...uden at kunne sige det med sikkerhed, at museangsten kom, da røngten af heste blev til at betale for almindelige mennesker. Den gang jeg var en lille pige, lavede man sjældent røngten...her var en bøjeprøve af en kompetent dyrlæge nok, hvis man ville købe en hest.
Selv ville jeg ikke købe en alvshoppe med OCD - mest fordi jeg ville være bekymret for, at det ville blive nedarvet til afkommet, og det dermed vil blive vanskeligt at sælge.
Men for ikke så længe siden blev jeg tilbudt to vallaker, begge med mus. Den ene var opereret og kostede 60.000 kr. En helt fantastisk sort hest, der havde alt det, man ellers kun finder hos heste til over 100.000 kr., hvilket er et utopisk beløb for en hest herhjemme hos os...med andre ord en rigtig god handel for "fattige" hesteejere som mig. Dyrlægen sagde god for hesten som brugshest på trods af operationen, og hesten var tilredet i Tyskland og havde kunne "tåle at blive brugt".
Den anden vallak, kostede 10.000 kr., skulle tilrides og muligvis opereres. Afstamningsmæssigt var han ellers rigtig fin. Men jeg synes alligevel, at det var lidt af et sats, da jeg hverken vidste, om operationen ville ende lykkeligt, eller om han kunne tåle at blive brugt.
Jeg købte aldrig nogle af hestene...ikke fordi de havde ået konstateret OCD, men af helt andre grunde...jeg sad ufrivilligt af en hest og kom noget alvorligt til skade.
Jeg havde ikke betænkt mig et øjeblik på at købe den store, sorte vallak, hvis alt var gået efter planen.
Summasumarum er, at en ridehest med OCD har jeg ingen skrupler ved, hvorimod jeg finder det problematisk hos avlsdyr.
Held og lykke med det!
/Nat