Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Hjælp min hest er et gadekryds
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 00:09
Har en dejlig DS hoppe som jeg går og pusler lidt med tanken om at få i fol. Har derfor kigget lidt i hendes stamtavle for at se, hvilke racer hun består af.

Jeg er kommet frem til, at hendes far (May Sherif) er en blanding af trakhener, SWE varmblod, hannoveraner og holstener, mens moderen er halv holstener og halvt SWE varmblod.

Mit spørgsmål er så, hvad skal jeg kigge efter af hingst. Hun indeholder selvfølgelig mest SWE varmblod, men jeg kender ikke rigtig nogle hingste af denne race: Desuden kunne jeg forestille mig, at det lige som DV er en god blanding af lidt af hvert?.

Har overvejet at finde en dressur-holstener. Lyder det tosset?.

Må dog også indrømme, at jeg er vild med BH Future Cup, men det ville jo være at bringe en helt femte race ind i "virvaret". Ville det være dumt eller er det lige meget, når hun nu i forvejen er et "blandingsprodukt".

Håber der er nogle der har et par gode råd.

Mette - der nu er ejer af en "stor" hest ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hingstevalg
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 06:22
Da jeg oprindeligt startede med at avle var min første hoppe også et gadekryds. Hendes far var ½ fuldblod og ½ trakehner, morfar var svensk varmblod oldefar hannoveraner og oldemor ½ araber og ½ oldenborg.

Det jeg gjorde var at vælge den race(af dem som var i hende) som jeg syntes kunne bidrage med det jeg ønskede for mit vedkommende blev det hannoveraneren.

Det vigtigste er at du vælger en hingst af "ren" afstaming, altså ikke et gadekryds, og dem er der mange af i Danmark.

Du skal i grove træk gå udfra at der er 3 racer/typer trakehneren, hannoveraneren og holsteneren. Future Cup er, selvom han har westfalerbrand, overvejende af hannoveraner afstamning/type.

Nu ved jeg ikke hvor stor din hoppe er, men jeg vil dog sige at Future Cup kræver store hopper i flere generationer tilbage.

Dressurholstenere er der ikke så mange af, men Lorentin I, Lorentin II og Conteur kunne da være spændende bud.

Held og lykke med det.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vælg en renstammet hingst
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 15:44
Min hoppe er også et gadekryds - men har gået på banerne (B-hest). Derfor valgte jeg en renstammet hingst (Carano) med de samme anlæg (spring).

Det giver lidt mere træfsikkerhed.

Hvad med LORAN, Charlotte, er han gået tilbage til Tyskland ??


mvh
Helle
0
0
Svar på denne tråd
 
 Loran...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 16:07
Ja han er hentet hjem af Holstenerforbundet der hele tiden har ejet ham. Men han var da absolut også en dejlig hingst. Akinos er også "dressur"holstener, men har, synes jeg, lidt problemer i overlinien i bevægelsen. Og avler størrelsesmæssigt meget forskelligt.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Loudini
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 17:07

Loudini er vel også dressurholstener, dog ikke på så højt plan som Akinos. Og så er der ikke så langt fra hvor Mettes hest står og til Loudini. Ved dog ikke, om han passer. Mht til størrelsen ved jeg,at hoppen er lille (men det er ejeren også...) Og så mangler den mere markeret manke og er ret temperamentsfuld, har en god trav og er så vidt jeg husker lidt indfodet?.
Ja min er jo også noget af en blanding og har også et "spændende" temperament (Arkibal/Astaire/May Sherif). Jeg prøvede med White Talisman (hannoveraner) i år, men kom for sent igang, så da det ikke lykkedes i første forsøg, må jeg vente til næste år med at prøve igen. Hvis vi da får styr på hormonerne. Dem er der vist gået kuk i efter insemineringen. Ved dog ikke, om det bliver Talisman igen. Jeg har en gammel skimmel, der altid er møgbeskidt, så risikoen for at få en skimmel mere ud af det tiltaler mig ikke, selv om de er vældig pæne, når de er rene.
Hvordan går det iøvrigt med hende Mette? Hvornår må du gå igang med hende igen?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Loudini
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 18:20
Jeg må indrømme at jeg har det lidt svært med Loudini, han minder mig mest om en baby-elefant. Men da han har samme far som Lorentin I + II, så er han da afstsmningsmæssigt også en dressurholstener.

Til Ditte: Hvis jeg var dig så ville jeg da tage Mette i hånden, så kan I se på hingste sammen.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svarene
Forfatter: 
Dato:  19-11-2003 23:03
Charlotte du skriver at Future Cup kræver store hopper - skal det forstås sådan at den avler småt. Hvis det er tilfældet gør det bestemt ikke spor, da jeg helst vil have et afkom der ikke er meget over 160 (hoppen er 158).

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig lidt mere højtstillethed, da Macon er lidt barok type, og det har jeg hørt Future Cup videregiver. Er det også din erfaring?.

Som Ditte rigtigt skriver er Macon temmelig varm - ligner meget sin far. Til gengæld er hun absolut ikke indfodet - hun står faktisk noget nær perfekt på sine ben. Det med manken har jeg ikke tænkt over.

Beskrivelse: Lille, men harmonisk hoppe med god bevægelse.

Krop: 767
Lemmer: 66
Bevægelse: 77
Helhed: 7


Med hensyn til Loudini, så har jeg hørt at han avler varme afkom, og det har jeg bestemt nok af i hoppen, så det tror jeg ikke er hingste. Desuden er han for stor ;-).

Til Ditte: Hvis damen kan forholde sig i ro skulle senen være helet, så jeg kan starte genoptræningen i januar. Men det har været en hård kamp at få hende til at forholde sig i ro, så jeg forventer hver dag at se hende med hævet ben, fordi hun er stukket af under indlukning beller har tonset rundt på folden. Det er temmelig frustrerende, og nogen gange overvejer jeg at pensionere hende som ridehest. Men nu må vi se.

Mette - der nu er ejer af en "stor" hest ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Future Cup
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 05:54
Det jeg ville være bange for med FC er at du kan risikere at få et afkom der er mindre end hoppen.

Der er nemlig meget få hingste der vil øge størrelsen meget på en generation. Så med mindre du er meget uheldig kan du sagtens vælge en hingst på 168 og stadig få et afkom på fx. 162.

Det med de "korte" ben er nok problemet for mange hingste, dem der kan bidrage med mere højtstillethed er fx. Weljunge og Solos Landtinus.

Noget andet du kunne gøre var at vælge en trakehnerhingst de avler sjældent så stort. Der kunne Travell eller Sct. Cloud være et bud.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Travell
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 08:30

Okay der husker jeg så forkert mht benstillingen. Det er nok det, at hun svinger rimelig meget med forbenene i traven, ihvertfald når hun er hidsig, der har snydt mig.
Mht til Travell ved jeg ikke, hvordan han avler, men ham selv har jeg ikke meget til overs for. Jeg synes han er stiv og træls at se på, og ikke særlig selvgående (men nu har Macon selvfølgelig rigeligt med energi). Jeg så Travell under rytter i Herning for 1½ år siden, og nej hvor var han en træls stiv pind at se på. Han har så efter Lise Larsen har fået ham i ridning udviklet sig en del fysisk, men han imponerer mig absolut ikke. Jeg så ham i weekenden til championatsfinalerne (hvordan han så end har båret sig ad med at blive kvalificeret til dem...) Torsdag i opvarmningsklassen sjoskede han afsted, fredag (eller var det lørdag) var det så en del bedre, men stadig ser han stiv og lad ud, og hans hals vender ikke specielt godt (=underhals). Men han gør da sine øvelser rimelig stabilt, ellers ville han jo trods alt heller ikke få de placeringer han får, men mon ikke det at han er avlshingst og har en kendt rytter på ryggen giver et par ekstra point.
Nej jeg tror ikke, vi kan kigge på hingste sammen Mette og mig. Min er en del mere langbenet og ædel end Mettes, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud på billederne på min præsentation. Men dengang var hun MEGET tyk, og det snyder en del. Og jeg mangler noget trav i modsætning til Mette, men har til gengæld en rigtig god galop. Og så vil jeg gerne have noget størrelse. Min har en ok højde, nemlig 167, men afkommet må ikke blive mindre, og der er jo en del hingste i hendes stamtavle, der avler småt. Men der er jo da nogle måneder endnu at spekulere i. Nu må jeg hellere komme ud og få lukket krudtuglen på fold.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Loudini ??
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 10:14
Hej Charlotte,

Jeg er blot lidt nysgerrig omkring din holdning til Loudini, for ét er hingsten selv noget andet er afkommene - hvad synes du om dem?

Hilsen
Bluebell
0
0
Svar på denne tråd
 
 solos carex
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 14:48
er da en lækker sag. Dressur holstener.

jeanette

eller Walt disney
0
0
Svar på denne tråd
 
 Loudini
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 16:00
Jeg må indrømme at jeg ikke har set ret mange føl efter Loudini, han er vist ikke så populær, at det ligefrem vrimler med føl herovre på Sjælland. Men jeg ved da godt at han har fået en god følbeskrivelse.

Solos Carex laver om nogen hingste meget kortbenede føl. Og Walt Disney er ikke holstener men hannoveraner.

Til Ditte: Det var måske heller ikke så meget typen som racen jeg tænkte på, din hoppe er da overvejende holstener.

Jeg ved såmænd ikke om Travell imponerer mig heller, men han har en rigtig god dressurafstamning.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak endnu en gang
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 18:33
Det med at afkommet bliver mindre end Macon tiltaler mig ikke, men samme størrelse ville være helt OK.

Jeg kan tilføje at hun har lavet et hingsteføl efter Victory slutmål ca. 160. Han var det første kan det have indflydelse på hans ringe størrelse. Så har hun avlet et bedårende hoppeføl efter Romancier, der endte på 164. Virkelig et smart, ædelt og elastisk stykke hest.

Nu nævner du Walt Disney - og ham har mange faktisk anbefalet mig, men jeg er bare bange for at føllet bliver for kompakt.

Kender du noget til den anden hannoveraner Dicaprio (staves?)

Hvor er det fedt at I gider øse af jeres erfaring med forskellige hingste.

Mette - der nu er ejer af en "stor" hest ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 dacaprio
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 19:06
pu ha lækker sag
dacaprio
jeg kan ihvertfald rigtig godt lide hans bevægelser, du kan bestille sæd hos euro hingstesæd, eller på langkjærgård hvor walt disney bor (thisted mener jeg det er i)

kan se ham her: (video)
søg på dacaprio

Mvh. Ariann

(har forresten en 1½ års travell som jeg synes er meget bedre gående end farmand.. er heller ikke særligt imponeret over ham..)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Størrelse
Forfatter: 
Dato:  20-11-2003 20:16
Hvis hun har lavet en Romancier på 164 så kan du uden problemer vælge en hingst der avler meget stort. For det gør Romancier, normalt er hans afkom fra 170 og opad. Så det kan tyde på at hun ikke avler så stort selv.

Walt Disney ville jeg heller ikke turde af samme årsag som du selv nævner. Jeg kan nu ganske godt lide ham.

Dacaprio er også en dejlig hingst dog har han lidt korte ribben der giver et lidt opknebent udseende. Du kan se ham hos Jens Meyer

Da størrelsen ikke betyder noget kunne du også se på Heslegård's Rubin, han giver nogle rigtig dejlige ædle heste med meget sving og bæring, og så har de et rigtig godt temperament. Du kan se et par afkom spredt på min hjemmeside. Ham selv kan du se på Heslegård
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Heslegård's Rubin
Forfatter: 
Dato:  21-11-2003 11:12
Ja han er en dejlig hest - og så er han skimmel. Mums.
Men minuset er at han står på sjælland, så det vil kun kunne blive insimenering med kølesæd. Det bekymrer mig lidt dels pga. kvaliteten, men også da det nemt bliver uoverskueligt i forhold til bestilling af sæd.

Har det meget bedre med at kunne aflevere hende på en hingstestation og så hente hende, når hun er klar.

Mette - der nu er ejer af en "stor" hest ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Chrevi's Cavallo.
Forfatter: 
Dato:  21-11-2003 20:51
Jeg ville klart anbefale Chrevi's Cavallo DH 433.
Han avler utrolige ridelige afkom, med gang i top.
Cavallo er ud af en legandarisk hingstelinie:
Lavallo - Allegro - Asferg Cyklo.
Du kan læse mere om ham

Stutteri Chrevi
0
0
Svar på denne tråd
 
 Romancier
Forfatter: 
Dato:  21-11-2003 21:32
Hvorfor ikke prøve Romancier igen. Din beskrivelse af det hoppeføl, hun har efter ham, lyder jo meget god. Og ligger så han så vidt jeg ved også i den billige ende mht bedækning. Dog er der lidt langt til Blue Hors. Der ligger en insemineringsstation i Ry, der kunne du jo også køre hende ned, hvis du vælger en hingst fra Sjælland. Selvfølgelig løber der nogle ekstraudgifter på, men ikke så meget som hos dyrlægen.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Romancier
Forfatter: 
Dato:  22-11-2003 09:43
Som Ditte skriver så kunne du jo også bruge Romancier igen, når hun nu har lavet et godt føl efter ham. Dog kan han avle MEGET stort.

Derimod har Cavallo det samme problem som din egen hoppe, han er et gadekryds, så du kan overhovedet ikke vide hvad du vil få som resultat.
M.v.h. Charlotte


Opdræt af dressurheste af hannoveransk afstamning Stutteri Lund
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad med
Forfatter: 
Dato:  22-11-2003 18:11
Bøgegårdens lantano. Han er dressurholstener, har fået en super følbedømmelse, og så passer han med hensyn til størrelse. Nogle erfaringer, fordele eller ulemper.

Bøgegårdens lantano

Med hensyn til Romancier så er jeg lidt bekymret for, at det kun var sidste gang føllet ikke blev så stort, og jeg kan ved gud ikke ride en hest over 165.

Til Ditte H: hvad er det for en insimeneringsstation, hvordan fungere sådan noget, har du erfaringer/bekendte med erfaringer, fortæl fortæl.

Mette - der nu er ejer af en "stor" hest ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Bøgegårdens Lantano
Forfatter: 
Dato:  22-11-2003 20:31

Ja jeg synes også rigtig godt om Bøgegårdens Lantano. I Herning så jeg sidste år en rigtig smart hingst efter ham. Den var rigtig godt sat sammen, var godt gående og sprang godt. Og hvorfor den ikke gik videre fattede jeg og andre jeg snakkede med ikke. Den var virkelig en charmetrold og mente da lige den skulle rulle sig foran en fyldt hal. Den var ikke så stor (men var jo også kun 3), men stadig fatter jeg ikke, at den ikke nåede videre. Men den kan selvfølgelig have haft noget lusk på røntgenbillederne, som kåringskommissionen ikke mente blev opvejet af dens kvaliteter.
Insemineringsstationen ligger som sagt i Ry. Det er hos ham, der engang havde Lando. Inseminøren kommer dog fra Mårslet og kører også gerne ud til hoppen mod et lille ekstragebyr, men du foretrækker jo at sende Macon afsted. Du kan se mere her:http://www.mayflowerhorses.dk/ De tilbyder faktisk netop at inseminere med Lantano. Man kan dog også få insemineret med andre hingste end dem, der er nævnes på hjemmesiden, men jeg går ud fra, at systemet er, at de har en form for samarbejde med de hingsteholdere, der nævnes, der gør, at det er billigere at bruge en af deres hingste, end at bruge en anden. Måske hingsteholderen betaler for insemineringen, som hvis man sendte hoppen ned til hingsten?
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider