Hoppen havde gået med kæmpe yver i to dage, men ellers ikke haft andre tegn såsom vokspropper.
I går lukkede jeg dem så ind kl 21, og tøffede så selv ind på sofaen. Havde forinden brugt dagen på at skrue en langside af vores barrierer op, så var godt smadret 
Efter ca. 40 min tænder jeg for overvågningen og der kan jeg se hoppen gå meget uroligt rundt i sin boks..
Jeg ringer efter tidligere ejer og min veninde og før de kunne stå i stalden var det ene forben kommet til syne.
Folingen gik efter bogen og det smukkeste hingsteføl kom til verdenen på under 20 min.
Han gjorde et par forsøg på at rejse sig, men "opgav" ret hurtigt. Så vi tog ingen chancer og hjalp ham op, så han kunne drikke.
Ikke længe efter kvikkede han op og forsøgte selv at komme op 
Min vallak var dog meget interesseret i det hele og til sidst blev det for meget for hoppen, som makerede ret voldsomt hen over skillevæggen.
Igen tog vi en hurtig beslutning og flyttede vallakken. Da vi ikke har andet end to bokse, måtte han helt væk fra matriklen. Så min fantastiske veninde kørte hurtigt hjem og ordnede en boks til han. Så imens hoppens tidligere ejer holde øje med føllet, flyttede jeg vallaken.
Da jeg kom retur var føllet kommet godt op og hoppede rundt i boksen
Vi hjalp ham en sidste gang til at finde mælkebaren og derefter klarede han det selv..
Så lidt dramatik var der i nat, selvom at folingen heldigvis forløb godt!
Nå, men I skal se vidunderet;
Manden tog billeder fra overvågningen - her er føllet på vej ud. Jeg havde redt en tyk madras op i rent halm, men hun plovede det hele op, så derfor ser boksen sådan ud..
Her er han lige kommet ud og Anja( hoppen ) er godt igang med at gøre ham ren..
Så mit favorit billde
Det var en kæmpe oplevelse at opleve folingen, men kors, hvor er jeg glad for, jeg ikke var alene, da han skulle op og stå..
Nu sidder jeg og holde øje med dem på overvågningen, imens jeg venter på at dyrlægen kommer og ser at alt er, som det skal være...
Føllet er efter Don Romantic med Aarking xx som morfar og skal hedde Lauenborgs Calandon...