Nu kan det snart være nok... Går over til vandrende pinde i stedet for krikker! Det må da give resultater.
Det lader bare ikke til at min drøm om at blive seriøs New Forest avler skal have lov at lykkes.
Jeg var så glad da Strandagers Madonna blev scannet drægtig efter første bedækning i foråret, troede mit held var vendt. Og jeg var sikker på at min ivrigt bedækkende islændervallak nok skulle fortælle mig hvis der var noget jeg skulle vide.
I dag, - 5 dage efter bedækningssæsonen er afsluttet, fik jeg hende håndprøvet, - fordi, tja... det gør jeg jo altid. Var så sikker på at hende her var i fol.
Hvor blev jeg skuffet da dyrlægen sagde at han kun havde dårlige nyheder.
Hoppen er købt med en skade, og kan nu bare stå og glo det næste år. ØV!
Kan slå mig selv for ikke at have fået tjekket ved 70 dage, så jeg kunne nå at få hende med, men har slet ikke set nogen tegn på brunst eller ændret opførsel. Og som sagt plejer vallakken at bedække hvis der er noget, og det har han slet ikke gjort.
Hvor mange gange får I tjekket jeres hopper, og på hvilke tidspunkter? For næste år får jeg da tjekket kort inden sæsonen ophører.
Desuden har mit flaskeføl på en eller anden måde rykket et stykke af hoven under sålen, helt ind til læderhuden. Så nu står den på forbinding, boksro og pencillin.
Har så absolut intet held med det hestehold i år...