Hej Lene
Jeg vil stadig gerne vide om det er den danske sportsponyavl du mener at netop disse 4 hingste har præget.
Hvis det er det, så kan det skyldes at netop disse 4 kan eller kunne man få sæd fra til Danmark.
De 2 hingste fra FS har ikke de helt store sportslige triumfer selv, men det skyldes måske travlhed med bedækningerne...
Don't Worry var med i Italien det år, hvor Deinhard vandt individuel guld første gang 6 år gammel. Don't Worry blev skadet og sendt hjem. Nogle mente at han ikke kunne måles og derfor blev "skadet"...
Golden Dancer har set gennem mine briller ikke kunnet måles som pony i den tid jeg har kendt ham; men han er meget ædel og har fine gangarter. Dressman I har jeg kun set med spat i begge bagben - slidt op af mange år på topplan i sporten. Champion de Luxe har jeg set til Bundeschampionatsfinalerne, hvor han som 5årig røg i b-finalen fordi han hoppede ud af banen midt i programmet. Han virkede meget tændt.
Dornik virker hver gang - han er så lidt tung i det men smidig og præcis og holdbar. Derfor, men især på grund af hans sind/paratvillighed valgte vi ham. Problemet med ham er, at han kun bedækker naturligt og det er langt at køre med hoppe og føl...
Venlig hilsen
Ane