Jeg er selv dybt betaget af Quaterback og kan lige så godt erkende, at jeg ikke kan holde ham som mit eget "Geheimtip", da Neustadt-Dosse nu markedsfører ham kraftigt ved de tyske hingsteshow og man skal allerede nu booke sin hoppe ind for at få en chance i 2007.
Blandt andet i Vechta var der jo et stort antal danske og tyske avlere, som fik øjnene op for denne lækkerbidsken, så jeg kan vist godt glemme alt om have ham for migselv i 2007 
Jeg blev meget interesseret i at finde ud af mere omkring hingsten efter Bundeschampionatet og oprettede derfor på Horse-gate den tråd Quaterback hvor du kan se billeder af ham, faderen, faderens fader og dennes fader. Desværre er videolinket i tråden Oldenburg Althengstparade taget af nettet - der var ellers hele hans optræden i Vechta i video på nettet.
Mit personlige bud, på hvilke hopper han passer bedst til, er betydelige hopper med store, åbne rammer, god halslængde og en særdeles god skridt. Ligeledes vil jeg tro, at han vil passe rigtig godt på decideret dressurblod, eksempelvis hopper efter Donnerhall eller Don Schufro. Trav og galop er nok til 10
men skridten er kun lige til øllet og det kan jo være et resultat af springblod på både mor- og farside. En springhest avlet på præstationer kan jo meget ofte ikke vise en acceptabel skridt og har heller ikke brug for det. Dét har en dressurhest i høj grad!