ordnet.dk/ods/ordbog?query=stal
I. Stal, en ell. et. (ogs. Stal(l)e olgn. UfF. jf. Feilb.?III.535). flt. (l. br.) -ler (Moth.?S775). (jf. dial. stal(l)e (staale, stole ofl.), om hoppe: faa opsvulmet yver før fødslen, tidligere ogs.: fole (Moth.?S775. Reenb.?I.4. MDL.545. Feilb. UfF.), sv. dial. ståla, stola og isl. stálma, d. s., endvidere no. dial. stalme, stolme, opsvulmning (af yveret), færøisk, isl. stálmi; maaske besl. m. Stilk og m. grundbet.: noget stift, strammet; jf. stalke; dial.) hoppens yver; tidligere ogs. om hoppens ydre kønsdele (Moth.?S775. VSO.). Moth.?S775. Begge Patter (dvs.: hos hoppen) hedde i Almuesproget Stalen. Viborg.?HY.94. MDL.545. Thorsen.177. Feilb.?III.535. UfF. samle (Kværnd. OrdbS., jy.) ell. sætte (UfF.) stal, om hoppe: faa stort yver (før den foler).