I min verden er der tale om indavl eller linieavl. Når jeg læser at Zawanna er en helt fantastisk hoppe, ja så vil jeg anbefale dig at prøve.
Din hoppe er registreret i LU - altså laver du ikke renrace-avl men krydsningavl. Du kan opnå stor ensartethed ved systematisk indavl i krydsningsavl og det er ikke så forfærdeligt farligt. Mange avlere har gjort det før dig med stort held.
Hvem er det der fraråder denne bedækning? Er det en person med indgående kendskab til hoppen Zawanna, hvis gener du får til at "støde sammen" så ville jeg lytte efter det. ellers ikke.
Der kan jo ske det ved indavl at det individ man dobler op på (Zawanna i dit tilfælde) har nogle gener i sig, som intet betyder før det kommer fra 2 sider. Gener der kan give misdannelser eller død.
Laver du bedækningen og føllet er velskabt og i live - ja så står du med et mere typefast individ, som du helt sikkert bliver glad for.