Hejsa..
Jeg kender en del af det fra min egen, da han var i lømmelalderen. Han kan nok bare ikke sammenlignes med så mange andre, da han altid har været noget af det nemmeste.
De første 14 dage af hans liv var han forholdsvis sky, men da han først havde vænnet sig til os, kom han glædeligt hen og skulle snakke og nusse (han fandt hurtigt ud af at vi var gode til at klø de gode steder). Men samtidigt begyndte han at nappe. Ikke rigtig bide, men nappe. Hvergang han gjorde indkasserede han et "smølfespark" på mulen, sammen med et bestemt NEJ. Efter en lille uge, var han holdt op med det.
Idag er han næsten 2 år, og han har stadig respekt for smølfespark. Han er ikke hovedsky på nogen måde, men hvis han bider i noget, så kan to fingre på vej mod hans mule, være nok til at han stopper sit forehavende. Dog er en hævet stemme i 80 % tilfælgene mere end rigeligt.
Sparke gjorde han en kort overgang, men kun hvis han stod i boks, og man gik ind, uden at han havde set en (= let forskrækket). Dette indkasserede et klap på røven, sammen med et bestemt NEJ. Efter en lille uge var det også overstået.
Han begyndte også at stejle lidt når vi skulle ud og gå, og mor ikke var med. Men kun lige når vi gik fra, og med et bestemt NEJ, og et ryg nedaf i tovet, så var det overstået ganske hurgtigt.
Milan har aldrig givet problemer senere, og han er stadig hingst. Han har hverken bidt, sparket eller stejlet siden han var 3-4 mdr.
I dag er han dog begyndt at markere med mule/tænder, hvis han ikke er enig med mig i det jeg beder han om. Men det har indkasseret et klap over mulen, og det virker som om at 3 gange var nok. Men han er hingst, så jeg var fuldt ud forberedt.
En ting der lige falder mig ind; Har dit føl en jævnaldrene legekammerat? For har den ikke det, så kan det være derfor den gør det ved dig.