Jeg har en lille LU hoppe efter Trakehnerhingsten Chopin, som jeg muligvis kan få kåret i DS næste år. Hendes mor er nemlig afstamningsmæssigt blevet godkendt til kåring i araberforbundet og vil derfor efterfølgende kunne kåres i DV. Har jeg ret i, at moderen mindst vil kunne kåres i F3? Moderen er pånær sin MM (som er DV) fuldstammet OX.
Nu har jeg derfor overvejet at beholde min lille hoppe og ifole hende til foråret og derefter kåre hende næste efterår med føl i maven, idet jeg regner med at drægtigheden ikke vil være særlig synlig.
Men hvilken hingst ville I vælge til sådan en lille dame? På billedet er hun 3 år, i dag er hun fire. Jeg synes selv, hun er en ret harmonisk hoppe med god muskelfylde. Hun er modig og meget selvstændig, kan være noget egenrådig. På minussiden er hendes højde, 157 ca., og så er hun en smule indfodet på vf. Endvidere synes jeg, hun er lidt lavstammet. Hendes gangarter er ok uden at være flyvende.
Har selv tænkt på Armano, men er ellers lidt blank.

Venlig hilsen
Ann