Jeg har et hingsteføl fra 9. maj 2010 - han er altså ikke engang 2 måneder endnu - som opfører sig ekstremt hingstet.
I går da jeg skulle trække en hoppe fra folden farede han efter hende - sprang på hende med fuldt udstyr - skaftet ud og alting. Han nappede og cirklede omkring hende som en hingst, der samler sit stod - han brummede, gjorde sig til og var generelt en minikopi af en brunstig hingst.
Har haft ringet til dyrlægen her til morgen - og hingste er født kønsmodne - det vil sige, at når de kan ejakulere i hoppen - så kan der også komme føl - det er bare ekstremt tidligt at han udviser denne adfærd. Hun spurgte til, hvorvidt hans sten er faldet ned - men nævnte også, at det faktisk ikke har betydning for hans evne til at lave føl. Det var mere af hensyn til om det var muligt at kastrere ham allerede nu.
Jeg er fuldstædnig målløs - jeg var overhovedet ikke forberedt på, at han kunne vise hingste adfærd i denne alder, og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre. Ville gerne have haft ham til følskue og have en vurdering af, hvorvidt han er hingste emne - men jeg risikerer jo, at han bedækker mor i mellemtiden.
Skal jeg få ham kastreret - eller bare splitte dem op, så han ikke går med andre hopper end mor - og så risikere at lave en mor/barn føl? Får han lov at bespring mor, når hun kommer i brunst - eller afviser hun ham fordi han er hendes afkom?
Er der andre der har hørt om noget lignende eller oplevet noget lignende?
VH Kira