Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Utålmodig.
Forfatter: 
Dato:  12-07-2010 07:19

Iihh, jeg er godt nok ved at være lidt utålmodig.

I går morges havde Lucky de fineste vokspropper. Så jeg lavede en fin halmmadras til hende og ventede spændt hele dagen. Vi var endda i byen, så regnede da med at hun havde pruttet en blop ud da vi kom hjem, men nej.

Kunne ikke sove her til morgen så skyndte mig ud og kigger, men nej, stadig ingen føl.

Hendes vokspropper er forsvundet igen, men der var ved at komme nye i går aftes.

Hvor længe har der gået fra jeres anlagde vokspropper til følle kom til verden?

Kender I nogle tålmodigedsøvelser så ikke man har trang til at titte ud til hende hvert andet minut for liiiiige at se? (Og huset er gjort rent )

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overvågning
Forfatter: 
Dato:  12-07-2010 07:52

Man kører i Harald Nyborg og køber et overvågningskamera, som man sætter op og derefter sætter man sig i sofaen indtil der sker noget. Så forstyrrer man ikke hoppen ved at komme rendende.


Vores ene hoppe som plejer at gå 2-3 dage med vokspropper, gik i år 10 dage. Men en kombination af alarm og overvågning gjorde at vi alligevel fik vores nattesøvn.


Derudover så mener jeg ikke at man kører i byen (= fest) hvis ens hoppe er oppe over med en foling. Selvfølgelig skal man ikke være bundet 100% derhjemme, meeeen....

Mvh.
Charlotte


Til salg:

3-års DV-hoppe, 164 cm, e. Itsabrahma xx - Heslegårds Louis

3-års DV-hoppe, 160 cm, e. Wolkentanz II - Heslegårds Rubin

2-års WM-hoppe, 121 cm, e. H-S Janus - Ovington Remus

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overvågning
Forfatter: 
Dato:  12-07-2010 08:47

Nu er hun primært ude og regner med at hun kommer til at fole udenfor, medmindre vejret ser helt skidt ud, så der er overvågningskamera ikke så nemt. (Hun har egen fold ved siden af den anden pru)

Jeg kunne selvfølgelig tage begge hestene ind, men vil ikke bure dem inde i flere dage fordi jeg tror der sker noget.


Nu var det ikke fest, men et besøg hos noget familie der varede et par timer. Og mener du seriøst ikke man kan tage hjemmefra et par timer hvis hoppen er oppe over? Så må du godt nok have en fleksibel arbejdsplads:) Jeg har heldigvis ferie nu, men det kunne da lige så godt have været i sidste uge hvor jeg ikke havde...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Erfaring
Forfatter: 
Dato:  12-07-2010 08:57

Nej, jeg har erfaring så jeg ikke behøves blive hjemme i flere dage. Men ja, jeg har da også haft en forholdsvis flexibel arbedsplads, for vi har da hopper som vi ikke forlader, hvis vi mener det er helt oppe over. Det heller ikke om dagen. Pt er det ikke det store problem, jeg arbejder dag og min mand nat, så hvis vi føler de er oppe over, så bliver de inde med alarm på.


Jeg vil aldrig lade mine hopper fole ude, da jeg ønsker at de er mandsopdækket når de skal fole og det kan man ikke når de går ude.


Mvh.
Charlotte


Til salg:

3-års DV-hoppe, 164 cm, e. Itsabrahma xx - Heslegårds Louis

3-års DV-hoppe, 160 cm, e. Wolkentanz II - Heslegårds Rubin

2-års WM-hoppe, 121 cm, e. H-S Janus - Ovington Remus

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vil du så
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 09:35

ikke dele noget af din erfaring? Hvad gør at du mener, at dine hopper er lige oppe over?


Nu er det 48 timer siden jeg spottede de første vokspropper. Hun har været i boksen med overvågningskameraet tændt hele natten så ikke jeg gik derude og forstyrrede i tide og utide. Men næ nej, stadig ingen følle. Hoppen virker til tider rastløs og trasker rundt i boksen. I nat kiggede hun en overgang på maven. Men stadig ikke noget følle. Og nu står hun bare og gumler på sit hø.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kender hoppen
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 09:51

Det første er jo at kende sin hoppe, der er ingen hopper der er ens.


Fx ved jeg at min ene ponyhoppe foler når yveret er fyldt ud, også selvom der ikke er andre tegn på at det er oppe over. De 2 gamle varmblodshopper skal have mælkeløb før de foler.


Sidste år blev min mand hjemme fra natarbejde, da vi var sikre på at den ene af de gamle hoppe ville fole den nat (hun SKAL have hjælp med folingen), så vi var lidt øv-altså, da vi vågnede kl 6.30 og hoppen stadig ikke havde folet, hun fik foder 6.45, og da vi ville tage folingsalarmen af hende 7.15, smed hun sig og folede. Så helt ved siden af var vi da ikke.


Men det vigtigste er at kigge på muskulaturen i krydset, når folingen nærmer sig kan man se at hoppen falder sammen i muskulaturen på begge sider af krydset og når det er helt oppe over, så bliver hun som "smør" på begge sider af haleroden.


Mvh.
Charlotte


Til salg:

3-års DV-hoppe, 164 cm, e. Itsabrahma xx - Heslegårds Louis

3-års DV-hoppe, 160 cm, e. Wolkentanz II - Heslegårds Rubin

2-års WM-hoppe, 121 cm, e. H-S Janus - Ovington Remus

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg synes...
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 11:14

nu også jeg kender hoppen. Men hun har ikke haft føl før, så på det punkt er der ikke nogle erfaringer at tage af.

Men de sidste par dage har hun virket lidt mere urolig end hun plejer, så har egentlig taget det som et tegn til at det snart er oppe over. Selvfølgelig sammen med vokspropperne... Og var da ret sikker på at i nat skete der noget. Men som sagt endnu ikke noget føller.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor blød er hun bagpå?
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 19:45

Jeg havde samme oplevelse med min hoppe for 3 uger siden. Hun fik vokspropper og derefter forsvandt de. Aftenen 3 dage senere havde hun voldsomt mælkeløb og så kom føllet samme nat. Jeg vil tro det er ved at være oppe over med føllet, men har gså hørt om hopper der har haft vokspropper op til 14 dage før foling. Jeg vil mene at den bedste måde at se om føllet er ved at være der på, er ved at tjekke hvor blød hoppen er bag på. Føles det som om fingrende næsten smutter igennem hesten på begge sider af haleroden vil jeg mene det er ved at være op over


Desuden vil jeg ud fra egen erfaring anbefale (særligt for førstegangsfolende hopper), at hoppen står inde om natten i tilfælde af behov for assistance (hvilket det forhåbentlig ikke bliver). Mit føl vendte forkert og måtte trækkes ud af dyrlægen. Heldigvis ikke noget der sker så tit, men jeg var glad for at hun var inde og at jeg holdt så godt opsyn med hende. Af samme årsag er det en super god ide med kameraet, som også Charlotte skriver


Held og lykke med det. Håber på en opdatering når den engang dukker op

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er lidt
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 21:37

svært at sige hvor blød hun er bagpå. Altså i formiddags var hun virkelig blød, hvor jeg tænkte at det kun kan være meget snart. Her til aften var hun dog ikke så blød som tidligere.

Jeg har taget hende på stald for natten. Det er nu meget sjovt at kigge på:)

Men de er dog på fold om dagen. Jeg ville være ked af at skulle bure hende inde i 14 dage fordi jeg ikke helt føler mig sikker på om hun skal fole eller ej.

0
0
Svar på denne tråd
 
 klar/ikke klar
Forfatter: 
Dato:  13-07-2010 23:07

jeg har lige fået føl den 8.7. Det er hoppens (og mit) første så jeg havde ikke noget at sammenligne med.


Hoppen havde yver men ikke kæmpestort, lettere blød bagtil men ikke voldsomt, ingen vokspropper el. mælkeløb. Sådan så hun ud onsdag aften. Torsdag morgen kl. 5 folede hun, ingen af os der havde tilset hende havde troet hun ville gøre det de nærmeste dage.


Hun folede på marken hvilket jeg i sig selv ikke har noget imod. Men hun valgte at lægge sig tæt på hegnet hvor jorden skråner nedad med det resultat at følle kom på den forkerte side af hegnet og trillede ned i naboens have hvor han blev fundet efter noget tid. Heldigvis!! Hoppen tog det rigtig fint og de har det godt idag men gud en forskrækkelse! Og jeg stoler ALDRIG mere på de tegn man kan se på mange hopper, på min kunne man nemlig ikke.


Så vælger man at lade sin hoppe fole på marken skal man efter min mening som minimum have en god folealarm på og naboer i nærheden som kan reagere med det samme hvis man ikke selv er til stede.


Jeg var usandsynlig heldig midt i al uheldet, men vil en anden gang helt sikkert campere hos min hest indtil den har folet. Uanset om den ser klar ud eller ej.


/Dina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Foling inde...
Forfatter: 
Dato:  14-07-2010 08:33

Mine foler også altid inde, under opsyn med både alarm på og videoovervågning, og jeg må indrømme at jeg heller ikke forlader matriklen når der er en hoppe der ser ud til at skulle fole snart. Hvis jeg skal afsted får jeg nogle til at være her og høre efter alarmen, og så er naboen kun ca, 45 sekunder om at komme fræsende når vi ringer - det har jeg gjort et par gange hvis der var føl der sad fast eller heste der er rendt ud, så jeg ved hun er hurtig ;-)


Min veninde oplevede nogenlunde det samme som Dina da hendes hoppe folede ud under hegnet, her faldt føllet bare ned på en landevej midt om natten. Gudskelov havde den så meget farvelade, at billisten som kom med 80 i timen synes han så noget hvidt på vejen, og stoppede lige inden han påkørte den. Føl og hoppe overlevede begge.


Lige så heldig var hun ikke året efter da hendes hoppe folede udenfor i en flok heste, her jagede flokken moderen væk fra føllet og fik i deres ophidselse trådt på føllet som brækkede begge bagben. Min veninde kom ud på marken med hendes mand og hendes lille søn, og de måtte så bære det skadede føl ned til stalden hvor det blev aflivet på stedet.


Nå, ikke flere skrækhistorier, de fleste gange ender det jo heldigvis lykkeligt.


Held og lykke med folingen, glæder mig til at se billeder af føllet.


Reni Nielsen, Stutteri Krone

www.stutterikrone.dk


Med salgsheste efter Blue Hors Rush Hour, Londonderry og Blue Hors Rosoff, se hjemmeside for nærmere info

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for
Forfatter: 
Dato:  14-07-2010 09:07

delte erfaringer mht at lade dem fole ude.

Nu er der heldigvis ikke bakker på folden og hun går mest på jordfold, da hun har været forfangen. Så har lagt en stor bunke halm et godt stykke fra hegnet og håber da at hvis hun vil fole mens hun er ude at hun vælger at putte i den bunke. Hun går ikke sammen med andre, så hun kan sagtens få ro.

De tidspunkter hun er på græs går jeg som regel og roder med noget på folden, så der kan jeg holde øje med hvad hun foretager sig.


Hun har i øvrigt ikke folet endnu

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider