Hej igen 
Mit indlæg her er egentligt mest ment som et debat-oplæg, men det kan godt være jeg har formuleret mig forkert så.
Men så kan jeg jo starte med at vise nogle eksempler på hvad jeg mener er passende.
Her er jeg så stødt ind i vanskeligheder for jeg er ikke sikker på om jeg kan tillade mig at bruge andre folks billeder som eksempler, så jeg er nødt til at nøjes med dem jeg har på computeren.
Først en for smal hest efter min mening. Man kan se på hendes bevægelsesmønster at hun ofte er tvunget til at stikke forbenene skråt ud til siderne, fx når det går i frisk galop ud over marken.
Jeg har også tit lagt mærke til smalle heste som har vanskeligheder med at balancere sig på dressurbanerne, men har ikke været opmærksom på i hvor høj grad dette er et problem for en springhest.
Derefter to forskellige heste som efter min mening begge er passende brede selvom den ene er bredere end den anden, da de har et bredere bryst og en god lige bevægelse fordi de ikke behøver at skræve for at holde balancen.
For bred, har jeg ingen billedeksempler på, men kan da nævne de gammeldags renavlede oldenborgere, da jeg simpelthen synes de må skulle bruge for meget kraft på at løfte sig selv, hvilket det jo også tyder på da der efterhånden er langt mellem denne type på højere niveau.