|
|
| Skadet hoppe - hvad nu??? |
|
|
Min fantastiske RDH hoppe har desværre pådraget sig en slem seneskade på den dybe bøjesene i januar under ridning, og på trods af masser af fred og ro, IRAP-behandling osv., så er skaden desværre brudt op igen. Hoppen har nu fået dommen: den bliver aldrig mere dressurhest, men vil kunne få et langt liv som avlshoppe (og skovturshest når nu hun har fået lov til at gå et langt stykke tid på fold med fred og ro.....) Hun har kun været redet siden jeg købte hende som 6 års og går dressur på LA-niveau, men med en kæmpe kapacitet for de svære øvelser og er en fantastisk hest at være på. Hun har ikke sprunget under rytter, men viser en kæmpe kapacitet og springteknik. Samtidig er hun en dejlig skovturshest, og er meget cool at ride tur på. Afstamningsmæssigt er hun efter Figaro, som desværre ikke er blevet færdigkåret herhjemme, men nu har en god dressurkarriere i USA. Figaro er efter Olympic Ferro/Leandro. Moderen er efter Waldstern og hun er helsøster til avlshingsten Waldsohn, som tidligere har vundet NM og DM i spring. Min hoppe er avlet af Hans & Jytte Knudsen, som ligeledes af samme hoppestamme har avlet hingstene Blue Hors Develino og Møgelbjergs Don Giovanni (også ejet af Blue Hors). Hoppen har selv fået 2 hoppeføl - det første efter Blue Hors Don Romantic og det blev nr. 3 til følchampionat hos Blue Hors og derefter solgt til Norge. Ad omveje er det så endt i DK igen. Det andet efter Schufro Hit - det er solgt til Sverige. Men hvad gør jeg nu med hende??? Uanset hvor gerne jeg ville, så har jeg ikke mulighed for selv at avle på hende, da det ikke vil kunne løbe rundt for mig med opstaldning ude i Københavnsområdet og køb af en ny ridehest. Men er det i kriseramte DK et marked for sådan en hoppe eller skal jeg lade den aflive og få udbetalt forsikringen??? Kunne man forestille sig en avler ville bytte et ungt dyr for min hoppe - eller er den tanke helt hen i vejret??? Eller er der helt andre muligheder, som jeg bare ikke har set endnu???
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| der er andre muligheder |
|
|
Hejsa! Hvor er det en træls situation for dig! Du kan jo også aftale med en avler at du får det første føl efter hende hvad enten du vil have e hoppeføl eller et hingsteføl. Så har du da stadigvæk hendes gener til videre brug. Så kan du sikkert låne en hest i mellemtiden at ride på, dem er der mange af for tiden. Kontakt mig hvis dette er en mulighed for dig mltkallehave@gmail.com
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| God avlshoppe |
|
|
Jeg synes nu også det ville være synd at lade hende aflive i så ung en alder - så måske skulle du prøve at se om du kan få hende solgt. Hun har jo en fordel i, at hun selv har nogle dejlige rideegenskaber. Naturligvis vil det ikke være en formue du kan få for hende, - men hvis du kan finde hende et godt hjem og få en god aftale a la det mamelise foreslår, så er det måske ikke så tosset. Held og lykke med det!
*** Formidler 2010 sæd efter: FB Gangster "Eine Portion, d.h. 8 Pailetten, haben einen Inhalt von 800 Millionen vorwärtsbewegliche Samenzellen", Hengststation Meyer
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mamelise |
|
|
Det kunne også være en mulighed, men jeg vil jo også være ked af at forære hesten væk...... Den skal jeg lige tænke over engang.... Men jeg vil jo mangle noget at ride på de næste år, og ved ikke helt om jeg er så vild med ideen om at låne - jeg har hørt så mange skrækscenarier og haft et par uheldige veninder, som er kommet i klemme ved lån. Jeg vil iøvrigt også lige sige, at hoppen er 100% ren i røntgen ligesom hendes 2 afkom også har været det.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Forære væk? |
|
|
Problemet er at der er meget få der vil give penge for en avlshoppe, prisniveauet ved salg vil groft sagt ligge lige over foræring. Alternativet er at finde en avler der vil tage din hoppe som en del af betalingen for en unghest. Der kan man måske handle sig frem til en fornuftig pris.
Mvh. Charlotte
Til salg: 3-års DV-hoppe, 164 cm, e. Itsabrahma xx - Heslegårds Louis 3-års DV-hoppe, 160 cm, e. Wolkentanz II - Heslegårds Rubin 2-års WM-hoppe, 121 cm, e. H-S Janus - Ovington Remus
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Købere er svære! |
|
|
I øvrigt er det svært at sælge en avlshoppe der IKKE er i fol - fordi køber ikke VED om hoppen bliver drægtig. Og det er svært at sælge en avlshoppe der ER i fol - fordi køber altid lige ville have valgt en anden hingst. *suk*
*** Nu med lånebøffen Totem Formidler 2010 sæd efter: FB Gangster "Eine Portion, d.h. 8 Pailetten, haben einen Inhalt von 800 Millionen vorwärtsbewegliche Samenzellen", Hengststation Meyer
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ifoling |
|
|
Heldigvis har hoppen fået 2 føl og er kommet ifol første gang begge gange og er ud af en meget frugtbar stamme:-) Men ja, jeg er godt klar over at tidspunktet ikke er optimalt, men hesten skulle jo på den anden side også have alle chancer før den blev afskrevet som ridehest.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tilbuddet |
|
|
står stadig ved magt. Jeg kan hurtigt sende den til hingst. Føllet er jo dit kvit og frit. Og jeg vil behande hende godt.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Kan du ikke |
|
|
få halvdelen af forsikringen udbetalt, når den er uanvendelig som ridehest, og så sælge den som avlshoppe for den anden halvdel? Normalt kan man få halvdelen udbetalt, hvis man ønsker at beholde hesten i stedet for at lade den aflive. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget den er forsikret for,men så får du dine penge til en ny hest, og samtidig går hendes gode gener ikke til spilde. Marie
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pengene.. |
|
|
Ja, lidt dobbeltmoralsk er man vil altid... Har en hoppe gående som også er skadet, burde jeg havde fået pengene og købt mig en ny ridehest??? Det burde jeg nok, men med uddannelse og skole passer det mig fint at have en pensionist gående.. men gud hvor koster sådan en dog penge... hehe Jeg klager bestemt ikke, men lad os nu sige hesten er forsikret for 50.000 kr. Så havde jeg nok valgt pengene, din salgspris er måske på 15.000 kr. Jeg ville da med glæde købe en hest for 15.000 kr., slå den ned dagen efter og stå med 30.000 kr. ekstra i hånden.. sådan er der desværre købere der tænker idag. Så kan du vælge at få udbetalt en del af forsikringen, men efterfølgende vil din hest være minimalt værd, da den nu slet ingen forsikring har. Jeg har en tysk hovedstambogshoppe stående, ja ja.. oprindeligt er den DV`er.. og idag kan jeg intet få for hende.. Hendes forsikringen var dog så lav, så den alligevel ikke dækkede mine behov for en ny ridehest, istedet har jeg disse to dejlige afløsere efter hende.. En 2 års  og føl fra i år  Mange gange held og lykke med din endelige beslutning...
Team Dandanel "Hva folk ikke ved, har de ikke ondt af "
Med hestene Yatzie Dandanel 28-05-10 e. De Noir High-Line Dandanel 08-04-08 e. Hotline Yesica 18-05-95 e. Red Fern - Schwedengruss
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| forsikring |
|
|
selv om du får udbetalt halvdelen af din forsikring kan du stadig have din livs forsikring dog med forbehold det sammer gælder evt sygesikring .
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Forsikringsovervejelser |
|
|
Jeg har selv tidligere solgt en rigtig dejlig dressurhest som var ret højt forsikret til en "hyggerytter" i vores omgangskreds. Hesten blev, mens jeg havde ham, ved med at få skader, så snart han skulle gå meget samlet i dressur. Trods forsikring valgte vi ikke at aflive, da hesten sagtens kunne få et godt liv og nogle bekendte gerne ville købe ham til lidt lavere niveau. Den fik et fantastisk hjem og klarer det super på skovturs/LA-niveau, men jeg valgte nu alligevel at afmelde uanvendelighedsforsikringen før salget, og det burde du måske også. Jeg ved ikke hvad hesten er forsikret for selvfølgelig, men overvej det. Jeg valgte at sælge langt under hestens raske-pris, og langt under forsikringssummen, og så var der trods alt en risiko, som det antydes i et af de andre indlæg. Med en forsikring på temmelig mange penge ville jeg ikke helt turde stole på, at hesten ikke på et tidspunkt med vilje blev reddet hårdt for at få skaden frem og pengene udbetalt. Livsforsikringen beholdt vi dog, selvom der også er historier om "pludselig kolik" mm. Ved den nuværende ejer tror jeg ikke, at de kunne finde på noget som helst for at skade hesten, men man ved aldrig med de fremtidige ejere. Langt de fleste mennesker kunne nok ikke drømme om at fremprovokere en skade, men hvis du sælger din hoppe billigt med en høj uanvendelighedsforsikring, bør du nok overveje risikoen og eventuelt afmelde den. Bare et forslag. Håber du finder et godt hjem til din hoppe, og en god ny hest til dig selv.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Forsikring |
|
|
Hun er ikke forsikret så højt, at jeg tror folk vil spekulere i det. Men det er lige netop problematikken omkring sygeforsikringen, som jeg skal have undersøgt nærmere. For jeg vil ikke sælge en hest, som en køber ikke kan sygeforsikre.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg har to og bytte med... |
|
|
Hej Lisbeth. Jeg har to 1½ års dressurplage hvis du skulle være interesseret i en af dem... Den ene er en hoppeplag efter Blue Hors rush Hour. Sortbrun, med stjerne og bagsokker. Meget ædel og udtryksfuld med 3 gode gangarter, fremragende galop. Slutmål ca. 168 cm. Den anden er en hingsteplag, kastaniebrun, med aftegn, yderst langbenet, velbygget og med 3 særdeles gode gangarter. Slutmål ca. 172 cm. Begge rigtig gode heste. Mail mig for billeder, eller se hoppeplagen på min hjemmeside: www.lyngbjergs.mono.net Mvh Louise.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pas nu på... |
|
|
Jeg har engang været så godtroende at sælge en skøn hest til 5000. (Den havde ligesom din en sceneskade) - på de betingelser at den skulle anvendes som skovturshest MEN!!!! Den nye ejer brugte den til en masse ridning da hesten blev haltfri - deriblandt springning og stævner - og solgte den senere vidre med stor fortjeneste som ridehest - det gør jeg aldrig mere - så slagter jeg hellere, så ved jeg at den har det godt.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Slagte hest |
|
|
Hvis ikke det var fordi hoppen havde så gode papirer og var så god en avlshoppe, så var jeg da ikke det mindste i tvivl om, at jeg skulle aflive. Jeg har tidligere haft en vallak med en seneskade og han blev aflivet. Men lige fordi hun er den fantastiske hoppe hun er, så ville det være synd og skam ikke at lade hende få et langt liv som avlshoppe.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Der findes altså også reelle mennesker med gode hensigter. Man laver da bare en kontrakt, så er det da i orden.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Skrækkelig tanke... |
|
|
Føj!!! Jeg synes det er en rigtig skrækkelig ide og aflive en ellers frisk hest pga. nedsat holdbarhed - og synes det er yderst uetisk at man overhovedet kan få udbetalt forsikring på et levedygtigt dyr. Det er derfor man uanvendelighedsforsikrer sin hest, så man kan få en del af summen udbetalt, og trekantmærke hesten som så derefter kan leve et langt og lykkeligt liv som feks. avlshoppe. Har man ikke uanvendelighesdforsikret, så er det ris til egen røv. - Louise.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise |
|
|
Nej, man har uanvendelighedsforsikring for at kunne aflive heste, som ikke er for smertepåvirkede til at kunne forsvares at leve, aflivet. Men der er ikke nogen der skal blande sig i hvilke heste jeg afliver og hvorfor. Vi har fået aflivet 2 heste som sagtens kunne have fået godt liv, men som jeg bare ikke syntes skulle leve. Den ene havde dog fået chancen med udbetaling af halv forsikring i første omgang, men da hun heller ikke kunne være avlshoppe, så var der ingen anden vej frem. Den anden fejlede intet.
Mvh. Charlotte
Til salg: 3-års DV-hoppe, 164 cm, e. Itsabrahma xx - Heslegårds Louis 3-års DV-hoppe, 160 cm, e. Wolkentanz II - Heslegårds Rubin 2-års WM-hoppe, 121 cm, e. H-S Janus - Ovington Remus
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise |
|
|
Jeg synes nu ikke helt, at det kan stilles så firkantet op, at uanvendelige, men levedygtige heste (heste der fx har det helt fint på fold) aldrig skal aflives. Jeg ville da også hellere aflive, end at forære en skadet hest væk til en uvis fremtid som foldbums.. I denne tråd forstår jeg dog SAGTENS at hoppen ikke bare skal aflives, den kan jo helt sikkert få et godt liv som avlshoppe - det er netop fordelen ved gode hopper. Men med en skadet vallak ville jeg være mere betænkelig ved at sende videre - hvis en af mine velplejede, nussehoveder af dressurheste ikke kunne tåle dressur mere, ville jeg ikke bare forære dem væk som selskabs- eller hyggehest, men overveje aflivning. Det er ikke nogen nem beslutning overhovedet, men jeg holder netop så meget af hestene, at jeg ikke bare ville sende dem videre til ukendte mennesker i skadet tilstand! Ville have det forfærdeligt, hvis den så alligevel blev brugt for hårdt eller bare skulle gå som fold-bums. Store heste, der ikke kan bruges til avl, og som har et vågent temperament er det nok ikke nemt at finde en sød lille hygge-rytter til, som for altid gider at passe hesten selv eller sørge for et nyt godt hjem. Samtidig er det ikke realistisk at kræve af seriøse ryttere, at de beholder alle heste med skader selv. Jeg gør mit BEDSTE og poster masser af penge i behandlinger, men hvis hesten slet ikke har udsigt til at holde til dressur, kan jeg ikke bare beholde den som hyggehest. Store heste koster jo meget i sko og ordentligt foder, og lidt opmærksomhed bliver de også glade for.. Jeg var som jeg skrev i et andet indlæg selv meget meget heldig og fik solgt min dejlige dressurhest til nogle bekendte, da den ikke længere kunne tåle dressur på lidt højere plan - den har det fantastisk og går rigtig fint i LA-klasserne og skovture. Men havde jeg ikke kendt disse mennesker, havde jeg nok også aflivet. Den er solgt med ALLE oplysninger til nogle mennesker der ved, at den koster en del i dyrlæge, og ikke kan klare samlet dressur. Den skulle i hvert fald ikke gå rundt med smerter et sted, bare fordi den var "sjov" at ride på og kunne en masse ting. Det er naivt at tro, at en tidligere landsstævnehest ikke på et tidspunkt bliver forsøgt trænet op endnu engang. Pga. alt dette, har jeg iøvrigt netop valgt, at mine fremtidige dressurheste skal være gode hopper, så slipper jeg for dilemaet med at aflive en "levedygtig" hest. Der sker altså bare mange grimme ting for penge.. Jeg kender fx en hest, der "pludselig" døde af kolik (det var aftalt med ejeren på forhånd) fordi den kun var livsforsikret for mange hundrede tusind og var uanvendelig. Trist men det sker altså, ligesom det sker, at heste med høje uanvendelighedsforsikringer bliver "redet i stykker". Det er netop ansvarlighed at tage alt dette med i overvejelserne og overveje aflivning eller afmelding af forsikring, hvis det er store beløb. Så pas på med at være for firkantet 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Forstå mig nu ikke så firkantet... |
|
|
Hmmm  Nu kommenterede jeg jo i forhold til DETTE tilfælde... Og i øvrigt til folk som afliver, KUN af hensyn til økonomisk erstatning. Der er altid udsvingninger. Jeg taler om aflivning af en hest som klart kan have et godt liv, som hyggedressur/skovturs eller avlshest, de færreste har behov for en hest som kan gå på topplan. Fik selv sidste sommer en 1½ års aflivet, pga. en smadret knæskald, konstante smerter, og ingen chancer for smertefri tilværelse, hvor jeg så mener at det absolut kun er det bedste for hesten. Så det er ikke fordi jeg er imod aflivning - hvis det er for hestens skyld. Men jeg får det dårligt ved tanken om ren økonomi, og folk som overforsikrer for at tjene lidt penge, eller afliver den ene ridehest efter den anden pga. småfejl. Én af mine bedste avlshopper fik en skade som helt ung, men er nu 19 år gammel og nyder tilværelsen, og laver det ene pragteksemplar efter det andet, så man kan sagtens have succes selvom man har en lille skavank... Jeg mener bare man skal smage efter, om samvittigheden er helt god, når man siger farvel til sin ven.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ok, undskyld misforståelsen så :) |
|
|
ok, undskyld misforståelsen så  Der er bare så mange herinde på HN, der er fuldstændig urealistiske og lidt naive.. Mange heste kan da helt sikkert få et godt liv som hyggehest eller avlshest, man skal bare se sig for og være ansvarlig også selvom hesten ikke umiddelbart lider. Jeg er i virkeligheden temmelig blød selv - især med de heste, som har givet mig masser af gode oplevelser hjemme og til stævner, dem ville jeg bestemt gøre lidt ekstra for. (Alle hestene skal have det godt, men kommer nu engang tættere på mine egne konkurrenceheste).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Skadet hoppe |
|
|
Din hoppe lyder da bestemt til at skulle leve videre som avlshoppe. Jeg har ikke selv været i samme situation, så jeg ved det ikke, men mon ikke det er muligt at køre en livs- og sygeforsikring videre, med det forbehold som hoppens skade medfører? Tag kontakt til dit forsikringsselskab og hør ad. Når jeg læser tråde som denne, kommer jeg altid til at tænke på, at hvis bare folk i almindelighed brugte lige så meget god energi på deres medmennesker som på at engagere sig i tråde om gamle avlshopper og ufødte føl, så ville verden da være et bedre sted at leve. Herregud vi spiser jo også kalve, grise, køer og kyllinger, som sikkert kunne ha' haft et udmærket liv, hvis altså ikke lige, vi skulle ha' kød på grillen 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hvad nu..... |
|
|
Ja, jeg har tænkt og tænkt og tænkt..... Det er svært for mig at skulle skille mig af med hesten, da jeg er enormt glad for hende, men da jeg ikke har muligheden for selv at avle og have ridehest pt., så er det jo den mulighed jeg har. Jeg vil prímært forsøge at sælge hende - helst uden klausuler af nogen art, da det er rarest at have rene linjer. Men jeg vil også forbeholde mig retten til at kunne fravælge en køber, hvis jeg har en dårlig mavefornemmelse. 2. prioritet er at bytte hende for en unghest, og det har jeg på fornemmelsen ikke er helt umuligt. Som en 3. mulighed vil jeg selv ifole hende til foråret, hvis ikke hun på det tidspunkt er solgt. Og som sidste mulighed er der aflivning.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Øv øv øv øv |
|
|
Hej Øv øv og tre gange øv. Min hoppe står også med en seneskade på den store bøjesene, hendes kom dog på en træls vinterfold og viste sig først her til sommer Hvor vi endelig var nået til at springe LB derhjemme, hvilket tog tre år at nå dertil. Heldigvis bor jeg ikk i københavnsområdet, så jeg kørte hoppedyret ud til min veninde og så til hingst. Så nu skulle hun gerne være i fol og jeg skulle have råd til to heste hos min veninde. Når hun har folet bliver hun redet op igen og så må vi krydse fingre for at hun kan holde til at ride for fuld gas igen. Ellers bliver hun gående som dronning af Mørkøv. Men det er en svær situation du er i. Der er allerede to der har tilbud til dig, så dem synes jeg da du skal efterforske. Jeg kender en der via hestenettet fandt et rigtig godt sted til hendes gamle hoppe, så det er bestemt ikke umuligt. Men tror det er svært at sælge en seneskadet hest uden kalusuler, desværre. Håber du finder den bedste løsning, så du undgår aflivning.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Seneskader |
|
|
tager 1- 1,5 år om at hele og genoptrænes, så at tro det kan gøres på 1/2 år er nok en anelse naivt. Det er en rigtig god ide at gøre som du, Sanne- sætte den i fol og skridt ture i skoven mindst et halvt år, hellere et år. Kender flere som efter devisen: Højtek. behandling + tidlig genoptræning ila. 6 mdr brød ned, uanvendelighed udbetalt..................solgt til avl og som efter passende tid kunne rides op igen. MEN jo mere tid man giver, jo bedre- med seneskader. Der er INTET som tid og systematisk skridtarbejde, når det gælder sener 
Til salg: 1. Stor, rolig sortbroget IC -vallak på ca.163 cm/ 8 år. Tilredet for adskilte signaler af let rytter, stabil i skoven, lydhør og letgående for størrelsen. Ren i røntgen af forben ...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Seneskader |
|
|
Jeg har været igennem hele møllen med en seneskadet hest - den fik 3 år inden jeg opgav. Så jeg ved udmærket godt, hvad der skal til. Desværre sidder Figorinas seneskade et meget atypisk sted i hoven, så der spåes ikke store chancer for at hun kan holde som ridehest. Og samtidig er der dannet en del arvæv nu her anden gang skaden er brudt op, så det er jo ikke ligefrem en positiv prognose. Der var ellers ikke noget jeg hellere ville end at beholde hende og give hende tiden, men chancerne er meget små.... Dog vil hun med tiden sandsynligvis kunne fungere som skovturshest, men når der ikke har skullet mere til for at skaden er brudt op, så vil belastningen som konkurrencehest være for stor mener begge de dyrlæger jeg har haft kontakt til.
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Seneskade |
|
|
Hej... Vi har en hoppe gående hjemme, den har "en eller anden" skade i nakken, man kan ikke se det på røngen, men jeg kunne aldrig finde på at sætte mig op på hende, selvom hun er "spået" til at kunne blive skovturshest. Min vudering er da at hun hygger sig, hun går sammen med en anden hoppe, og de har hver deres føl, og er ude de timer på døgnet året rundt hvor det er muligt.. Jeg ville sige at din hoppe sagtens kunne få et godt liv som avlshoppe, uden at skulle kunne rides. Vil gerne sende hende hvis du er interesseret i at sælge, som ren avlshoppe, og vil gerne indgå kontrakt. Mvh Line
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Skadet hoppe |
|
|
Her er lige en opdatering på mit dilemma. Jeg satte Figorina til salg her på HN og fik rigtig mange henvendelser - især fra avlere, som gerne vil bytte med en unghest. Jeg fik tilbudt mange gode unge hopper - både rå og utilredne af god afstamning - i bytte og de fleste ville gerne bytte lige over. Så der var et marked for en skadet hoppe:-) Jeg endte med at sælge hesten i ren handel til et - forhåbentligt - godt hjem. Den løsning valgte jeg, da jeg fik tilbudt at få en lånehest på M-niveau. Så har jeg nemlig god tid til at finde den helt rigtige hest i stedet for at tage noget i bytte, som jeg nok ikke ville have købt i fri handel. Så det hele er endt godt, og Figorina har forhåbentligt et langt liv foran sig som avlshoppe og let skovturshest:-)
Lejelejlighed eller andelsbolig søges i København gerne på Amager, Vesterbro, Valby eller Frederiksberg
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|