på en lagano/goldfinger hoppe. han er nok en af de mest ridelige heste jeg i mit liv har siddet på. Men han er kæmpe stor. jeg købte ham da han lige var blevet 5, der var han 168-170 i stang og så færdig ud. idag er han ca 176 hvis ikke mere og helt vildt bred. Så heldigt han er så ridelig. hans mor er ikke mere end ca 162, så det er ikke derfra han har det.
Han er super springende, ikke jordens mest forsigtige hest, men forsigtig nok og en rigtig god amateurhest med hjertet på det rigtige sted. Jeg er aldrig bange for ikke at nå mål. Det skal skimle nok sørge for at jeg gør. sålænge jeg styrer og viser ham sprignene i bare rimelig tid så trækker han rundt.
Caranoer har det ry på springbanen, som min også lever op til, at de sjældent er forsigtige nok til at gå under en rigtig toprytter, men det er brave og glade for at arbejde og de kæmper en kamp for deres rytter.
Corratus er jo ikek så gammel så man endnu har set nogle af hans afkom på banerne. De kommer jo ikke før om et par år. Så hvorvidt de bliver topforsigtige eller bliver super amateurheste er jo endnu svært at sige.
Så det e rnoget med at gøre op med sig selv hvad man selv er egnet til. personligt ser jeg mange ryttere der får for forsigtige heste at ride, dette begrænser både rytteren og hesten. da hesten ikke tør sætte af hvis ikke man rammer i det grønne felt og rytteren kan ikke ramme rigtigt de første mange gange rytteren skal springe højere end denne er vandt til. Derfor kan en hest der er en smule for uforsigtig til de professionelle sagtens være gode nok til os andre.
Henrik gundersen havde problemer nok med at få skimle til at gå fejlfrit i La, han har gået fejlfrit i 135 med mig og har også gået fejlfri hovedrunder i Ma. Ikke fordi jeg rider bedre, men fordi den er nødt til at tænke mere selv med mig på nakken.