... men det er da sket. Årets hoppe i 2008, den 3-årige Gøklintgårds Brodie havde fået føl samme år. Men det er også den eneste fremme i "rampelyset", som jeg lige umiddelbart har hørt om.
Men tendensen til at de unge 2-års hopper, der viser ekstra stor kvalitet, bliver ifolet vil helt sikkert vokse i de kommende år. Det er blevet mere tilgængeligt at lave embryo transfers (ifoler moderhoppen og skyller det 7 dage gamle embryon ud af hoppen og lægger i en rugehoppe, som så fostrer føllet). Efter min personlige mening skader det ikke en 2-års at blive ifolet og bære en drægtighed i 7 dage.
Jeg er selv avler og benytter mig af embryo transfers hos de af mine hopper som er i sport - og derfor af sagens natur ikke selv kan bære føl samtidig. Jeg har indtil videre fået 2 pragtfulde hingsteføl efter Fürstenball, som det ikke havde været muligt for mig at få før om mange, mange år, med mindre min hoppe skulle tages ud af sporten. På denne måde kan man som avler springe mange år over, hvis man samtidig ønsker at få præstation på hoppestammen.
Til næste år glæder jeg mig utroligt meget til mine 2 nye embryoføl efter henholdsvis fantastiske Totilas og den meget talentfulde nykårede hings Zonik.
Blot et input fra min side om at det ikke nødvendivis behøver at betyde, at hoppen selv har båret føllet, fordi der står, at hun har fået føl som 3 års. Jeg skal lige hertil sige, at jeg aldrig selv ville ifole en 2 års og lade den bære drægtigheden til ende.
Fortsat god dag til alle.