Jeg bruger primært Johnny Sørensen på Karenagaarden (Fakse Dyreklinik) v/ Haslev til scanning og inseminering. Det koster 1050,- kr. + moms for en brunstperiode dvs at prisen er den samme uanset om din hoppe skal follikel scannes og insemineres 1 eller 80 gange

i samme brunst periode.
(Hoppen bliver også scannet efter insemineringen for kontrol af ægløsning og bliver afprøvet ved teaserhingst.)
Oven i prisen kommer selvfølgelig opstaldning (60,- kr. pr. dag),bedækningsaftest, retur forsendelse af sædcontainer m.m
For en ganske almindelig scanning uden noget insemineringshalløj, mener jeg at jeg vist gav 475,- kr. + moms.
Jeg har desuden haft brugt Gimlinge Dyreklinik/Hestehospital ved Slagelse og en scanning der koster 480,- kr. + moms.
Hvis jeg har fået scannet flere hopper på samme tid, lyder det på fuldpris for den første og ½ pris på de efterfølgende.
Da jeg for et par år siden fik hjemme-insemineret gav jeg vist 350-375,- for scanningerne og 450,- for inseminering.
(Men så løber det alligevel hurtigt op økonomisk; 1 scanning inden bestilling af sæd, evt. 1 scanning inden sæden lægges i og en scanning dagen efter for at tjekke om ægget er gået eller der skal insemineres igen......)
Jeg kan varmt anbefale Johnny Sørensen, som er meget dygtig og omhyggelig - han har flere kunder der kommer "langvejs fra" bla. nordsjælland og Lolland/Falster.
Venlige Hilsner fra Jane