Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Føl med mærkelig adfærd
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 11:00

I nat fik vi føl på vores lille shetlænder hoppe. Jeg sagde allerede i går aftes at det ville blive i nat - og jeg havde ret. Jeg oplevede desværre ikke at se folingen, men hun havde klaret det helt fint selv. Det var et stort føl i forhold til den størelse et shetlænder føl plejer at have. Føllet stod op da jeg kom der ud og så frisk ud - det samme gjorde hoppen. Derfor valgte jeg at gå i seng igen med ro i maven.


Men her til formiddag bliver jeg i tvivl om om det er så godt som det burde være. Jeg har stået og observeret i et stykke tid. En stor del af tiden gik føllet blot rundt langs boksvæggen. Den er stadig meget usikker på benene - de ben som den heller ikke helt kan rette ud endnu. Engang imellem falder den, men er hurtigt oppe igen og går rundt.


Når den sover spjætter den meget ofte. Ligesom vi kan gøre når vi er ved at falde i søvn. Den gør det bare hele tiden. Desuden har jeg endnu ikke set den drikke, på trods af at jeg observerede dem i ret lang tid. Jeg prøvede at hjælpe den til, men hverken hoppe eller føl er særlig samarbejdsvillig. Men ville den være så fridk nu hvis den ikke har fået noget siden den blev født(Omkring midnat)?


Jeg har haft føl 3 gange før og har aldrig oplevet noget lignende dette. Hvad tænker i når i hører dette?

0
0
Svar på denne tråd
 
 råmælk
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 11:07

Du skal i hvert fald sørge for at den får det livsnødvendige råmælk snarest muligt, hvis det ikke allerede er for mange timer siden den blev født? Er du sikker på den ikke har drukket? Har den skidt?

Det er utrolig vigtigt at den får råmælk i sig, læg evt. en brems på hoppen og hjælp føllet til patten, er du i tvivl, så kontakt din dyrlæge.

Prøv at få nogle til at hjælpe dig, det er ikke altid lige nemt at stå med alene...

Julie



SÆLGES:

DOA/DV rideheste, plage og føl

Avl af oldenborg

www.stutterilacour.dk


Marstall og Equifirst i Nordsjælland

TRM produkter, Myoplast (muskelopbyggende), olie hoofmaker etc.

0
0
Svar på denne tråd
 
 1234565
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 11:08

jeg ville helt klart tage bopæl i stalden og observere den over et par timer - for at være sikker på at den får diet.. Hvis ikke må du handle hurtigt og få doktor dyr ud og hjælpe hoppen og føl igang (bla. med Oxytocin der hjælper på hoppens nedløbsrefleks så mælken render til)


Jeg er en rigtig høne-mor når mine får føl og jeg er først rolig når jeg har set føllet die, komme af med meconium samt tisset...


Lad os høre hvad der sker...


pøj pøj

0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 11:11

hov ja.. glemte jeg at sige.. den har skidt. vil det så sige den har drukket?

har lige snakket med dyrlægen. hun mente jeg skulle se tiden lidt an og holde øje med dem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 yveret
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 11:34

Prøv at kigge og mærke på yveret - hvis den drikker vil man både kunne se det på pattevorter og mærke det, for så er den ikke stålhård

Observere føllet tæt - hvis den står oppe plejer de at gå til patten ca hver kvarter -

hvis den har skidt det sorte tarmbeg ud, siger det ikke noget om at den har drukket - men hvis det skifter til lysebrunt over til lysegult - har den fået mælk. Men blev født i går nat - afføringen er helt lysegult nu

held og lykke med den - men det lyder IKKE normalt hvis den går rundt og rundt langs væggen hele tiden.

Det vil osse være godt at lukke dem ud hvis du kan

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 12:37

Lyder som føllet har lavt blodsukker. Hviklet passer hvis den ikke har drukket, i skal få noget mælk i den hurtig.

Hanne.


0
0
Svar på denne tråd
 
 føl....
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 15:18

da mit føl kom til verden, rystede hun (meget) i 3 dage, og kunne ikke helt finde ud af sine lange ben, hun faldt ind imellem og fik sår på benene. Det var midt i sommer "heden". Hun spjættede også når hun ville sove, og kunne i øvrigt slet ikke falde i søvn - hun var hele tiden på vagt. Hun var et meget sky føl. Det blev kureret af at jeg var 3 timer på folden i et par måneder.





Græs/Løsdrift/boks, vest for Århus med bane, billigt. Incl. hø, halm, mineraler. Link


Rækkehus fra 2005, ved Århus. Link

0
0
Svar på denne tråd
 
 "dummy"
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 16:35

Det kunne godt lyde lidt som en "dummy".

Det er utrolig vigtigt at føllet får sin råmælk, NU!

Så du må finde en dyrlæge der ikke synes at du skal vente!

Som jeg forstår symptomerne, er der ingen sutterefleks, dette er et meget dårligt tegn.

Føllet skal have råmælk med sonde formodentlig også væske med drop, evt antibiotika.

Venlig hilsen

Og held og lykke.

Lise Vendelbo


Stutteri Godthaab tilbyder:

seriøs ifoling; med køle-og frostsæd eft. eget valg.

Salg af spændende velfungerende afkom efter egne RDH hopper primært af hannoveraner afstamning.

Udlejning af hoppemaver.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 18:25

Hej Lise : nu vil jeg lige lære lidt, hvis det er en "dummy" er det så ikke en meget ringe prognose ? Er det ikke en form for

hjerneskade ? eller er jeg helt forkert på den ?


MVH Hanne.


0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 19:17

Hej alle.


Jeg har ikke været på hele eftermiddagen fordi vi har arbejdet med det lille føl.


Føllet ville gerne sutte og suttede også i hoppen, men ikke på patten mere i lysken. Når vi prøvede at hjælpe den panikkede den og ville slet ingen ting. Vi har prøvet med suttflaske, hælde det ind i munden m.m. Bare for at den skulle få smag for mælken.


Efter hjælp fra andre der har mere erfaring med dette end os, var der ingen forbedring sket. Derfor tilkaldte vi dyrlægen. Han prøvede også først det vi havde forsøgt - også uden held. Det han også bemærkede som var meget underligt var at føllet ikke ville synke. På trods af at mælken var helt nede i halsen løb det ud igen.


Det næste der var at gøre var et forsøg med sonde. Dyrlægen var nervøs for at føllet måske manglede eller havde en blokering i spiserøret. Dette var dog ikke årsagen til at den ikke ville synke, da han sagtens kunne give den med sonde. Efter den havde fået ca. 20 ml. med sonde prøvede vi igen at få den til at sutte og synke. Det lykkedes ikke.


Dyrlægen mente der kunne være mange årsager til at føllet ikke ville synke. Det kunne f.eks. være en for stram lukning for enden af spiserøret eller at spiserøret ikke trak sig sammen.


Dyrlægen ville gerne ligge sonden ned igen og vi kunne derved selv give den hver anden time i nat, men han spåede den ikke store chancer. Derfor tog vi beslutningen om at få den aflivet.


Det er rigtig ærgeligt, når vi endelig var så heldige at få et lille hoppeføl, men der er desværre ikke noget at gøre ved det. Vi har gjort hvad vi kunne for at hjælpe den på vej.


Hoppen er også meget ked af det og det er ærgeligt fordi hun har så meget mælk og altid har været en utroligt god mor. Men det kan ikke hjælpe noget. Vi har også bestemt os for (allerede før hun fik føl) at hun ikke skal have flere føl lige foreløbigt.


Men tak til jer der var hurtige med at svare.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hjerneskade
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 20:14

Hanne.

Jo, men der er grader, og i heldige tidlige tilfælde kan meget reddes.

Men den efterfølgende historie tyder måske ikke rigtigt i den retning alligeel.

Venlig hilsen

Lise


Stutteri Godthaab tilbyder:

seriøs ifoling; med køle-og frostsæd eft. eget valg.

Salg af spændende velfungerende afkom efter egne RDH hopper primært af hannoveraner afstamning.

Udlejning af hoppemaver.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 20:25

Fie: Øv for jer, det gør mig ondt.

Lise: mange tak for svar, så blev jeg igen lidt klogere.


MVH Hanne.


0
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum..
Forfatter: 
Dato:  06-05-2010 21:38

trist historie! Men godt kæmpet!!


Skøn rolig hoppe, dressur/tur/avl sælges!

Nu med følle efter BH Romantic/Cannon Row xx

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er der nogen
Forfatter: 
Dato:  07-05-2010 15:05

Der kort lige vil forklare mig, hvad en "dummy" er? Hos heste altså. Jeg forbinder det umiddelbart med hunde og apportering, hvad det så ikke er.


Evt link?


---

Sikke en trist historie. Øv. Stakkels hoppe og føl, jeg føler med Jer.



Mvh
xtiny


"Lad være med at vente med at have det sjovt, til du er færdig med noget. Måske bliver du aldrig færdig."




0
0
Svar på denne tråd
 
 Dummy føl
Forfatter: 
Dato:  07-05-2010 15:45

Har aldrig hørt om dummy føl i forbindelse med hjerneskade?


Har altid hørt om det som et af symptomene ved følsyge.


"I nogle tilfælde kan føllet ikke finde ud af at lægge sig og kan heller ikke finde ud af at drikke hos hoppen. I disse situationer taler man om " dummy " føl."


www.dyrlaegevagten.dk/ frame.cfm?id=688&sprog...=7&menu=12


I dette tilfælde var det jo tydeligvis manglende synkerefleks der var problemet, så dummy føl tror jeg ikke det har været.


FieThomsen: Er ked af at høre i blev nødt til at aflive, det er altid sørgeligt, men jeg synes i har taget den helt rigtige beslutning at lade den lille pige få fred.

Held og lykke og god bedring med hoppen.


MVH Anna


www.shadyacres.dk


Avl af mini shetlændere i spændende farver

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mere info
Forfatter: 
Dato:  07-05-2010 15:48

Fandt lige dette:

www.netdyredoktor.dk/sw5698.asp


Dummy føl er åbenbart også et udtryk der bruges synonymt med wanderers.

Så kan det godt være tilfældet her, idet jeg mener at manglende patterefleks, udover boksvandring er at af symptomerne på wanderers.


www.shadyacres.dk


Avl af mini shetlændere i spændende farver

0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la
Forfatter: 
Dato:  08-05-2010 07:22

Tak allesammen..


Hvad der var galt med føllet kan vi nu kun gisne om, også om det var en dummy. Dyrlægen mente dog der var større sandsynlighed for at det var en misdannelse af en art. Han ville selvfølgelig gerne obducere det lille føl, men vi valgte at takke nej. Ligemeget hvad der var kommet ud af det, ville det højst sandsynligt være noget ingen kunne gøre noget ved. Vi var også nødt til at være realistiske omkring det. Det var "bare" et lille shetlænder føl, og de penge vi ville få i dyrlægeregninger, hvis vi valgte at give den en chance med sonde eller obducere, ville vi kunne købe flere føl for. Jeg vil ikke holde mine dyr i live for enhver pris. Både for deres skyld og for vores egen.

Hoppen har det rigtig godt. Hun er som hun plejer, så ingen bekymringer der, selvom hun var noget ulykkelig over det døde føl.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker for links
Forfatter: 
Dato:  10-05-2010 06:52

Også fordi "klassisk følsyge"- altså ledbetændelse som følge af tidlig infektion via navlestrengen- oplevede vi sidste år med nogle killinger. (De måtte aflives- det kan ikke behandles).

Så i år er der sat forebyggende ind med desinfektion af navler lige efter fødsel.


Min dyrlæge kendte kun til det fra svin, hvor det åbenbart er relativt almindeligt.



Mvh
xtiny


"Lad være med at vente med at have det sjovt, til du er færdig med noget. Måske bliver du aldrig færdig."




0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider