Så skete det altså. Mine forældre kom ud og skulle fodre i søndags, og
kunne med det samme se at der var noget galt med Freja ders shetlandspony. Da de kiggede
nærmere efter, opdagede de at hun var begyndt at fole (ca. 1 uge-14 dage
før
tid). Føllet havde ikke ligget rigtigt, og hun kunne derfor ikke selv
fole.
De kontaktede dyrlægen, og måtte trække føllet ud. Det havde været dødt et
stykke tid, og var helt koldt. De prøvede at tørre og massere det, men der
var ikke noget at gøre. Et dejligt lille rødbroget hoppeføl, lige hvad de
havde ønsket. Livmoderen var også på vej med ud, så dyrlægen skulle have
den
på plads igen. Min mor sagde at det var det værste hun nogensinde havde
oplevet. De havde stået to store mænd for at holde Freja, mens dyrlægen
satte den på plads. Men trods omstændighederne har Freja det godt nu. Hun
drikker og er begyndt at spise noget hø, men er meget træt.

Dyrlægen sagde at han mente at hun godt ville kunne få føl igen, men at der
ville være risiko for at livmoderen ville komme med ud igen. Dette vil vi
absolut ikke risikere. Hun skal under ingen omstændigheder det her igennem
igen.

Øv hvor er det bare trist og sørgeligt at se dette dejlige føl, som burde springe rundt og lave bukspring, ligge og være dødt.