ik større end hoppens livmoder kan klare... men et føl der skal blive stor kræver mere mælk.. og det kan tærre på hoppen,.... kendte engang en shetlandshoppe der blev bedækket med en belgier (er IKKE tilhænger af det) og hun føste føllet uden problemer.. det endte med at blive 135 cm højt...

men er selv tilhænger af nogenlunde samme størrelse... men en hoppe på 143 i stang.. vil jeg sige max 160 til hingsten....

Alle dine fire føl bliver brune eller røde med en lille chance for sort.

Den hoppe du har med to "brune" forældre (uanset at den ene forælder var broget) KAN være homozygot for sort og så vil alle hendes føl have mindst sort man og hale. Chancen for hun er det er dog kun ca 25% afhængigt af bedsteforældrene.

Med broget går jeg ud fra at det er en heterozygot
tobiano. Så er føllet enten broget elelr ej, afhængigt af om det år tobianogenet. Da din hoppe ikke er broget er der 0% chance for at hun lavet et broget føl med en ensfarvet hingst.

Dine hoper har heller ikke blegegener, skimmelgener, dungener, roangener eller andet.

Så rød og brun med en minichance for sort.
Aftegn nedarves meget mere individuelt. Der er det svært at sæte regler. Nogle giver deres aftegn videre, andre ikke. jeg havde slv en helt ensfarvet brun hoppe. Alle hendes føl fik mere hvidt end deres fædre havde haft. Pudsigt. Der må man bare kende sine avlsdyr.

Mvh Tina

Jeg bliver altså vildt imponeret - hvor i himlens navn lærer man sådan noget?
... og siger mange tak (og suk - flere brune heste. jeg er træt af brune heste, men man køber jo ikke hest efter farven, så jeg kommer sgu altid hjem med en ny brun hest. nåmen, jeg ville jo heller ikke bytte dem for heste i "bedre" farver, og sådan bliver det jo også med føllene, det ved jeg jo godt.)

Og rød x rød = 100% rød.

Så der er sgi ikke meget spænding i min egen avl for tiden )

Nå, ok den ene er bedæækket ved en red dun så jeg KAN få en red dun som det vildeste. Den anden er selvfølgelig bedækket af en rød...:-)
Men pyt, det er gode heste og så er farven da totalt ligegyldig.

Læs feks Carl Trocks "Heste og Ponyavl" den er kanon god og har bl.a. et farveskema og der står kort om de forskellige geners nedarvning.
Meget spændende.

Mvh TIna

det med farver!

Jeg blev jo selv ret overrasket, da jeg fik Mille... Hendes mor er brun med hvide aftegn, faderen er rød med aftegn, men ikke efter 2 røde forældre...
Jeg havde egentlig troet, at jeg ville få en rød hest med aftegn, men Mille er kul sort, intet hvidt i hovedet og kun en lille sok, magen til morens...
- men jeg synes nu selv, at hun er fin og dejlig -

Man kan læse lidt om farver i den bog, der hedder heste og ponyavl, skrevet af Carl Trock og fra omkring 1976 - der står det grundlæggende omkring nedarvning af farvegener, men der må findes noget af nyere dato osse...

mvh Maria

Hesja.
Jeg har selv interesseret mig en del for farveavl, og er en del inde i broget avl samt palomino avl.
Jeg fik bogen af Anne Pfaff Ussing der hedder : Hestens farver.
Der gennemgår hun alle de genetiske forhold vedr. farver.
Den er meget spændende, men man kan godt blive noget skeløjet af at holde styr på alle de forskellige gener. I bogens forord gør hun opmærksom på, at indholdet svarer til universitets høj-niveau.
Men der er også nogle flotte billeder
JEg synes nu godt man kan få en del ud af at læse i den, så svær er den ikke...


Men jeg er enig i, at dine føl bliver brune eller sorte. Der er ikke så meget andet de kan blive.

Først: Har dine hopper fået føl før? Har de fået røde føl før?

Det er ikke så sandsynligt, at hopperne - eller for den sags skyld hingsten, de skal have føl med nu er homozygote (dvs. med dobbelt sort allel) sorte. Det er faktisk mere usædvanligt end man tror.

Først Fie:

Hvis vi forudsætter at Fie ikke er homozygot for sort, har hun alellerne (generne)

-A (agouti = brun. Den brune farve "lægger" sig over den sorte, så hesten er både brun og sort - man kan bare se den brune farve. Hesten behøver kun een allel for at blive brun, den skal altså bare have -A (heterozygot) og ikke AA (homozygot) )

-E (eumelanin - her behøver hesten også kun een allel, altså ikke EE for at blive sort.)

Og så et -e - rødt, som altid viger for -E (sort)

Ligesådan er det med Prunella - bortset fra at hun ligeledes har et blis/sok gen. For at få blis skal hesten have allelerne fra begge forældre. Derfor kan man opleve, at to heste uden aftegn, der begge bærer en allel pludselig får føl med aftegn.
Aftegn er en multigenetisk størrelse, som også nedarver aftegnenes størrelse.

Genet for brogethed (TO) er ikke det samme gen, der giver blis, så selvom Fies far var broget (som han ikke har givet videre, for så ville Fie selv være broget).


Hingsten - ja, hvis du ikke ved om han har fået et rødt føl, ved vi heller ikke om han er hetero eller homozygot sort, evt brun.

Mit gæt bliver ligesom med hopperne, at han ikke er det.

Hvis det holder stik i alle tilfælde bliver farvefordelingen som følger:

Først og fremmest den sorte grundfarve:

25% for rød - 75% for sort.

Af disse vil 75% få -A- allelen (brun)

Det vil sige at 75% % af de røde vil bære brun, hvilket igen betyder at 18.75% chance for rød med genotypisk brun (man kan ikke se -A på rødt)

- og at 75% af de sorte vil blive brune - nemlig 56.25%.

Så er der tilbage: 6.25% chance for ren rød uden -A og 18.75% for sort.

Er enten hingsten eller en af hopperne homozygot sort, vil der ikke være nogen røde, så antallet af chance for fænotypisk brun vil stige med 25%

Er en af disse samtidig homozygot brun - ja så kan der overhovedet ikke komme hverken røde eller sorte føl - bare 100% brune - men det er nok ikke så sandsynligt.

Mht aftegn vil Prunella og hingstene, der har aftegn med 100% sikkerhed nedarve aftegn, eftersom de begge har to alleller og giver hver een videre til afkommet, der ligeledes så har to alleller = aftegn.

Fie kan have et skjult anlæg for blis og hingsten har 100% sikkert to anlæg, så her er chancen 50% fordi Fie kan - hvis hun har et reccesivt gen, enten give det videre til sit afkom eller ikke - altså 50%.
Dette gælder dog kun, hvis vi ved om Fie at min. en af hendes forældre havde aftegn.

Ellers er chancen 0% for aftegn - afkommet vil dog 100% sikkert få det recessive allel fra hingsten, så føllets afkom senere kan lave aftegn med fænotypisk (det man kan se) aftegnet partner.

Med den røde hingst vil der kun være 50% chance for sort, hvis ingen af hopperne er homozygote.
Af disse vil 25% blive fænotypisk/genotypisk brune, 25% kun genotypisk. Det er som nævnt dem, der har rød som grundfarve, for det brune -A påvirker ikke rød, men allellen bæres videre og kan senere nedarves til afkommet.

Så 25% sorte
25% brune
25% røde
25% røde, der bærer brunt "usynligt"

50% chance for (flaxen) fra faderen - ses kun på de røde.

Med blis har hingsten samme chancer som den brune hingst for at give afkom med aftegn.

Puha - sikke en smøre - håber det er til at forstå

så mener jeg ikke, du skal være nervøs. Jeg har før set en krydsning mellem lippizaner (ca 155 i stg) og en ponyhoppe på omkring 115-120. Føllet blev ca samme størrelse som moderen. Fostrets størrelse afgøres af hoppen, så du skal ikke være bekymret for folingen som følge af for stort føl; den største risiko er selve bedækningen, men hvis hingsten ikke er alt for voldsom skulle det ingen problemer give.

Jeg føler mig som et relæ, der er slået fra pga. overbelastning...:-)
Men spændende er det, så jeg tror jeg skal en smut på bilioteket og låne nogle af de bøger, I anbefaler.

Jeg kan i øvrigt oplyse om Fie, at hendes mor ingen aftegn har, mens faren altså er sortbroget (og jeg ved at han har givet flere helt sorte føl uden aftegn - også med brogede hopper).
Prunella har så vidt jeg ved tidligere fået røde føl, mens de to øvrige hopper endnu ikke har fået føl.

Nå, men nu vil jeg udfra jeres svar, som jeg godt nok ikke helt har fattet, vædde med mig selv om at:
Fie får et sort føl (håbet er lysegrønt) i 2004 og et brunt føl (men i det mindste uden aftegn) i 2005.
Prunella får - suk - brune føl med aftegn både i 2004 og 2005.
Dixie får et rødt føl (jeg elsker røde heste) med aftegn i 2005.

Forresten er der jo milevid forskel på brunt, så jeg kan vel tillade mig at håbe på et enkelt mørkebrunt eller sortbrunt føl.

Hejsa..

Da jeg købte min ponyhoppe for 6 år siden gik hun med et hoppeføl ved siden. Det var hendes andet føl og alt var forløbet uden problemer...

Hoppen er 135 cm, hingsten havde været 167 og føllet endte på 152.

Så det er ikke farligt for hoppen som sådan...

MVH Tanja

Hejsa Lone.

Når Fies far har givet ensfarvet afkom, har han selv både et broget (fordi han ER broget) og et ensfarvet gen for farve.
Så selvom han bliver sat sammen med brogede hopper, kan resultatet blive ensfarvet, selvfølgelig med mindre hoppen er homozygot (har to brogede gen).

Hvis du forestiller dig at begge forældre har et genpar (lad os kalde det brogede for Br - ensfarvet for Ens, der ser sådan ud:

Mor (Br, Ens)
Far (Br, Ens)

Så bliver moderen og faderen selv broget, da det brogede gen er dominerende. De kan altså ikke have det brogede gen UDEN selv at være broget.
Men da de hver giver ét gen fra sig ved sammensmeltning af æg og sædcelle, så kan det jo ske, at de begge giver deres Ens gen videre, og føllet vil så blive ensfarvet.

Hvis man er så heldig at de begge giver deres Br gen videre, ja så står man altså med et føl med genpar (Br, Br) og dette føl, som selvfølgelig selv er broget) vil altid med 100% garanti give broget afkom. Den kan jo kun give et Br gen fra sig, og når afkommet har bare ét af det gen, vil det blive broget.

Det var lige lidt om det brogede gen. Genet for aftegn har ikke noget som helst med broget at gøre!!

Farveavl er lidt af en jungle, og en satsning. Jeg synes det må være ærgeligt at avle noget frem, hvor man reelt ikke kan bruge en del af afkommet.
At blive skuffet hvis man ser at det der kommer ud ikke har den farve som avlsforbundet eller en selv ikke lige foretrækker. Men den snak er jo en hel anden sag....

@Lone Beck: Siger mange tak for de rosende ord ... tænk ... man ser mig som farvegeni ! (Dagens ros !).
Nå, men ellers. PJ og Fie har jo rigtig været i gang med deres forklaringer - PJ kan så altså anbefales, da hun ved mindst lige så meget som mig om farver. Hun har så også genetikken med, hvilket jeg aldrig rigtig har lært - jeg kender kun til farvegenetik. Men det er jo også det, du skal bruge her !

For lige at lægge blidt ud: en hest har to gener for farver. Når den parres med en anden hest, giver hver hest eet farvegen videre til afkommet. Et føl får altså eet farvegen fra far og eet farvegen fra mor.
Homozygot betyder, at hesten har fået to gener af en farve og dermed hver gang vil give et gen for sin farve videre til evt. afkom.
Heterozygot betyder, at hesten har et gen af sin farve og dermed vil give det videre i 50% af tilfældene.

Derudover, så er brun den farve, der er mest "irriterende" at regne sandsynlighed ud på, hvis man ikke kender afstamningen af hesten. For brun kan gives videre på fire forskellige måder! Ee, Aa + Ee, AA + EE, Aa og EE, AA. Dette giver måske ikke meget mening, så her kommer forklaringen:
E står for sort gen. Hesten er sort.
e står for rødt gen. Har hesten et e-gen, bærer den rødt, har den intet e-gen, er den homozygot sort (kan kun få sort afkom).
A står for brunt gen. Hesten er brun, hvis den har et E. A'et er afhængig af E for at kunne ses. Det har ingen indflydelse på hestens brune farve, om den har eet eller to A'er.
a står for ikke-brunt gen. Dermed mener jeg, at hesten ikke er bærer af det brune gen. Den kan dermed ikke selv få brunt afkom.

Det betyder endvidere at:
Ee, Aa - er brun, men kan få rødt afkom (da den kun har eet E) og den kan få sort afkom (da den kun har eet A).
Ee, AA - er brun, men kan få rødt afkom (da den kun har eet E). Alle dens afkom vil dog være bærer af det brune gen, da hesten er homozygot for brun).
EE, Aa - er brun, men kan få sorte afkom. Kan IKKE få røde afkom, da den er homozygot for sort.
EE, AA - er homozygot brun, dvs. alle dens afkom vil blive brune, da den har to sorte (dvs. ingen røde) gener og to brune.

Du kan nok se, at det dermed er temmelig besværligt at regne ud, hvilken farve et afkom vil få, når man ikke kender til hestenes afstamning. Men ... pyt nu med det !

Fie er i teorien E-, Aa. Dermed menes, at hun har mindst et gen for sort, et gen for brun og et gen for ikke-brun. (Jeg bruger betegnelsen ikke-brun i stedet for sort, da det ellers måske kan virke forvirrende). Hun sættes så sammen med en (brun) hingst, der er E-, A-. Andet ved vi ikke om ham, udover at han har aftegn.
Som PJ også har udregnet, så vil 75% af afkommene få det sorte gen. Af disse sorte vil minimum 75% få det brune gen. Om 100% vil få det, kommer an på, om hingsten er homozygot brun eller heterozygot brun. Er han homozygot, dvs. har to brune gener, vil han hver gang give et brunt videre.
25% af afkommene vil blive røde. Heraf vil igen mindst 75% være bærer af det brune gen, men på en rød hest kan man ikke se, om den har det brune gen eller ej.

Når hun sættes sammen med den røde hingst, vil der helt teoretisk være 50% chance for rødt føl. Dette er dog afhængigt af, at hun har et rødt gen fra en af sine forældre, hvilket faktisk ER muligt (omend mindre sandsynligt; men er begge hendes forældre Ee, så er der 25% chance for at hun har det røde gen).

Prunella er af den type, der er sværest at regne statistik ud på, idet vi ikke ved ret meget om hendes forældre. Sammen med den brune hingst vil hun have 75% chance for at det sorte gen bliver givet videre; heraf vil 75% få det brune gen (PJ har lavet fine procenter !). 25% vil så blive røde (og heraf vil 75% være bærer af det brune gen, men uden at det kan ses).
Dette er så regnet ud rent statistisk!! I realiteten kan en eller begge heste være homozygot for sort (dvs. ingen røde afkom) eller for brun (dvs. ingen sorte afkom) eller for begge (udelukkende brunt afkom).
Når hun sættes sammen med en rød hingst (som altid vil have to røde forældre - rød+rød giver altid uden undtagelse rød !), så er der (hvis hun er Ee) 50% chance for at hun får et rødt afkom; de resterende 50% vil højst sandsynligt fordele sig med 25% sort og 25% brun. Er hun homozygot brun, vil det bliver 50% rød og 50% brun. Er hun homozygot sort, vil det blive 50% sort og 50% brun. Og er hun homozygot sort og brun kan hun kun få brunt afkom.

Så som du nok kan se, så er det temmelig svært at sige noget med sikkerhed, da der er en del faktorer, der spiller ind. Sorry. (har dog en fornemmelse af et sort føl ... måske du er heldig?)

Når du sætter Dixie, som er Ee, A- sammen med en rød hingst, giver 50% chance for rødt, 25% for sort og 25% for brun. (forudsat hun er heterozygot brun). Hehe ... den var lidt lettere !

Det er så med vilje jeg ikke har nævnt noget om aftegnene, for ....

@PJ: du siger, at aftegn er recessive. Jeg er altså villig til at betvivle det, indtil andet er bevist. Jeg mener at have lært, at aftegn helt i teorien "opfører sig" som det brogede gen, dvs. at hestene kun behøver eet gen for at få blis. Dette vil nemlig også forklare noget andet jeg har lært, nemlig at aftegn har det med oftere at forekomme hos røde heste end hos heste med E-genet. Aftegn "følger nemlig oftere med" det røde gen, da det røde gen og genet for broget (ved godt det ikke er det samme som gen for blis, sokker etc, men dette/disse gener får vist samme placering på genlocus som broget ... såvidt jeg har forstået!) ligger så tæt på genlocus, at broget ofte "følger med", når det røde gen gives videre. Linking, kaldes det. Der er en islandsk hingst, Vigri fra Ragnheidastödum, som kun giver sortbrune, sortbrunbrogede og rødbrogede afkom. Han får aldrig rødt afkom, da hans brogede gen er linket til det røde.

Så er du helt sikker på at aftegn er recessive?

Jeg ved, at flaxen er recessivt og iøvrigt kun ses på røde heste (men heste med sort grundfarve kan godt bære det), ligeså vel som splashed white broget også er recessivt. Spl-brogede heste kan dog sagtens have blissen, hvis de kun har et spl-gen, mens den fulde "tegning" på hesten kun forekommer, når hesten får et spl-gen fra begge forældre.

@Fie: hvis du vil gøre det lidt lettere for dig selv (og andre), når du forklarer farver, så prøv at bruge betegnelserne

Broget
Ikke-broget

(ligeså vel som skimmel, ikke-skimmel og brun, ikke-brun og blak, ikke-blak).
Det letter lidt forklaringen, synes jeg !

Ellers synes jeg nu, at du har rigtig godt fat i det med farver !

Hmm, tja ... det blev jo til en hel roman fra mig også! Hehe PJ, det er ikke kun dig, der kan ! Håber det er bare nogenlunde forståeligt!?!

Beklager, Lone, at jeg ikke kunne gøre det mere præcist!
Meeen ... nu ved I da, hvorfor det er så svært at udregne procenter på brune heste, hvis man ikke kender afstamningen .

Ismulevrinsk Susan

Ps. Skal lige huske ... hvis I køber Anne Ussings bog om farver, som i øvrigt er en rigtig grundig bog!!, så er der een ting, I skal huske på:
I bogen nævner hun det gen-allel, der hedder "b". Dette allel skal man se bort fra, da det med 99,9999999% sikkerhed IKKE eksisterer hos heste!! Det er fundet hos labradorer og er med til at give huden en anden farve, men ifølge min mentor, Susanne K. Møller, som skriver om farver og deres arvegang på www.joras.dk (midterste menu), så findes genet ikke hos heste!!
Ser man bort fra denne lille "misser", så er bogen rigtig god !

God fornøjelse! (Og spørg endelig, hvis der er noget, I gerne vil have uddybet !)

Der sker hele tiden noget inden for opklaring af farvegenetik for heste, og lærebøger om emnet der er mere end to år gamle må antages at indeholde teorier der ikke længere holder (Carl Trock, 1976; forget it; der er totalt forældet). Her er bøger der kan anbefales hvis man vil vide noget om hestefarver:

- "Horse Colur explained - a Breeder´s Perspective"
af Jeanette Gower. Udgivet i 1999.
Udemærket bog - rigt illustreret med farvebilleder. Grundlæggende er teorien i orden; men forfatteren har selv sat mange postulater frem som ikke skelnes fra bogen øvrige tekst, og som ikke stemmer overens med nyeste viden. Der er virkelig mange gode billeder af hestefarver (også som slet ikke findes i DK) så har man svært ved at finde farven/farvekombinationen på sin hest her bogen et oplagt emne. Niveau: Højere end alm. gymnasieundervisning. Bogen er på engelsk. Referancemateriale mangelfuldt.

- "Hestens farver" af Anne Phaff Ussing; Udgivet i 2000.
God saglig og faglig bog, skrevet efter videnskabelig metode. Mange gode billeder og udmærkede letforståelige beskrivelser af genetik og farver. Forfatteren holder sig neutral og kritisk til periodens foreliggende forskning og viden om farvegenetik hos heste; dog er flere teorier allerede forellede. Bogen er dog det bedste materiale på dansk til dags dato. Niveau: Niveauet er højere end almindelig biologiundervisning i gymnasiet, men kunne næppe gøre sig som lærebog på universitetet, skrevet så enhver med lidt koncentration kan forstå den(langt fra højeste universitetniveau som nogen påstår den har). Referancemateriale helt i top.

- "Equine Color Genetics, 2nd edition" af D. Phillip Sponenberg. Udgivet i April 2003.
Skrevet efter videnskabelig metode. Denne bog er "biblen" inden for farvegenetik hos heste. Forfatteren er proffesionel inden for faget og har forsket i farvegenetik hos husdyr i en menneske alder. Han har publiceret et hav af videnskabelige artikler er nok den i verden der er højst anset inden for faget. Bogen har tidligere været udgivet, men er her opdateret med den nyeste viden, og forklarer på ærligste vis hvor langt forskningen er nået og hvor der stadig er spørgsmål. Virkelig god og velfunderet bog. Det kræver at man har indsigt i genetik og genetisk nomenklatur for at kunne forstå bogen. Niveau: Kunne gøre det som universitetslærebog.
Referancemateriale helt i top. Bogen er på engelsk.

- "Horse and pony coat colors" af Carole Knowles-Pfeifer. Udgivet i 2000.
God lille håndbog om hestefarver. Mange gode billeder. Intet om genetik.
Bogen er på engelsk.

Hvis nogen vil vide mere om bøgerne og hvor de skaffes er I velkomne til at kontakte mig. Jeg besvarer også gerne spørgsmål om hestefarver/genetik og arvelighed/følfarve osv. Jeg holder mig hele tiden opdateret om nyeste forskning inden for emnet, og er iøvrigt uddannet inden for genetik og molekylærbiologi på universitetet.

Mange glade hilsener
Zuzette

..er faktisk på tilbud lige nu. Den koster (inkl. levering) 184 kr! kan bestilles hos http://www.nucleus.dk/

mvh
kibura

Hej Susan og PJ

Jeg har lige et spørgsmål ang. farver også, hvis i har mod på lidt mere.

Min veninde har en hoppe som er i fol og hun vil rigtig gerne have et brunt eller sort føl ud af (selvom et rødt helt sikkert er lige så velkomment).

Hoppen er frederikborger og har røde gener hele vejen.

Hingsten er brun og alle er brune med undtagelse af mor som er sortbrun, farfar og momors mor er mørkebrun. Morfars mor, farmor, farmor´s mor, farmor´s far, farfar´s far har alle ukendt farve, men mon ikke disse også var brune

Er der her bare 50-50 % chance for brun eller rødt føl ? Og ingen chance for sort, da ingen forfædre har været sorte.

Hoppen fik for et par år siden to tvillingeføl som begge var brune, med en anden brun hingst.

Dejligt med et par farvegenier, som gider hjælpe os (meget) mindre kloge

Camilla

Hej

Måske der også er en der vil hjælpe mig, nu er jeg jo blevet helt grebet af alt det der farvegenetik.
Vi venter føl efter en Diamond hoppe og White Talisman.
Jeg har støvet følgende farver op:
Min hoppe er brun, hendes far er sort, mor er brun, morfar er brun. Resten af familien er jeg ikke sikker på.
Har fundet ud af at White talisman (rødskimmel), har en rød far (hvis far også er rød, mor brun), har desværre ikke kunnet finde en farve på WT’s mor.
Har selv forsøgt men det er ikke gået helt godt.
Birgitte

Jamen tak for rosen, Susan - jeg synes nok det er dig, der er farvespecialisten her!

Camilla: Der er i din venindes tilfælde en chance for at hingsten rent faktisk er homozygot sort.

Ved man om han nogensinde har givet så meget som eet rødt føl? Har han det, er han heterozygot, dvs kun een E- allel.

Chancerne er: E- (hingsten har givet et rødt føl før) 25% rød, 25% rød (med usynligt brunt) 25%brun, 25%sort.

Har hingsten aldrig givet rødt føl, men mange sorte/brune er der chance for at han giver 50% sort, 50% brun.

Birgitte: Pyt med WTs mor, for når han er rødskimmel, så er han helt sikkert ee - dvs rød, og kan kun give rød.
Om WTs mor kan vi så vide at hun har givet et -e videre + et skimmelgen.

Føllet har 50% chance for at blive skimmel.

Derudover er vi igen ude i gætterierne, for vi ved ikke om nogen af mor-sidens heste har givet røde føl.
Så det er faktisk samme genetik som hos Camillas kommende føl - her har vi bare skimmelgenet til at give lidt spænding om udfaldet

Dvs: 12.5%rød, 12.5%rødskimmel, 12.5%rød med skjult brun, 12.5%rød med skjult brun + skimmel, 12.5%brun, 12.5% brunskimmel, 12.5%sort, 12.5%sortskimmel.

Er hingsten homozygot er resultatet 25%sort, 25%sortskimmel, 25% brun, 25% brunskimmel.

Susan: Ja jeg er sikker på, at der skal en allel fra begge forældre for at afkom får aftegn, ligesom størrelsen på aftegn også er arvelig.
Ofte er meget små aftegn jo ikke synlige, når hesten bliver ældre, f. eks snipper har det med at forsvinde, men hesten har jo allellen under alle omstændigheder.

Er du iøvrigt klar over den præcise arvegang for TO? Er det -TO, der hæfter sig på -e, eller er det -e, der trækker -TO med sig?

KH

Tusind tak for svaret.

Jeg har lige kigget på hestedata og ud af de 19 føl der er registreret efter hingsten er allesammen enten brune, mørkebrune eller sortbrune. Altså ingen røde føl. Føllene er lavet på 6 røde hopper, 1 skimmel og resten brune eller sorte.
Kan man med den baggrund derfor gå ud fra at hingsten er homozygot sort ?

Så bliver veninden vist glad

Camilla

...andelen af sorte/brune hopper er meget stor...så farven kan også komme derfra.

Men jeg synes der er en rimelig sandsynlighed for at hingsten kan være homozygot, men 19 afkom er ikke nok til at kunne sige det med sikkerhed. Det kan være en statistisk tilfældighed.

Skulle jeg sætte mine penge på noget i et væddemål - ja, så ville jeg sætte dem på at hingsten er homozygot.

...er utrolig spændende.
Vi har en smule om det på mit studie, og umiddelbart vil jeg også sige brun eller rød med en lille chance for sort.

Da min hoppe ventede føl var en stjerne det eneste jeg var sikker på af aftegnene, da både moren og faren har det. Da jeg så lærte lidt om genetik fandt jeg ud af at statistisk set ville hver 4. afkom efter disse forældre ikke have stjerne. Og mit vidunderlige hingsteføl har ikke stjerne.

Men det er absolut et emne jeg vil sætte mig mere ind i.


Mvh...

@PJ:
Tak for roserne ! Er jeg da glad for, at du synes!

Mht. om det er To-genet der følger e-genet eller omvendt ... det ved jeg ikke. Jeg ved kun, at Vigri aldrig giver rødt afkom, men derimod enten rødbroget, sortbrunt eller sortbrunbroget. Som sagt, så er jeg intet genetik-vidunder !

Mht. aftegn ... hmm, det lyder stadig lidt spøjst for mig, at aftegn er recessive ... den har jeg lidt svært ved at fordøje. Prøver dog (selvfølgelig !) - og vil lige prøve at høre min mentor, når hun har tid, hvad hun siger. Måske jeg bare har glippet noget? (Ikke fordi jeg ikke tror på dig, for det gør jeg skam!, det er kun fordi jeg gerne vil høre en mening mere ). Det er jo så bare lidt sjovt, at aftegn er bedre til at "følge med rød" end med andre farver!?

Mht. den hingst, der har fået udelukkende sort eller brunt afkom uanset hoppefarve ... jeg fik engang et skema af min mentor - det var mht. skimmelfarve, men den opfører sig jo dybest set ligesom sort (E) - den er dominant, og hvis hesten har to E'er er den homozygot sort (hvis en hest har to G'er (G = grey for skimmel), så er den homozygot skimmel). I det skema stod der, at hvis en skimmel sammen med ikke-skimler 12 gange får et skimmelføl, så er der 99,8% chance for, at den er homozygot skimmel. Derfor vil der skulle 12 sorte/brune afkom efter denne hingst men med RØD MAKKER til, for at man kan gå ud fra, at den er homozygot. Dog skal det siges, at der indenfor DI faktisk er sket det sjove, at en sort (grundfarve) hingst efter en hel bunke sort-grundfarvede afkom (det var MANGE - måske 20-25!) pludselig fik et rødt føl ... man var nødt til at lave en dna-test på føllet og en gen-test på hingsten ... som faktisk viste sig at være Ee, men ellers altid havde givet E'et videre !! Imponerende, faktisk.


@Camilla:
Hvis hingstens ene forælder er sortbrun, så er der chance for sort. Så kan hingsten nemlig kun have eet A (brunt gen) og dermed vil den have muligheden for at give sort. (Se i øvrigt PJ's udregning, som jeg tilslutter mig !)

@Birgitte:
Af det du skriver kan jeg udlede følgende: Hoppen er E-, Aa - dermed mener jeg, at hun har minimum eet sort gen og max eet brunt. Hun kan altså få både sort og brunt afkom. Hvorvidt hun har et rødt gen eller ej, vides ikke. Men muligheden foreligger, for I TEORIEN kan begge hendes forældre have haft et rødt gen og en af dem have givet det videre.
Om hingsten vides, at han er ee, Gg - dermed mener jeg at han kun kan give rødt gen (e) videre og at han teoretisk hver anden gang vil give sit skimmelgen videre. Han har nemlig kun et af slagsen, da hans far er ikke-skimmel. PJ har ret i, at han er ee, for en rød hest er altid ee på e-locus. Det er nemlig betegnelsen for en rød hest !

PJ's udregning vil jeg (igen) tilslutte mig ... der er vel heller ingen grund til at skrive det samme to gange ! Det ville lette udregningen en del at vide, om hingsten kun har fået skimmelafkom, men når vi ikke ved det -og ikke ved, om hoppen har fået rødt gen fra en forælder- så er PJ's udregning absolut i orden!

Ismulevrinsk Susan

Hov! Her ved jeg noget!
WT har i hvert fald ét rødt afkom! Moderen er også rød, så det evd jeg ikke om ødelægger beregningerne?

Og....hvor er I dygtige!
Meget interessant emne; får helt lyst til at sætte mig lidt ind i emnet.

Hvis WT, som Pauillacine siger, har bare eet rødt afkom, der IKKE har skimlet, så er chancerne følgende:

12,5% rød
12,5% rødskimmel
12,5% rød med skjult brun
12,5% rødskimmel med skjult brun
12,5% brun
12,5% brunskimmel
12,5% sort
12,5% sortskimmel

Ganske enkelt !

@Pauillacine: det ER meget spændende!! Hvis du har bare den mindste interesse i det, så hop ombord - farver er så spændende ! (og faktisk meget enkelt, når alt kommer til alt !)

Ismulevrinsk Susan

Talisman er født rød og siden blevet skimmel, hans far er rød og hans mor er skimmel, ergo er halvdelen af hans arveanlæg røde og den anden halvdel skimmel. Føl i alle andre farver skyldes arveanlæg fra moderen.

synes jeg! Den fik også lige et par brikker til at falde helt på plads i en lidt anden sammenhæng, jeg har nemlig undret mig over, at brogede katte godt kan have farvede pletter, der hvor aftegn normalt vil være hvide- altså farvede hager, hvor underansigtet er hvidt osv.

Jeg gik vidst egentlig og troede at brogethed var en slags forvoksede aftegn.

Men jeg synes, det lyder sært, at aftegn nedarves recessivt, hvis det er rigtigt, så burde det være næsten umuligt at avle fx ensfarvede labrador eller andre racer, hvor man har gjort meget for at avle sig ud af de uønskede aftegn, der engang var ensbetydende med uægthed/raceblanding. Det er måske også derfor, at der er blevet set ned på brogede heste (Tinkere fx).
Men hvis et aftegn er nogle få hvide hår, som dyret vokser sig fra, så kan det måske se ud, som om aftegn avles recessivt?

Mange tak for hjælpen alle sammen.
Ja WT har faktisk flere føl der ikke er andre farver end skimmel, men største delen af hans føl er klart skimmel. Det gør nu heller ikke noget for mig, jeg har altid gerne ville have en skimmel. Nå men spændende bliver det, hvis det så bliver en hoppe er det jo bare med at få skrevet de mulige farve gener ned.
Birgitte

alle hans grundfarve-arveanlæg er røde, han har ee og giver eet af dem videre.

halvdelen af hans skimmelgen giver skimmel, det andet ikke.

Det foregår på den måde fordi et gen egentlig er et gen-par, der består af to alleller.
Grundfarven (rød, sort, brun) har hvert deres gen ligesom de fortyndingsgener, der ændrer på grundfarven: f.eks skimmel, palomino, blak, broget m.v.

dette gen splittes, så hoppen giver een allel og hingsten een - de forbindes så i det gen, som føllet får.

Skimmel er eet gen moderen har ikke-skimmel/ikke-skimmel og kan kun give ikke-skimmel videre.

Faderen har skimmel/ikke-skimmel og kan give enten eller.

Skimmelfarven er dominant, dvs. skal bare gives af den ene forælder.

Så WTs skimmegen består af allellerne ej-sk/sk og hans grundfarve-gen består af fravær af eumelanin (e)/fravær af eumelanin (e) og kan kun give fravær af eumelanin videre.
(grundfarverne rød og sort er hhev fravær af eumelanin eller tilstedeværelsen af eumelanin - heraf genkoden -e og -E (lille -e =rød, store -E = sort allel)

Go PJ! Sådan skal det gøres! Let og enkelt !

Mht. at aftegn er recessive ... jo, det er de!! (det var mig, der havde "sovet i timen" ups!!). Og at de er recessive betyder jo, at de kun kan forekomme, hvis føllet får et gen fra BÅDE far OG mor!
Derfor (@xtiny) vil det ikke være særlig svært at avle uønskede aftegn ud af fx labradorhunde ... tag en hund med aftegn og en uden - og du får en hund uden aftegn. (I hvert fald, hvis det er ligesom med hestes aftegn!).
Såeh ... det var tværtimod faktisk ret let at renavle de ensfarvede labradorhunde !

At der blev set ned på brogede heste (fx tinkere) har ikke noget med "uægthed" at gøre (ikke såvidt jeg ved, i hvert fald!). Det hænger sammen med den gamle historie om, at militæret kom ud blandt bønder og andet godtfolk og tog deres heste, hvis de lige manglede en hest (eller otte!). Det havde de lov til, for "hæren kæmpede jo for landets bedste og enhver skulle jo bidrage med det han kunne" (i mange tilfælde: en hest). Men militæret ville ikke have brogede heste, for ... en rød, en brun eller en sort hest er noget nemmere at kamuflere (hvordan i hulen det så end staves !?) end en broget! For de brogede har jo store hvide plamager - og måneskin ses jo især på hvidt! Derfor var brogede heste i en periode ikke så populære - hos militæret!
Sigøjnere (fx) derimod var meget smarte - de avlede brogede heste, for så slap de for at skulle aflevere deres heste! At det så gjorde dem mindre populære, sigøjnerne, blandt resten af befolkningen er så en anden sag ... de ville jo ikke "bidrage til militæret". Men deres heste beholdt de. Og tinkeren ses jo oftest som "sigøjnerhest" ... !

Håber det hjalp lidt?

Ismulevrinsk Susan

vedrørende de homozygote aftegn, så hængen min Verden sammen igen.

Men brogethed har været tegn på uægthed før i tiden, jeg skulle nok ikke have brugt Tinkere som tænkt eksempel, da de har andre specialiteter, der spiller ind i og med de var sigøjnerheste. Det er ikke alene noget engelsk fænomen, jeg er stødt på det nogen gange i den ældre litteratur fx i Tolstoj's lange hestenovelle "Favnemål" (Findes vist i "Hestehistorier fra hele verden" ?), hvor hovedpersonen (-hesten!) betragtes nedladende pga sin brogethed. Der var også en gang, hvor man troede, at blev hundyret blot éen gang bedækket af en han af en anden race (eller slet ingen!), så var den ødelagt for altid, dens afkom ville altid være bastarder.

Ovennævnte har sin rod i hesteverdenen, det stammer fra éen, der lod sin hoppe bedække af en zebra, og hoppen fik et føl med striber. Bagefter blev hoppen bedækket af en anden hingst, og dette føl havde også svage striber (formentlig de sk. "vildtstriber", som Pzrewalski's vildhest har- og visse andre racer bla islændere kan have), og derfor konkluderede man, at zebrahingsten havde efterladt éet eller andet i hoppen, der påvirkede dens afkom til evig tid!

Så, det handler også lidt om genetik...

Men det er sikkert rigtigt med den militære baggrund også mht brogethed.

Hejsa.
Er det sammenligneligt med hunde og heste genetik ang. farver? Jeg mener det er jo to helt forskellige racer?!

Så vil jeg så lige spørge toppuristen, når du mener det er let at avle aftegn ud af hundende -
Hvis du siger at aftegnet er ressisivt, og hunden skal have et fra hver forældre for at få aftegnet, så kan man da ikke bare gå ud fra, at hvis man sætter to ensfarvede sammen, så er aftegnene væk, for de ensfarvede forældre kan vel godt have ét gen for aftegn, og ét gen for "ikke aftegn". Når genet ikke er dominant, kan de jo bære det skjult.
Så to hunde uden aftegn kan egentlig hver have et skjult gen for aftegn, og dermed i 50% tilfælde give hver deres gen for aftegn videre, og dermed give 25% for en hvalp med aftegn...
Det mener jeg så må være rigtig, men jeg kan godt se, at jeg ikke kan være med på det høje plan der er lagt for dagen her....
Men er det ikke rigtigt?

Noget helt andet jeg kom til at tænke på, da der var en der snakkede og aftegn på hunde....
M.h.t. katte er det ihvertfald umuligt at finde ud af noget som helst. I hvertfald hvis det er vildkatte.
Jeg så engang i et katteprogram, at når en kat får killinger, kan kuldet sagtens have 4 forskellige fædre.
Katte parrer sig mange gange i deres brunst, og gerne med flere forskellige for at være sikre på, at nogle af killingerne har dtærke gener.
Men de har ligesom ægløsning flere gange under en brunst, og derfor kan der være nogle af killingerne der ligner tre forskellige hankatte, fordi de har tre forskellige fædre.
Det er da egentligt smart. Så er de sikre på der nok er nogle af killignerne der er af fører hankatten, og dermed har stærke gener...

Nå men det var jo noget helt andet..

normalt ikke i flokke, derfor findes der ikke noget som en "førerkat", heller ikke hos mine tamme katte, hvor der er en dominant han, og han har forret, hvis hunkatten vil...
Derfor har jeg også haft kuld, hvor vi mener, der var 3 fædre, som killingerne slægtede på.Hanattens penis har pigge, der stimulerer hunnen (men også gør ondt, det larmer da voldsomt), men hunkatten sikrer sig en sund genetisk spredning hos afkommet med forskellige fædre. *Hendes* gener går videre under alle omstændigheder.

Det med aftegn og hunde: Aftegn er ikke recessive, men homozygote, dvs der skal et gen for aftegn til fra både far og mor. Og et aftegn kan være en ganske lille blis, der forsvinder med alderen.

Hvis aa er homozygot aftegn og AA er ingen aftegn (Store bogstaver dominerer) så fås (far giver 1 allel, mor 1 allel):

AA X aa
Aa Aa Aa Aa (afkom uden aftegn)

Hvis Aa xAa fås:
Aa Aa og AA, der ikke fysisk er skelnelige i fænotypen og aa med aftegn.

Den gælder også hvis aftegn er dominant- men A dominerer over a, så Aa afkom vil få aftegn. Ja, nu blev jeg forvirret- aftegn er vist dominante?

Meget langt hen ad vejen, så er det ligegyldigt om vi taler hunde, katte, kaniner eller heste farvegenetisk set, selvom hver art har specifikke farver og gener. De kan alle have aftegn, være brogede eller have fortyndingsgener.

Altså først ...

@Fie: Jo du har helt ret i, at to hunde uden aftegn i teorien kan give en hund med aftegn! Jeg sad også og tænkte på, om jeg nu skulle skrive det eller ej, men undlod det. Jeg skulle jo så have skrevet det ! Men ... du har ret. To hunde (eller heste for den sags skyld!) der har skjult "blis", kan sagtens få et afkom (her: hvalp) med "blis". Og ... du har også ret i, at der er 25% chance for det!! Så du har da i hvert fald fanget grundreglerne for arvegang - godt gået !!

Aftegn er altså ligesom rødt afkom fra sorte heste: to sorte heste kan få rødt afkom i 25% af tilfældene, hvis de begge er Ee (sort med et rødt gen). Sort kan skjule rødt. Ikke-aftegn kan skjule aftegn.

Og dernæst ...

@xtiny: Ikke om jeg forstår, hvor du endte henne i din tankegang? Altså ... der er lige lidt mht. begreber først, ikke ?
Du skriver: "Det med aftegn og hunde: Aftegn er ikke recessive, men homozygote, dvs der skal et gen for aftegn til fra både far og mor. Og et aftegn kan være en ganske lille blis, der forsvinder med alderen."

Homozygot betyder, at (jeg vælger så:) en hest har to gener for fx sort, så den kun kan give afkom med sort grundfarve. Det betyder, at denne hest vil være EE. Sætter du den sammen med en Ee, så er der 50% chance for EE og 50% chance for Ee. Afkommet vil dog altid have sort grundfarve. Sætter du den sammen med en rød hest (ee), vil afkommet alligevel altid blive sort, fordi de bliver Ee - sort med skjult rødt.
Det modsatte af homozygot er heterozygot - en Ee-hest er heterozygot for sort (og i teorien også rød, men man siger oftest, at det er for sort, da det dominerer over det røde). En Ee-hest (heterozygot sort) kan få rødt afkom med enten en anden Ee-hest eller en ee-hest (rød).

Recessivt betyder, at genet er vigende. Dermed mener jeg, at genet ikke selv kan give den farve/det aftegn, som det er bærer af, men har brug for en makker med samme egenskaber, for at kunne lave farven/aftegnet. Genet kan altså bæres skjult, indtil det "møder" et gen med samme egenskaber og dermed kan skabe farven/aftegnet.
Af recessive gener kender jeg Splashed white broget, flaxen (hvid man og hale hos røde heste), blis, sokker. (har jeg glemt noget?) Palominogenet KAN også ses som recessivt overfor sort, ligeså vel som rødt kan, men dermed mener jeg kun, at sort kan skjule rød og dermed også palomino. (Palomino KAN dog godt have indflydelse på nuancen af sort - så bliver hesten "løvefarvet"). Sølvtonet er i teorien også recessivt overfor rød, i og med, at det har brug for et sort gen for at kunne komme til udtryk. Hvad disse gener hedder (dem, der er afhængige af andre farver), kan jeg ikke huske, men de har et specielt navn! ... PJ? Hjælp!?).

Altså: homozygot betyder to gener af en farve og dermed altid give den farve videre.
Recessivt betyder vigende og at en makker med samme egenskaber er nødvendigt for at få farven.

Så ... jeg tror du har byttet om på homozygot og recessivt ... for det du beskriver som værende homozygot er faktisk recessivt ... !

Og så lige mht. bogstaverne ... eh ... hjælp! Jeg tror du gør det hele lidt mere kompliceret, end det i virkeligheden er. Måske også fordi du bruger de "modsatte bogstaver". Dermed mener jeg, at du bruger stort bogstav for ikke-aftegn og lille bogstav for aftegn. Normalt bruger man stort for "har egenskaben" og lille for "har ikke egenskaben". (Og for så rigtigt af jokke i det, så har du nappet betegnelsen for brun farve, nemlig A for agouti, til at beskrive aftegn !).

Så hvis vi lige hiver i nødbremsen og prøver forfra:
du har helt klart fat i noget af det rigtige mht. farver og deres arvegang ... men indimellem går der kuk i begreberne *suk*. (Skriv endelig, hvis der er nogle, der savner en uddybning !).

Mht. aftegn. Aftegn er recessive, dvs. at en hest kun får en blis, hvis den får et blis-gen fra både mor og far.
Men to ikke-blissede kan godt få blis-afkom, hvis de begge har et blis-gen og giver det videre til samme afkom.
Din "tegning" skal altså se ud som følger:

Bl = har blisgen
bl = har ikke blisgen

Blbl x Blbl giver:
25% BlBl - hest med blis
50% Blbl - hest uden blis men bærer af blisgen
25% blbl - hest uden blisgen

Det er slet ikke så svært. Prøv igen !

(og xtiny ... alt det ovenstående er ikke skrevet for at virke bedrevidende eller lign. Hvis du synes jeg er det, så vil jeg gerne undskylde mange gange! Det er bestemt ikke intentionen! Det er skrevet med henblik på at udrede et par tråde, som på mystisk vis er blevet blandet lidt sammen hos dig. Håber det bliver læst som værende sådan !).

Ismulevrinsk Susan

OK, så udtrykte jeg mig forkert, det jeg mente var at han hun kan bidrage med gener der giver enten røde eller skimlede føl. Evt. brune føl skyldes gener det har fået fra moderen.

Men kan du så forklare, jeg kendte på et tidspunkt en der fik et sort føl på to røde forældre. Han forhørte sig på KVL og fik at vide at det godt kunne lade sig gøre men at det var uhyre sjældent. Han var ellers klar til at klage til hingsteholder.

Kære kloge hoveder.
Nu I så velvilligt er gået i gang med at indføre os farvegenetiske analfabeter i dette spændende emne, vil I så ikke også forklare, hvordan mørkebrun, sortbrun, leverrød osv. kommer ind i billedet?
Og så bliver jeg altså nødt til at indrømme, at jeg ikke er sikker på, hvad begrebet grundfarve nøjagtigt betyder - har f.eks. både brune og sorte heste sort grundfarve???
Jeg har stærkt på fornemmelsen, at tiøren falder, når først jeg forstår dét. (Selv om det var mig, der faldt i søndags under tilridningen af nervebundtet Fie, og fik hjernerystelse, så jeg ikke ligefrem er i mental topform.)

De bedste hilsner
fytter

Jeg var vist lidt for træt i hovedet, da jeg skrev!
Okay- aftegn er recessive, dvs der skal være et gen fra både far og mor, men så er det også homozygot, når der skal èen af hver slags til fra hvert af forældredyrene for at det kommer til udtryk.

(Ja, ja- mit eksempel var lidt hurtigt aa- er albino det er også fordi, jeg tidligere har arbejdet med kaniner, hvis farvekode er ABCDG med tillæg for fx sølv, chinchilla eller andre særfarve-gener, så det dér E forvirrer mig lidt, men A er rigtigt nok vildtfarve eller agouti!)

Nej, jeg tager det bestemt ikke ilde op at blive rettet, når jeg vrøvler- ellers lærte jeg da aldrig noget!!

Jeg må vist hellere sætte mig ned og læse nogen bøger...

...består af mange gener.

Først: En rød hest, der har rød makker kan aldrig! få sort afkom. Til gengæld kan der have været forskellige fortyndingsgener på spil, så en rød hest reelt har været sort genotype.

Det leder os så til de sodrøde, leverfarvede m.v.

Hesten har som grundfarve rød (ee, fravær af eumelanin) og sort (EE (homozygot) eller Ee (heterozygot)- tilstedeværelse af eumelanin)

Brun er jo egentlig også et fortyndingsgen, der påvirker eumelaninet. Det er også forklaringen på, at det kun er den sorte farve, der synsmæssigt påvirkes af det brune gen - også kaldet agouti.
Agouti er dominant, og en hest med sort grundfarve behøver derfor kun en allel (et gen består ef to alleler, deraf de dobbelte bogstavkoder) for at give brun lød.

Hvorfor brun egentlig henhører til grundfarverne har også været en gåde for mig, og jeg har aldrig fundet en rigtig tilfredsstillende forklaring på benævnelsen.

Når man nu har de tre grundfarver (sort, -E/EE, rød, ee og brun -E -A) kan der først komme en masse dominante gener til - altså gener, der kun behøver at komme fra een forælder (=een allel hos føllet) for at være synlig udenpå.
Hertil hører bl.a. Blak, Palomino, Tobiano (broget), flaxen (lys man på ee-hest) og Vindótt.

Så er der gener, der kræver tilstedeværelse med to alleler, dvs. de skal være tilstede hos begge forældre.
Disse gener kan ikke ses hos forældrene medmindre forælderen selv har to alleller. Hertil hører f. eks splashed white og blis/stjerne.
Disse reccesive gener kan derfor dukke op hos to heste, der fænotypisk (det, man kan se) ikke har genet, men som har farven/aftegnet/fortyndingsgenet genotypisk (det, man ikke kan se, men som findes genetisk).

Det var lige en kort gennemgang af de "nemme" farvegener.

Så findes der en masse "smågener", hvor arvegangen ikke er kortlagt. Nogle virker i kombination med andre eller fænotypisk kun med en bestemt kombiantion - som f. eks TO (broget), som vi talte om i et tidligere indlæg. TO vil vældig gerne være venner med ee (rød), og der er helt sikkert nogen smågener, der hjælper til så disse to egenskaber kan indgå i den forening, de er interesseret i - altså flere rødbrogede...

Smågenerne laver også lysere eller nørkere nuancer, chatteringer og mystiske småpletter og plamager.
De er helt garanteret lavet for at forvirre de farveinteresserede og bane vej for megen granskning.

F.eks: Hvorfor bliver heste med CRcr(palomino) -E(sort) nogen gange orange, nogen gange aubergine og nogen gange kan man overhovedet ikke se at en helt sort hest reelt er palomino (løvesort) - hvis ikke det var fordi at den giver palominoafkom med rød partner.

Man kan se et resultat af "nuanceavl" hos f. eks. fjordhestene - her har man konsekvent taget de lyseste og har nu ikke nogen mørk-blakkede fjordheste (undtagen de musblak, som jo i sig selv er sjældne, de de ikke har -A). Og den mørke blak farve kan ellers nuancere fra helt mørkrødgul til næsten gulhvid. Men fjordhesteavlerne skal være tilgivet, for de lysegule fjordheste har for mig en særdeles smuk farve!

Så vi ved ikke så meget om de små tillægsgener, men man må se på farverne som noget der opstår i lag ovenpå de enkle genkombinationer rød, sort og brun.

@xtiny: du er undskyldt ... kaninfarver lyder lidt mere indviklede end hestefarver, så forstår godt, at du ikke altid kan holde styr på dem alle ... !

Men ... du skriver "Okay- aftegn er recessive, dvs der skal være et gen fra både far og mor, men så er det også homozygot, når der skal èen af hver slags til fra hvert af forældredyrene for at det kommer til udtryk." ... jeg er altså ikke helt enig med dig. Eller ... jo, du har faktisk vist fat i noget af det rigtige!! En homozygot splashed white (er den af de recessive, jeg lettest kan arbejde med) vil være splashed white broget - og dermed have to gener for Spl. Har den ikke to gener (men kun et), så er den heterozygot og dermed kun bærer af genet. Den vil så kunne give spl. afkom med spl.-makker (homozygot eller heterozygot).
Hey ... sådan havde jeg ikke tænkt på det før! Kanon !

Mht. grundfarverne:
Sort, rød og brun regnes for at være de tre grundfarver. At der er tre hænger sammen med, at det er de tre farver, der danner grundlag for alle andre farver.
Sort danner fx grundlag for brun og for vindott (sølvtonet).
Rød danner fx grundlag for palomino.
Brun danner fx grundlag for jordfarvet og for raudvindott (brun sølvtonet).

Med grundlag mener jeg, at de andre farver ikke kan opstå, hvis de ikke har grundfarven. Sølvtonet kan fx ikke opstå, hvis den ikke har en sort grundfarve, da genet er afhængigt af den sorte grundfarve for at kunne ses. En rød hest kan fx kun bære det sølvtonede gen, men det kan ikke fænotypisk ses på hesten, at den genotypisk er sølvtonet.
Palomino er afhængig af det røde gen for at blive palomino. Får den et sort gen, så bliver den enten ved med at være sort, eller også bliver den løvefarvet (kaldes den besynderlige gulbrune nuance, som hestens yderste hår får, mens de inderste er en brunlig vekslende over i sortagtig lød) eller - på brun farve - jordfarvet.
Den brune sølvtonede ville heller ikke kunne blive til noget, hvis den fik en rød grundfarve, da det sølvtonede gen DYBEST SET ingen indflydelse har på den røde farve.

Det er det, der ligger i ordet grundfarve: det er de tre farver, der danner grundlag for alle andre farver.

Måske jeg lige skulle huske, for god ordens skyld, at nævne at:
Sort dominerer over rød (sort kan altså bære rød, men rød kan ALDRIG skjule et sort gen!!)
Brun dominerer over sort (en sort hest vil altid blive brun, hvis den får et brunt gen)
Rød dominerer over brun (en rød hest kan bære det brune gen skjult, altså videregive det, idet et brunt gen (i teorien) ikke vil have indflydelse på den røde farve)

Sort betegnes E. En homozygot er EE, en heterozygot er Ee (bærer af sort+rødt gen). Ved man ikke, om hesten har et eller to sorte gener, skrives E- (eller -E som PJ bruger - det er det samme).
Rød betegnes ee. Rød vil altid være homozygot, da der skal "to gange fravær af sort" til, for at farven kan ses. En rød hest kan kun give et rødt gen videre - makkerens farve har derfor stor indflydelse på, hvilken farve afkommet får.
Brun betegnes A. En homozygot er AA, en heterozygot er Aa. Ved man ikke, om hesten bærer et eller to gener, skrives A-. Da en brun hest altid har sort grundfarve, bliver den brune hests farvebetegnelse E-, A-.

Et dominant gen, som tilføjes en grundfarve, vil give hesten den farve, som det dominante gen er - fx broget, skimmel, blak. Disse gener er dominante, fordi eet gen er nok for at hesten får farven. Får en sort hest fx bare eet skimmelgen, så bliver den skimmel. Den kan stadig få både skimlet og ikke-skimlet afkom. En sådan hest kaldes en heterozygote skimmel. Får en hest et skimmelgen fra både mor og far kan den kun få skimmel-afkom. Dette kaldes homozygot.
Hvis en hest ikke har et bestemt dominant gen (fx broget), så er hesten ikke broget og kan ikke give broget afkom!
Tommelfingerregel: er hesten ikke-skimmel, kan den ikke selv give skimmelafkom!
(enkelt undtagelse: der er nogle heste med sokker og blis, som faktisk er heterozygot brogede og dermed giver broget afkom, men ellers!).

Et intermediært gen, som tilføjes en grundfarve vil have indflydelse på nogle af grundfarverne. Hermed mener jeg gener som sølvtonet, der kun har indflydelse på sort og brun men ikke rød, palomino (i realiteten et cremegen), som kun giver palomino på rød, men løvefarvet på sort eller jordfarvet på brun. Med intermediært menes, at det har indflydelse på nogle af grundfarverne - og har det indflydelse på alle, så bliver resultatet forskelligt! (Modsat de dominante, som er ligeglade med, om det er en rød, en brun, en sort, en blak, en skimmel eller en "grøn" hest, det får fat i: hvis det er brogetgen, så får afkommet større eller mindre hvide plamager på kroppen! Det samme gælder for skimmel: med årene bliver hesten hvid)

Et recessivt gen, som tilføjes en grundfarve, får KUN INDFLYDELSE på denne, HVIS den møder et gen magen til det selv!! Dvs. at en hest kun får blis, hvis den får blisgenet fra BÅDE mor OG far. (og så er de jo i realiteten homozygote (her: for blis) ... du har ret, xtiny !). Får hesten kun eet recessivt gen, så er den bærer af genet og kan give egenskaben videre, forudsat den møder en makker med samme gen. Gør den ikke det, så forbliver egenskaben skjult.

Det var vist det, jeg ville fortælle for nu, men det var vist også en ordentlig mundfuld for dem, der ikke normalt har sin gang i hestefarver. Der er mange andre sjove detaljer mht. arvegang, men dem vil jeg vente med, til de bliver aktuelle. Det er sådan noget som de forskellige slags broget, letale faktorer etc. Der skulle vist også være nok for de lærelystne nu !

Ismulevrinsk Susan

Ps. Det er alligevel imponerende at se, hvordan fjordhesteavlerne har formået at få lavet den fine lyse farve med den mørke ål. I starten avlede de på ulsblakke (brunblak med palominogen (cremegen)), men den farve er umulig at renavle pga cremegenet (CCcr), da to af disse gener vil give en BEC. Fjordhesteavlerne gjorde så det, at de undlod at bruge dem med cremegenet, men tog i stedet de lyseste af deres avl - og resultatet kender vi jo alle: de sandgule heste med ål og mørk midterstribe i manen (midtstol) og halefjer.
Connemaraavlerne derimod var ikke helt så kloge, desværre. De ville jo gerne renavle deres jordfarvede, men det kan man ikke, idet jordfarvet jo er brun + cremegen. Og to cremegener giver som bekendt en BEC (mælkehvid med blå øjne). Connemaraavlere mente dengang, at den mælkehvide farve var en defekt og lod være med at avle på de heste, der kunne få sådanne afkom. Det har gjort, at der i dag kun findes få jordfarvede connemaraer . Havde man i stedet valgt kun at sætte brune heste til de jordfarvede, så havde chancen trods alt være 50/50 ... og det er da meget godt, ikke ?