Jeg har 3 generationer i min stald

Stamhoppen (den gamle) - 2 døtre og 1 barnebarn

Den gamle har et fantastisk temperament, let at håndtere kan trækkes i en lillefinger.

Den første datter er noget anderledes i temperamentet, mere et skrummel, der tager kampen op med en. Har været ved at få grå hår mange gange

Hendes anden datter er fuldstændig som moderen, kan trækkes i en lillefinger.

Barnebarnet (afkom af første datter)ligner sin mor meget. Lidt et skrummel, har ikke hovedet helt med sig, men dog lidt bedre.

Jeg synes godt jeg kan mærke at temperamentet ligger tæt op af mødrene, selvfølgelig stikker den første hoppe lidt ud, men det er hvis ikke kun hendes egen skyld.

Jeg føler i hvert fald at jeg har Fiona og mini-Fiona samt Dior og mini-Dior i stalden.

Jeg ved ikke om du overhovedet kunne bruge mit indlæg til noget som helst. Men jeg tror på at temperamentet ligger i dem, også i flere generationer. Men det er jo forskellige individer?

Vi startede med Amanda som fik Theodora. Theodora og Amanda var vidt forskellige - Amanda var føjelig og lidt sinding, Theodora var såmænd også en sød pony, men hun var bare typen der let blev forvirret og deraf nogle gange fik gjort nogle dumme/overilede ting. Theodora fik Amazone og Amanda II efter samme hingst. Amazone er helt lige som Theodora, en tændt pony og en rigtig endmands hest, som har det godt med faste rammer. Amanda II ER en Amanda nr 2. Hun er lige så nem og rar som gamle Amanda og der skal noget til at slå hende ud af kurs. Sjovt nok er Amazone sporty ligesom Theodora, mens Amanda II er lidt mere rund, præcis som gamle Amanda var. I år venter de begge deres første føl, så det skal blive sjovt at se hvordan de så bliver.

Noget andet jeg har lagt mærke til, som jeg synes er lidt sjovt- Både Amanzone og Amanda II spiser på samme måde. De har helt faste rutiner og en særlig måde at skrabe på, som er helt ens med den måde som Theodora og gamle Amanda spiste på. Det er da en sjov adfærd at videregive, det ligger åbenbart meget fast i dem, siden de ikke bare har fundet deres egen metode hen ad vejen....

min gamle Dolitta kendte jeg hendes mor og oldemor, alle super dejlige i temperament, dog var Oldemor Tani fars hest i stor stil, ejer kunne alt med hende og hun var from som et lam, men hvis vi tøser ville ha en tur gad damen kun det hun selv ville. Det skal lige siges at damen havde været fars hest i 18 år inden vi kom til.

Dolittas mor en super skøn og ukompliceret hoppe, der blev tilredet som 8 års.

Dolitta selv en super ukompliceret skøn og nem hest.

HUn har så fået 9 føl alle nemme og håndterbare..

MEN alle har faktisk noget præg fra deres fædre.. bla mit "pattebarn", super selvgående ridelig hest med 25 gear og man kan ride tur men hun er MEGET vågen og holder øje med ALT.. hun gør nogle ting hvor jeg bare kan se det gjorde BH Leredo også. men en hest med kapacitet til den rytter der kan håndtere denne utrættelige, yderst arbejdsivrige hest.

Et andet barn Tanje efter Kawango er i en helt anden grøft, total ukompliceret, nemt til alting, men absolut ikke selvgående, alt skulle rides i hende, men så gav hun da altid en god tur, du vidste altid hvor hun var.

Tanjes to børn er meget forskellige i sind, den ene skal der "diskuteres" med og skal overbevises om man er leder, gør man det er han yderst ukompliceret og nem.

Den anden er bare nem, men lidt klogere end gennemsnittet, han har pillet sig til at lære at åbne led, døre og vand.

MEN fælles for alle heste har været, grundlæggende fornuftige i hovedet og til at arbejde med, men de har så alle haft lidt temperament efter fædrene..

så her er det let at lave et føl ud fra temperament, man ved der kommer et fornuftigt temperament, men så bestemmer man selv hvor mange gear man vil ha.. selv må jeg indrømme at 25 ekstra gear nogle gange er lidt for meget, når man ikke rider på højt niveau, men det hjælper istedet med ekstra undervisning..

hejsa

vi har haft 3 generationer i stalden på samme tid af flere omgange, og stamhoppens temperament var følsomt, men den type der ville gå gennem ild for dig hvis du fik hendes tillid, samtidig var hun den type der elskede børn og gjorde alt for dem.

Datteren, vi fik efter hende, har på rigtig mange områder det samme temperament, men er en smule mere reserveret overfor fremmede end hendes mor var, men ellers en næsten tro kopi af sin mor.

sønnerne vi har fået efter stamhoppen har primært haft samme temperament som moren, men der hvor det de har været forskellige har primært været i følsomheden, en enkelt har været meget mere følsom og meget mere egenrådig, de andre har været mindre følsomme og mildere hvis man kan sige det sådan.

datterens afkom har været lidt mere spredte temperamentsmæssigt, hendes datter havde samme temperament som moren og mormoren, mens hingsteføllene har været meget forskellige, den ene har været ekstrem arbejdsvillig og mild i temperamentet, og den anden var et ordentlig stykke arbejde, han var arbejdsvillig, men han var bestemt ikke lige mild i sind.

nu venter vi så endnu et barnebarn af stamhoppen og jeg ser meget frem til hvordan denne er.

mvh

Mie

Jeg har 5. generation stående medregnet min stamhoppe, de 4 generationer står i stalden, stamhoppen hun er dog afgået. Men 4 generation, der i dag er oldemor, står her i bedste velgående, og er stadig frisk på en ridetur i ny og næ. Hun nyder dog primært sit otium.

Men her har der i alt fald været en rød tråd igennem stort set alle afkom og afkoms afkom. Der sidder et rigtig fornuftigt hoved på langt flertallet af disse mine babyer, fundamentet er selvsagt moderniseret i årenes løb, men alt i alt en linje, jeg forsøger at holde fast i også i fremtiden, da min foretrukne ridehest flere gange er kommet herfra.

Mvh

Mange mange tak for jeres tilbagemeldinger! Det er rigtig spændende at læse om jeres erfaringer med flere generationer og hvilke ligheder/forskelle I har lagt mærke til.

bum bum, her kan jeg også være med... godt nok ikke min egen avl, men har da kendt dem alle sammen lidt... nogle mere end andre...

I stalden står 3 generationer, hvis vi kigger på mit hests familie..

Selvsagt hende selv, hendes føl og hendes far (far har været avlshingst på stedet og kender derfor mange af hans afkom.. de falder også godt ind i den her familiebeskrivelse )... endvidere står der en onkel, en fætter og et par kusiner... alle med overordnet samme temperament, men dog med individuelle særtegn..

F.eks bliver min hoppes mor fornærmet når hun ikke får sin vilje og stiller sig med måsen til boksdøren... min hoppe står dog med måsen til døren for at få fred/sove og bliver næsten aldrig fornærmet og så er der føllepigen som endnu ikke har lært at være fornærmet!

Hele familien har dog overordnet kendetegn henholdsvis for hopper og hingste og ikke mindst vallakker..

Hopper; arbejdsvillige, lærenemme, men til tider tændte. (Min egen hoppe, går uden for den tændte kategori. Føllet til gengæld virker mere vågen end sin mor, men det skal vi nok få styr på.. hehe)

Hingste; Igen arbejdsvillige, lærenemme, men modstridige i ny og næ, hingstede selvfølgelig, men ellers rolige og sikre..

Vallakker; rolige og sikre, lærenemme og slet ikke tændte på nogen måder.. jo ved mad tid..

håber det også hjalp.. kunne blive ved, men må hellere lade svaret være lidt kort...