Hej Christina
På afstamningen at dømme, må det være Erw-wastad Daniel du er ved at købe?? En rigtig skøn 2 års hingst, der som Britt skriver, er registreret som sec. C, men gået over mål og derfor i stedet er D'er.
Men det er nu ikke nødvendigvis til ulempe for Daniel. Han er avlet på C'er mor og med D'er far, og kan derfor sagtens ende på 145 cm. eller der omkring. Han er vist allerede omkring de 140 cm. Og hvis typen, eksteriøret og bevægelserne er der, er en cob hingst ikke "for lille" hvis den er omkring 145.
Daniel er en skøn og meget racetypisk hingst der bevæger sig rigtig godt. Hans mor er da også to gange Royal Welsh-vinder og faren blev bedste D'er unghingst (4-7 år) på RW sidste år. Både farfar og morfar er legendariske Nebo-hingste, så på papiret er Daniel bestemt værd at få bedømt ved en kåring.
Men én ting er gode papirer og kåringer der falder ud som man drømmer om. Som Britt også skriver, må selv de bedste welsh hingste ofte lide den tort, at meget få hoppeejere opsøger dem, da mange synes det er nemmere med egen hingst.
Men hvis du synes om ham, så "go for it". Skulle det vise sig at han ikke har kvalitet til en kåring, vil han uden tvivl blive en meget iøjenfaldende ridepony med både gang og udstråling.
Venlig hilsen
Laila Larsen