Jeg kunne godt bruge lidt input til hingstevalget til 2 af mine hopper.
Helt overordnet skal det være hingste af høj kvalitet med et særdeles godt bevægelsesmønster. Avlsforbund kan være Reitpony, DSP eller Welsh.
Til Bianca leder jeg efter en hingst man må kunne formode at kunne forbedre halslængden og som højst er 146.
Til Sandra er jeg på udkig efter en hingst der giver højtstillede afkom også på lidt lavstammede hopper.
Begge disse hopper er rigtigt godt bygget og har et rigtigt godt bevægelsesforløb. Dette skal naturligvis fastholdes.
Og da tid bliver en knap ressource her til foråret, skal det være en hingst der er tilgængelig med enten køle, eller frostsæd. Eller alternativt står på Sjælland.
Glæder mig til at få jeres input.
Mange hilsner
Lene