dig godt for jeg har haft de samme tanker om min gamle hoppe. Om du synes du har nok tid til hende kan du jo kun selv svare på. Tilgengæld tror jeg ikke på at ponyen står på folden og længes efter at komme ud for at blive redet på. Selvom hun godt kan lidt at blive brugt, så tror jeg ikke at heste sådan tænker over det, når de ikke bliver brugt.

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men held og lykke med beslutningen.

Hej

i bund og grund syntes jeg det er et økomomisk beslutning, sådan en fin pony kan jo blive en ny stjernes lærepony og man har jo lov til at vælge imellem købere, men hende alder taget i betragtning så får i jo ikke nær den pris som i har givet ( desværre ser mange en 17 åriget som gammel)kan hun derimod avle nogle fine føl og i ikke lige står og mangler pengene til en ny hest til datteren, og det gør i jo ikke når hun har mistet interessen så er det jo også en mulighed.

Aldså man skal ikke regne med at kunne tjene penge på at avle så det skal være for hyggens skyld, skal der sælges så er i jo sikker for at få penge ud af det.

held og lykke med beslutningen

P.S jeg havde solgt..

Jeg havde nok valgt at låne den ud til en talentfuld ponyrytter med forældreopbakning som man har tiltro til. Så kan man altid hente den igen hvis noget ikke helt er som man forventer

jeg ville beholde hende - hun har jo gjort sit for din familie og fortjener at få en værdig alderdom. Nå måske er jeg lidt små-sentimental. Men tænk om det utænkelige skulle ske, at du solgte hende og hun ikke fik en rar tilværelse enten pga en urutineret eller overambitiøs rytter eller dårligt horsemanship i omgang og pasning/fodring. Selvfølgelig kan man vurdere køberen - men hvad nu hvis køber så sælger videre igen.

Når jeg får den slags "rationelle økonmiske/arbejdsbegrænsende tanker" (har 3 "pensionerede" rideheste) - tænker jeg bagefter altid på, at hestene jo ingen ambitioner har om at være rideheste - det eneste de ønsker er et godt liv med frisk luft og godt foder. Så det gør jo ikke noget, at de ikke bliver redet - de vil hellere have et godt fritidsliv med god mad.

Faktisk er de jo lidt utaknemmelige - de skarn. Når jeg har passer på i stalden, som sørger for at hestene får mad, muget og kommer ud og ind - ja så er alle jo tilfredse, og jeg tror bestemt ikke at en eneste af dem står og savner mig eller en ridetur.

Så hvis pladsen er til det og økonomien ikke er ved at gå helt i spåner ville jeg beholde hesten. Og så må I godt kalde mig små-sentimental.

Som du fremlægger sagen ville jeg nok beholde...

Hun er en ældre dame der har to føls pause fra sporten og jeg tvivler på at hu kan komme op i top form igen, og hvis i har pladsen og økonomien hvorfor så ikke avle nogle springponyer på hende - hun har jo vist sit i sporten...

dit indlæg, så har du jo i dit hjerte allerede taget beslutningen. At du beholder hende som avlshoppe, og lader hende gå på "pension" med hensyn til ridningen.

Som Heidi også pointerer, så er de fleste heste jo tilfreds med "bare" at få lov at være hest. Og som du selv fremlægger det, så nyder du vist at nusse om den og dens føl.

Med den alder hoppen har, ville jeg ikke føle, at jeg burde låne den ud/sælge til en ponyrytter, for at vedkommende kunne få nogle gode år på den. Jeg ville føle større ansvar for, at ponyen kunne tilbringe nogle gode år med at få føl og gå og have det godt.

For at få hesten lidt "i hænder" kunne du evt. alliere dig med en lille rytter, der kunne tænke sig at ride lidt, (måske en tur i skoven) engang imellem.

Det er aldrig for sent at lære nyt, så du kunne evt. også selv lære den at gå for lange liner (køretømme), så I sammen kunne hygge jer med lidt træning.

Jette

Tusind tak for alle de gode svar. Det er nok lidt som Jette skriver, at beslutningen størstedels er taget i mit hjerte - jeg nænner ganske enkelt ikke at sælge hende, fordi jeg jo ikke ved hvordan hun så vil få det. Men, hvis jeg på den anden side viste at hun ville få det super godt et andet sted, blive striglet og nusset om mere end hun bliver her, så ville jeg nok alligevel overveje et salg - bare ikke som konkurrence pony. Det er ikke pengene, skidt med at jeg mister en del på et evt. salg, vi har jo haft stor glæde af hende og hun fortjener ganske enkelt kun det allerbedste.

Vi får se, nu skal føllemanden i hvertfald først bliver frisk her vinteren over, så må jeg igen granske mit hjerte nøje og evt. søge efter en part til hende når foråret kommer.

Tak fordi i lyttede

mange hilsener Miriam, Sasja og Quapaaw

Jeg købte min første pony i 2002 og han havde, ligesom jeres, sprunget en masse landstævner og hevet en masse rosetter med hjem. Selvom jeg ikke var springrytter, købte jeg ham - mest fordi han var så nem og kunne blive en god lærepony og sælger var mest interesseret i at han fik det godt

Men da jeg i 2004 havde haft ham i 2 år og havde lært en masse af ham, men ikke følte at jeg kunne komme videre, så ville jeg jo gerne have en anden pony. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle med ham. Han var også godt oppe i årene, men han havde lært mig så meget og havde været mig tro siden dag 1. Jeg vidste, at hvis jeg beholdte ham ville jeg ikke udnytte mine ponyår fuldt ud og da jeg jo ikke kunne avle på ham, var han lidt tilovers.

Min underviser kendte så en dreng, som var nede og prøve ham og han sprang ham super godt og de virkede som en rigtig dejlig familie der ville passe godt på ham. Jeg solgte ham så, men vi aftalte at vi skulle holde kontakten, da jeg gerne ville vide hvor han havnede senere hen og vide hvornår han ikke var her mere. Vi holdte kontakten de første måneder, men med ét stoppede det og de skrev ikke eller svarede mine opkald. Jeg blev selvfølgelig urolig og utrolig ked af det, men der var intet jeg kunne gøre.

Nu, 2 år efter er han blevet solgt igen og jeg ved nu hvem der har ham, grundet en eftersøgning og ikke mindst efterlysning af ham alle steder.

Jeg var heldig, men det kan gå galt og hvis jeg var dig, ville jeg bestemt beholde ponyen !

jep du skal beholde. går det godt med føllet. mange hilsner herfra.