:  |
30-03-2001 16:10 |
|
Hej Pia
Tak for dit lange svar!
Kender du nogen i Vestsjæland, som underviser meget godt i dressur - der kan lide arabere. Hvem er din underviser?
Jeg ville gerne undervises af en aktiv, dygtig , seriøs og venlig person. En der ikke råber eller taler grimt til sine elever, men derimod kan hjælpe én fremad vha. positive forstærkniger.
Jeg kender ikke rigtig nogen i Slagelse omr., som er gode nok fordi jeg ikke har boet her sålænge.
Mvh.
Laila
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Charlotte(Lazer) |
| Dato:  |
30-03-2001 23:00 |
|
Hej PiaH
Tænkte lige, hvordan er jeres C-stævne debut gået??? Kunne jeg godt tænke mig at vide, da mange distriktsdommere kan være lidt stride ved de heste der ikek passer ind i normen (ser heller ikke for meget frem til at min hereford skal præsenteres for disse dressurtantedommere)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
31-03-2001 11:51 |
|
Min gamle hest kom ikke til ret mange stævner da han var umådelig bange for trailere (han led af en eller anden form for klaustrofobi så han var ved at splitte det hele ad når han kom op), så jeg kom kun ud og starte på ham på hjemmebane og når jeg kunne ride ud til stævnerne. Vi holdt ikke C stævner i den rideklub hvor han stod, men da vi var en del der red middelsvær (de andre jeg startede imod startede M ved distriktsstævner) så valgte vi også at afholde sådanne klasser til vores udv. D-stævner hvor vi så fik C-dommere + B-dommere til at komme og dømme (så vi var sikre på at vi holdt niveauet set i forhold til distrikts og landstævnerne), og ingen af dem har faktisk været negative overfor ham. Dem der var negative var sjovt nok klubdressurdommerne dengang vi startede lavere klasser (de kunne ikke lide arabere), og deres pointgivning var nogen gange helt hen i vejret.
Når nu min nye hyp skal debutere i LA2 i næste weekend ved et udv. D-stævne på hjemmebane, så er det rent faktisk også en B-dressur dommer der kommer og dømmer, så nu må vi se hvad han synes om det (jeg har ikke redet hvor han har været dommer før). Min nye hest er heldigvis ikke bange for trailere, så ham håber jeg at komme lidt mere ud med (mit problem er at jeg skal have nogen til at køre for mig hver gang jeg skal ud og starte). Og planen er da også at hvis alt går vel her i næste weekend samt d. 26/5 hvor han skal til arabershow i Gilleleje, så tror jeg nok at jeg vil prøve at se om der er nogen distriktsstævner her i løbet af sommeren som tiltaler mig hvor jeg kan starte LA2.
Jeg sidder selv i klubbens bestyrelse og vi prøver så vidt muligt at få mange forskellige dommere ud og dømme til vores stævner, og gerne dommere der er C-dommer og B-dommere, for jeg synes ofte at disse dommere bedre ved hvad det drejer sig om end klubdressurdommerne (som ofte er meget kræsne med hvad de vil dømme). Er det bare mig der har den oplevelse ????
Pia H.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
31-03-2001 11:58 |
|
Til Laila !
Jeg kender ikke umiddelbart så meget til dressurunderviserne på Vestsjælland, men jeg foreslår dig at du tager rundt og ser nogle forskellige undervise, så får man ofte et godt indblik i deres måde at undervise på.
Min underviser er tidligere landsholdsrytter i dressur Marianne Kolmorgen (som ikke er udannet beridder, men som har års erfaring i at ride heste op), og hun var også temmelig skeptisk da jeg startede med Bopo, men da hun opdagede hvor nemt han havde ved tingene betænkte hun sig ikke et øjeblik da med at godkende Fandos da jeg skulle købe ham. Hun er blevet lidt bidt af det der med araberne efterhånden, men som altid så er hendes undskyldning at de er for små hvis hun selv skulle ride dem. Hun red på et tidspunkt en Shagya araber hingst ved navn Artaxerxes som hun var utrolig glad for at ride og som hun nåede et godt stykke med inden han blev erklæret kronisk halt og nu kun går som avlshingst.
Så prøv at tage en snak med underviserne om hvordan de forholder sig til araberen som ridehest og hvis du allerede der kan se i øjnene på dem at de synes det er dybt tåbeligt at ride på en araberhest, så glem det.
Bopo kom som jeg også skrev til Charlotte ikke ret meget ud til stævner pga. trailerskræk, men det ændrede ikke ved hans kvaliteter som ridehest. Han lavede faktisk også en ualmindelig god piaf og nogle flotte changementsserier (inkl. 1'ere), det eneste han aldrig rigtig nåede at få fat i var passage.
Pia H.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Søren |
| Dato:  |
31-03-2001 16:16 |
|
Hejsa Laila.
Du skriver at din hest far er A pony, og det er derfor at din hest har så god
en gang, og er så god.
Det er altså mest rytteren som er skyld i at hans/hendes pony/hest er A-pony/hest.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Laila |
| Dato:  |
31-03-2001 18:39 |
|
Hej!
Til Pia
Tak for dine råd og svar. Jeg må prøve lykken *S*.
Til Søren
Jeg skrev rigtig nok, at min hests far er A - pony i dressur. Men ikke, at Makur har gode gangarter fordi faderen har det. Det var ihvertfald ikke min hensigt. Jeg vil bare nævne det fordi i dressur er det vigtigt, at hesten har gangarterne. I westren er jeg i tvivel om dette.
Det kan dog også være genetisk om hingstens/hoppens afkom får gode bevægelser dvs. arvelig. Så dette måtte være en misforståelse?
Venlig hilsen
Laila
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
OLDEMOR |
| Dato:  |
01-04-2001 19:03 |
|
Pia h er en prut
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
01-04-2001 20:16 |
|
Øhh "Oldemor" kan du ikke godt give dig til kende i stedet for at opføre dig som et vuggestuebarn på 2 år som ikke kan sige andet end ordet prut.
Pia H.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur, til Laila |
| Forfatter:  |
Annette |
| Dato:  |
07-04-2001 14:06 |
|
Hej Laila
Som så mange andre har skreven, er det jo op til dig og dit temprament hvad du vil ride.
Jeg rider western på en ½ araber og det går fint.
Hvis du har lyst til at læse om westernridning, så kik på min hjemnmeside: http://nigge.homepage.dk
MVH
Annette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur, til Laila |
| Forfatter:  |
J.A.H. |
| Dato:  |
14-04-2001 00:01 |
|
Hej Laila
Du skulle prøve at kontakte Pernille Post angående din tvivl da hun selv har OX araber.Hun underviser både i dressur og western og er en meget dygtig lærer.
Og til din orientering blev hun endda danmarksmester på sin araber i western men prøv at ringe til hende på tlf. 4752.0809 eller 2015.6309 men hun er også at finde på nettet http://home6.inet.tele.dk/pphorse
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Re: Western eller dressur, til Laila |
| Forfatter:  |
Pia H. |
| Dato:  |
14-04-2001 12:33 |
|
Hej Laila !
Pernille Post bor i Skibby - hvilket er temmelig langt fra Vestsjælland.
Blot til din orientering.
Men det er helt korrekt at hun både underviser i dressur + western.
Pia H.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|