er det ikke det man kalder det? Jeg har en 2 års hoppe, der har lidt samme adfærd ved fodring. Hun kan finde på at bide og har ørerne helt tilbage lagt. I alle andre situationer (bortset fra beskæring, hvor hun også vil bide) er hun godheden selv og den mest kælne hest, man kan forestille sig.

Jeg ved ikke, om der er noget at gøre. Jeg prøver så vidt muligt at møde min venligt og bestemt. Jeg accepterer selvfølgelig ikke, at hun bider mig, og hun skal ligeledes flytte sig, når jeg kommer med foderet. Men ellers giver jeg hende et venligt klap, og det får hendes ører frem for en stund. Hvad det opstår af, ved jeg ikke, jeg har haft min fra hun var 7 måneder.

Jeg vil ikke kalde det fodergal, for det er også når man bare går forbi ham. Han står i en helt åben boks. Han gør det også hvis du bare strør under ham... Han er bare generelt sur..

Michelle

Alternativet er faktisk, at han er bange - uden at du rigtigt kan se det, men at han udtrykker sig med fremfarende tilsyneladende vrede som forsvar imod alt ondt.

Jeg havde en der blev født nøjagtigt på samme måde for nu snart 19 år siden. Prøv at iagttage hans øjne, når han kommer imod dig - øjnene kan tit aflæses.

Min hopppe ophørte med en dag efter at have bidt mig meget hårdt i ryggen, da jeg vandede hende - hun var så heldig, at der stadig var vand i spanden og at jeg brugte mit sidste krudt trods smerten og fik hældt det sidste vand ned over hendes ører, inden hun nåede at trække sig tilbage efter at have bidt mig.

Siden da - og da var hun 3 år, har hun aldrig såmeget som antydet at ville bide - og som sagt fylder hun 19 i år.

KUN 1 må du ikke gøre ved hende - stik aldrig fingrene ind i hendes boks udefra - gå ind så er hun venlig - ellers bliver hun meget vred.

Mvh

Har din hingst selvskab ? Går han på fold med nogen ? Det adfærd han viser er for mig tegn på han vil dominere, bestemme eller få status. Han han ingen andre at udfordre... så bliver det de mennesker han omgås. Det adfærd han udviser over for smed mm. er ikke underkastelse- men noget han er opdraget til og man kan ikke opdrage INSTINKT væk fra en hingst.

Han går sammen med en hingst på hans egen alder. Det er rimelige lige om at bestemme syntes jeg, men han har da prøvet den anden af et par gange.
Jeg tror lidt, at ved han har været sådan altid, så er der nok nogen der har trukket sig for ham og det prøver han af. Måske har han "været for meget i hænder" og trænger bare til at være hest. Jeg tror jeg lader ham komme i løsdrift igen og se om det hjælper.

Michelle

Det tror jeg er en god idé.Han er jo kun 1 år- og trænger nok til at være hest. Mine plage går sammen- jeg har dem dog meget i hænder da alle 4 er hingste ! Om dagen går de sammen i en lille løsdrift. Om aftenen skiller jeg dem af - og de går 2 og 2 sammen. Så for de fred om aftenen og kan slås / lege om dagen. Jeg har ingen problemer ... ( endnu !)

få ham kastreret? Det vil nok hurtig hjælpe. Du kan arbejde ham i grime, ved at bede ham vige for dig, (bakke), og gå med dig frem igen. Det er ikke megen ulejlighed, og det virker. Ellers er det godt at have en ældre hest til at gå sammen med de ganske unge. Det giver en god forståelse, og respekt for andre.

Tænk lige lidt på, om han tør opføre sig sådan overfor en førehoppe...nej vel? hun vil kyse ham tilbage til fosterstadie...

Med venlig hilsen Lene

www.123hjemmeside.dk/hestebamserne

Jeg havde faktisk overvejet både at sætte ham sammen med min gamle araber og lave lidt jordarbejde med ham.. Men jeg tror jeg venter til sommer og lader ham komme i løsdrift og tumle sig. Alt det arbejde jeg har lagt i ham nu er jo ikke spildt og det vil sikkert gavne på et senere tidspunkt...

Michelle

en plag, med rigtig meget selvtillid, og som har brug for at vise dominans i sit domæne. En hoppeplag af min, som nu er 2 år, havde den samme boksadfærd, og hun er førehoppe, der hvor hun er nu, blandt meget ældre hopper. Jeg ved hendes nye ejere har taget mange ture med hende, for at få sat på plads hvem der bestemmer. Jeg tror, han vil have godt af noget horsemanship, med måde selvfølgelig, da han ikke er ældre, men jeg tror ikke du skal vente til han bliver alt for gammel, han bliver jo stærkere med tiden..

Hanne

Jeg tror det kan være et spørgsmål om dominans og en meget selvsikker herre. Jeg har prøvet lidt af det samme. Vi købte en hoppe med føl ved siden. Dette føl sparkede bevist efter mennesker så snart man ville snakke eller fange det. Men en dag fik jeg det lokket ind på ridebanen, og ville forsøge at fange det. Lige i det føllet vendte bagbenene mod mig fik det en i r*ven, som vist kunne mærkes Så vente føllet sig om og ville fanges. Siden har det været det mest kælne føl som altid kommer, når man kalder. Og har aldrig sparket siden. Det var "kun" dominans.

Det kan selvfølgelig være selvsikkerhed, men lige så vel det modsatte.

Der hvor min plag går i en flok af 6 hopper i løsdrift er der en enkelt der skiller sig mærkbart ud på samme måde som din.

Første gang jeg observerede det var i sommers hvor de var kommet på græs og jeg gik ud for at hente min egen. Hele flokken blev urolig og begyndte at lunte mod mig. Denne hoppe som altid har været meget sky lagde ørerne helt ned af nakken og skulede til mig.

Senere er det taget til og går jeg ind på folden og bare går rundt kan hun finde på at løbe efter mig truende med ørerne nede af nakken - helt nede!

Jeg prøver at ignorerer det fordi jeg synes det er vigtigt at hun ikke får en reaktion (jeg flygter) og derved bliver ansporet til at forsætte hendes uheldige opførsel. Men jeg er godt nok utryg.

De gange hun kommer helt hen til mig truende, så retter hun ørerne frem når først hun snuser. Men laver jeg en hurtig bevægelse - så truer hun.

Det samme når man skal binde hende til fodring - griber man efter grimen, så truer hun. Men venter man og lader hende snuse, så er der ikke noget. Indtil man blinker og hun så bliver usikker.

Min tolkning af hende er at hun er virkelig usikker og ikke stoler på mennesket. Det dårligste håndtering af hende (i mine øjne) ville være at straffe hende for at opføre sig sådan, det vil kunne give hende tro på at mennesket er dårligt og hun er berrettiget i sin truen.

Jeg tror det rigtige hvis adfærden er som hendes at give hende tillid, hun skal tro på at man ikke gør noget.

Det er vigtigt at aflæse alle signalerne, og er det selvsikkerhed/dominans, ja så er det selvfølgelig ikke ovenstående der gælder. Men man skal være 100% sikker, for man risikerer at gøre mere skade end gavn hvis den får en i r*ven.

Mvh

Line

Jeg er 100% sikker på det IKKE er usikkerhed... Han er altid blevet håndteret ordentligt. Hvis det var frygt, tror jeg ikke den ville komme hen til en, lade sig binde hvor som helst, gå direkte op i trailer, lade smeden ordne ben, lade dyrlæger forbinde uden bedøvelse, lade dyrlæge stikke hånden i den uden bedøvelse, lade sig børste og røre OVER ALT... Alt dette gør han uden problemer.

Michelle

Hvordan er dens mor med mennesker?

Jeg synes, det er en temmeligt langt ude teori, at plagen skulle være "født dominant" Måske har den én af det helt første dage haft en oplevelse med at nogen er trådt tilbage for dens udfarende adfærd, og så har den lært derfra, at man kan få mennesker til at flytte sig ved at skære ansigter ad dem. Det er ikke "dominans". For det er jo ikke en konkurrerende hingst, plagen flytter rundt med, men derimod et medlem af en helt anden art.

Alle heste er født med en indbygget evne til at "hyrde" - altså fortælle andre heste eller andre dyr, at de skal flytte sig, og følge op med aggression, hvis det ikke virker. Nogle heste vil så i sagens natur have mere tendens til at udvise hyrdeadfærd, og kommer man til at belønne den, vil adfærden blive gentaget. Man kan sagtens have belønnet en adfærd uden at vide det. Og hesten kan også sagtens være utryg uden at man har været ond ved den. Det er jo ikke sikkert, at hesten er bevidst om at den er blevet opdraget efter alle kunstens regler

Forøvrigt kan man da godt "opdrage" instinkter væk eller i hvert tilfælde opdrage dem, så de kommer under kontrol. Det er jo det, man gør, når man træner hesten til at gå i snor, og blive redet: Man træner den til at ignorere sine egne instinkter, og i stedet handle i forhold til menneskets signaler. Når der kommer en lastbil, kan selv hingste lære at stå stille og roligt. Det er fordi deres flugtinstinkt kan "opdrages væk". Der findes også hingste, der er så velredne, at de kan håndteres omkring hopper. Igen er instinktet "opdraget væk" - og endelig findes der hingste, der kan håndteres af børn... fordi deres naturlige aggressivitet er "opdraget væk"

Held og lykke med projektet. Jeg ved ikke umiddelbart, hvad man kan gøre. Men man kunne jo prøve at lære hesten, at det var rart at få besøg i sin boks. F.eks. kunne man forstærke det glade fjæs, hver gang man gik forbi. Det har virket for mig med en hoppe, der altid hang ud over boksdøren med tænderne blottet og ørerne nede ad nakken. Når jeg fik det sure fjæs, stoppede jeg og ventede på et venligt udtryk. Når jeg fik det, gav jeg hoppen en gulerod. Jeg fik ALDRIG forbi boksen, når hun så sur ud, men stoppede hver gang, og ventede på de glade ører.

Nu er hun faktisk altid yderst høflig, når jeg skal forbi. Jeg tror, hun havde opfattet folks "gåen forbi" som hhv. truende, når de kom imod hende, og flygtende når de gik videre. Altså der kommer en trold, jeg tager mit sure fjæs på, og trolden går sin vej Det er den samme mekanisme, der får mange hunde til at gø ad forbipasserende. De tror at personen "flygter", når han eller hun er nået forbi. De ved jo ikke, at man alligevel skulle videre... eller at man ikke havde nogen ond plan med at nærme sig.

Mvh

Julie

Når det så er sagt, at man godt kan opdrage intinkter "væk" eller under kontrol, er jeg naturligvis enig i at heste skal have artsfæller at bøvle med, så det bliver mindre sandsynligt at de bøvler med mennesker Men det er fordi vi ikke kan opfylde deres behov for social leg... vi er jo ikke heste... det har ikke noget at gøre med at hesten ikke får opfyldt sit behov for at "bestemme" eller "udfordre" Det har noget at gøre med at hesten ikke får opfyldt sit behov for at bide og sparke.

Mvh

Julie

kommentar fra mig, som kender både Michelle og hendes føl. For det første er Bosse nok det mindst frygtløse føl jeg har mødt (jeg har selv fået mere end 45). Han står først for både i boks og på fold, er altid lige der med hovedet forrest, hvor man skal have fat i ham (han har stået hos mig i 3 mdr), faktisk var det hos mig ikke til at få lov til at snakke med hans bokskammerat, da han stod der hele tiden(man gal var han). Hans mor er den sødeste og nemmeste hoppe man kan forestille sig. Michelle selv er en særdeles erfaren og meget kompetent hestepige, med meget stor erfaring med vanskelige heste, så håndteringen har været bedre end mange kan prale af.

Jo føl kan sagtens være født med sur adfærd, jeg havde selv en for 3 år siden, der 3 timer gammel gik til angreb med blottede gummer, han kunne jage alle ud af boksen, hoppen er godheden selv og ingen andre afkom er ligeså. Han ændrede adfærd efter nogle mdr, men heri er måske en del af forklaringen, Michelle ved ikke hvordan de har behandlet ham hos hingsteholder i 3 mdr sidste år, kun at de ikke kunne fange ham, noget vi andre overhovedet ikke kan genkende. Så måske er der noget hun ikke ved, der spiller ind.

Jeg er enig i at føl godt kan være "født med sur adfærd" - men det er ikke det samme som at de er "dominante" overfor mennesker. Det var bare der, jeg ville hen. Et lille føl bider og sparker ikke for at "bestemme over sit domæne" - heste er ikke territoriale, så det giver absolut ingen mening. I naturen forsvarer en hingst sin flok, men ikke noget bestemt, geografisk område. Det er anderledes med æsler og den ene slags zebra, der er territoriale.

"Sur adfærd" er (kan vi sikkert blive enige om), når hesten bider/sparker, lægger ører, stiver sig, skubber o.s.v. tilsyneladende "uden grund".

Men det er jo sådan, at hesten sagtens kan have en grund, som vi ikke kender til. Enten fordi der er foregået noget, som vi ikke er bevidst om. Eller fordi hesten simpelthen opfatter verden anderledes end vi.

Vi *ved jo*, at vi kun vil hesten det bedste. Men hesten ved det ikke. Den ved kun, om den synes, mennesker er hyggelige eller om de er væmmelige. Synes den det sidste, er det sandsynligt, at den på et eller andet tidspunkt udvikler aggressiv adfærd. Er hesten født med et højt aggressionsniveau, vil den som noget af det første forsøge af fjerne mennesker (og andre heste) ved hjælp af sure miner. Og lykkes det, vil de sure miner blive gentaget. Løsningen KAN altså bestå af to dele:

1) Lær hesten at associere mennesker med noget rart, så den ikke længere er motiveret for at fjerne dem (f.eks. ved at belønne den med gulerødder, når den ikke er sur)

2) Lær hesten, at dens aggressive adfærd ikke resulterer i nogen belønning (f.eks. ved at gå TÆTTERE på, når den truer, og først gå væk, når den har vist det glade ansigt)

Det er en behaviouristisk løsningsmodel, og den virker med statsgaranti. Metoden er til gengæld også lidt farlig, fordi man skal undgå at fjerne sig, når hesten truer. Noget, jeg selv er ekstremt dårlig til

Slutteligt: Der er ingen, der påstår at det omtalte føl ikke har haft det som blommen i et æg eller er blevet behandlet efter alle kunstens regler. Men heste kan sagtens få dårlige vaner, uden at det er nogens "skyld". I sidste ende er det hestens adfærd, der viser, om den har fået en god opdragelse. Det medfødte temperament spiller ind, men ingen hest er født til at bide og sparke for evigt - det er et spørgsmål om, hvad man forstærker. Problemet er så, at det er pokkers svært ikke at forstærke aggressiv adfærd.

Mvh

Julie

Hvis nu det er pga han ikke kan "li" mennesker, ville man så kunne gøre alle de ting med ham som man nu en gang kan? Heste der ikke kan li mennesker har jeg svært ved at tro, man kan få i en trailer, løfte ben og lade dyrlæge og smede komme til.
Det er jo netop det jeg syntes der er frustrerende, at jeg har en rigtig dejlig hest som man kan gøre alt ved. Den blir jo fantastisk at ha med til væddeløb og til andre ting fordi han er så kold. Men pludselig er han bare sur. Specielt i boksen. En ting er at han ser sur ud, en anden ting er han "angriber" og jeg ikke stoler på ham i boksen.

Hvis heste ikke er territoriale, hvorfor har man så set bokssure heste som ikke vil have nogen ind i sin boks, men som er søde på staldgangen?

Jeg har prøvet de sidste par dage at undgå at få ham i den situation hvor han er sur og det syntes jeg har givet en positiv virkning.

Michelle

Måske kan plagen bare ikke lide mennesker i sin boks? Det kan der jo være så mange grunde til. Min pointe er, at vi ikke kan se ind i hestens hjerne, men vi kan se på den adfærd, den udviser, og vi kan forsøge at ændre på den adfærd gennem systematisk forstærkning.

Som nævnt længere oppe, belønner man jo en "bokssur" hest hver eneste gang man får forbi boksen. Hvis hesten står et sted med en del mennesker, bliver den trænet hele dagen i at se sur ud. Uden at det behøver at betyde, at den er blevet behandlet forkert.

Mvh

Julie