Ja, både og..
Og nej, jeg vil ikke sige at det lige frem er "normalt" mere bare at lægge kølesæd i en hoppen hver anden dag.
De dygtige reproduktionsdyrlæger kan tit nøjes med en enkelt eller 2 portioner sæd til hoppen - ved at scanne (og bruge teaser) for at ramme det rigtige tidspunkt.
Det er ikke altid godt bare at smide masser af sæd(med fortyndervæske) i hoppen, da du ved hver inseminering har en risiko for at dannes væske i børen mv.
Personligt ville jeg kun bruge inseminering uden scanning ved en hoppe som jeg kendte super godt i sine brunster/ægløsninger. Så jeg derved selv vidste ret præcist hvornår hoppen skulle insemineres.
(Én af mine tidligere hopper havde altid ægløsning på 5. dagen, det vidste jeg udfra scanningsjournaler ved tidligere insemineringer og fra afprøvninger ved egen erfaren hingst.)
Til en hoppe som jeg ikke kendte særligt godt ville jeg klart scanne inden inseminering - enten hjemme eller stille hoppen på insemineringsstation.
Men nu er jeg måske også lidt "striks" omkring hvilke dyrlæger der får lov at inseminere/scanne på mine hopper - klog af dyre lærepenge... 