DVK, vedr frost og frisk, det har jeg jo intet med at gøre, men jeg kan da følge både de avler der vælger fra, og ejerne der har valgt frost.
Det er svært at både have en hingst i sporten og i avlen samtidig, med mindre man rigtig mange hopper, eller egen stor hingstestation. Der er jo også flere andre steder, hvor hingstene er helt eller delvist på frost, pga. sporten.
Men jeg synes da at du og andre, som evt. kunne være interesseret i at bruge ham, skal kontakte Hanne Helmers, som står for salg af hans sæd, og sige at han er I jeres tanker, men frosten får Jer til at holde tilbage, så kan det jo være de vil prøve at lade ham tappe en sæson, hvis der er flere der melder sig på banen. Men får de intet afvide, kan de jo heller ikke vide det 
Pia, det kan du da ikke mene, Crelido
Nu vil jeg helst ikke kommenterer på andres hingste, men der er en verden til forskel på ET og Crelido i min verden. Vi kan jo ikke elske de samme heste alle sammen, og Crelido har en masse af gode kvaliteter og virker godt i avlen, men han er ikke "min hingst", ligesom ET ikke er andres. Vi er jo heldigvis alle forskellige.
Jeg er rigtig vild med Calido, som Crelido er efter, men en af de ting, som er lidt en svaghed ved Calido og nogen af hans afkom, er bla. at de ikke altid er lige stærke i deres overlinie og smidige nok i lænden. Det er sjældent et problem, da de har kapacitet nok. Crelido er bla. en af dem, som jeg godt måtte være lidt mere smidig i lænden, og ikke altid får gjort sig færdig henover springene.
Crelido gør det rigtig, rigtig godt under Stein, men som ung og under tidligere ryttere, så jeg faktisk ikke den der store sprutlende glæde, som ET har, ved at springe, så heller ikke på det punkt, ligner de hinanden meget 
Crelido laver jo utrolig smukke afkom, og velgående afkom, og er en hingst der tilfører både trav og galop, det tror jeg ikke man skal satse på ET gør, selvom hans morbror er en af de mest lovende unge GP dressurheste, der bla. har gået under Hubertus Schmidt, og stamme 3030, er en stamme man i Holsten siger også tilfører gang. For ET er det nok kun galop, man skal satse på at få, når vi snakker gangarter.
Det er også klart at man jo ikke kan forvente at ET og din plag ligner hinanden
Det er jo to vidt forskellige hoppestammer de er lavet på, og også med to forskellige formål. Din er jo lavet på dressurbetonet hoppe, hvor han er lavet på en springbetonet hoppestammen.
Annette