Forstår ikke helt det du skriver med den klassiske udgave, men kan svare på hvorfor akademikere sidder på indvendige sædeben i bøjninger (eller - har en smule mere vægt på indvendige må vi hellere sige )

De to store rygmuskler som vi sidder på, på hver side af torntappene er principielt ens / lige lange / lige stærke (så er der så div. forhold som håndethed, skævheder, skader og rytterfejl)

Når hesten bøjes, vil den indvendige muskel blive kortere og den udvendige strækkes ud. Den indvendige bliver dermed blødere end den udvendige som er strukket. Hvis du sætter dit sædeben ned i den udspændte, udvendige muskel vil det naturligvis være demotiverende for hesten at holde musklen strukket, og den vil måske finde på måder at undgå det --> ikke korrekt længdebøjning, smidt ryg.

Ved at lægge lidt vægt på indvendige, bløde muskel, som meget bedre kan 'absorbere' vægten, hjælper du hesten i sin bøjning.

Dette kan self. siges mere fancy hvis man kan muskelnavne, hvilket jeg ikke kan Men det er en simpel forklaring på det der bl.a. er Marijke de Jongs teori.

Det giver ihvertfald mening for mig, at man ikke sætter sit sædeben ned i en muskel der er spændt helt ud.

Tak for dit svar Katrine - altid meget rart at få genopfrisket lidt hvorfor man nu sidder mere dybt /tungere på det indvendige sædeben.

Jeg så forleden et link med Lars Poppel på you tube - her siger han nemlig, at når han rider f. eks volte, så løfter han sit indvendige sædeben, det hesten er bøjet omkring - hans måde er det modsatte af det vi gør. Så derfor blev jeg bare lidt i tvivl

En anden ting jeg er kommet lidt i tvivl med og tror bare jeg skal lade min krop, hofte og sædeben forklare det til mig næste gang jeg er på hesteryg - hvad sker der med den indvendige hofte, idet at indvendige bagben træder frem. Er det meningen at ens hofte skal glide frem og ned eller tilbage og ned - tænker når vi rider en volte. Vi siger jo skulder lig skulder, hofte lig hofte - her mener jeg, at når vi rider på volte, er hesten indenvendige hofte fremme, ergo skal vores indvendige hofte også komme frem.

Eller er jeg gal på den ???

dine hofter følger hestens - ned frem(hesten strækker sin inv. ben frem, under sig), op tilbage(hesten tager vægt på det)

mht inv sædeben, har det også at gøre med brystkasserotationen.

Når hesten går afslappet og runder sig til feks. tv, vil brystkassen rotere mere til inv side..

Hvis hesten spænder vil den rotere til udv side.

det kan mærkes på rytteren som om man falder ud af volten:-)

... nu har jeg jo aldrig redet klassisk. Jeg er ren akademiker, så jeg kan jo kun give det akademiske argument for, at man sidder på indvendige sædeben, når man stiller til indvendige.

For det første gør man det, for at hesten kan kende forskel på indvendige og udvendige gennem sædet. Når man lægger vægten på højre sædeben, lærer hesten at højre er indvendige, og den skal stille sig til højre. Lægger man vægten på venstre sædeben, er venstre indvendige, og hesten skifter stilling til venstre.

Helt råt.

Derud over kan man tænke lidt muskelfunktion ind i det, som Maria også siger: når hesten er stille til høje, skal højre side af rygmuskulaturen trække sig sammen, og udvendige skal strække sig. Når du presser ned på en muskelbug, er den naturlige refleksreaktion at trække sig sammen. Så hvis du sad på udvendige muskelbug (... som du jo gerne vil have til at strække sig) vil hesten skulle modarbejde den naturlige sammentrækningsrefleks, hvilket selvføgelig er svært. Det er meget lettere at udnytte den naturlige refleks, og så sidde på indvendige.

Og, så er der noget med brystkassens sving. Når hesten er stillet til indvendige, vil vi gerne fremme brystkassens sving ud af, og mindske svinget indad, således at hesten lettere kan trække indvendige muskulatur sammen og bøje. Så hvis du sidder lidt på indvendige sædeben, kan du med indvendige lår presse ned på brystkassen og fremme svinget udaf. Samtidig har du mulighed for at hæve udvendige lår lidt, så der bliver plads til, at brystkassen kan svinge ud. Og det er faktisk et meget smart og effektivt samarbejde mellem indvendige og udvendige øvre schenkel, og det virker supergodt til at forme hesten i en bøjning.

...og det var så det, jeg havde at sige om det emne

Jeg læser nysgerrigt med her. Jeg er begyndt at få undervisning af en meget kompetent person, der arbejder med centreret ridning. Måske har jeg opfattet det forkert, men jeg har tidligere altid brugt sædets vægt som hjælper og lagt vægt på indvendigt sædeben, og det skal jeg ikke nu. Som jeg har forstået det, skal der være lige vægt på sædeben ved eks. versader. Forklaringen er (igen som jeg har forstået det), at hvis jeg lægge mest vægt på indvendige sædeben, så lægger jeg mere vægt på hestens indvendige forben, hvilket gør det sværere for hesten at bruge sig korrekt.

Jeg skal da lige spørge min underviser, om jeg er gået "helt galt i byen" : )

Uanset så oplever jeg, at min hest går bedre med min vægt centreret, så det arbejder jeg med nu : )

Man kan godt sidde på indvendige sædeben, og samtidig have tyngdepunktet lige under hesten. Det er rigtigt, at vægten skal lille lige ovenpå rygraden. På den måde kan man vha. vægtforskydning flytte tyngdepunktet, og den erfarne hest, vil følge tyngdepunktet, og på den måde navigere hesten rundt.

Men for at hesten kan mærke forskel på indvendige og udvendige, ligger anlægsfladen for sædekontakt primært på indvendige sædeben.

Hmm, hvordan kan det lade sig gøre at sidde på indvendige sædeben og holde vægten centreret? Ikke på nogen måde ment som kritik. Jeg kan bare ikke helt forstå det : ) Måske er det bare fordi denne form for ridning er ny for mig og kræver en anden form for kropsfornemmelse (og yogaøvelser ; )) end jeg er klar til...

Jeg tænker bare, at vægt følger sædeben, hvis jeg ikke skal "knække" i hoften, hvilket vel ikke er hensigtsmæssigt!?

Igen, jeg må vende det med min underviser, men du må meget gerne skrive tilbage : )

Det er måske måden der bliver skrevet på? Vægt på indvendige - vi snakker jo kun x gram, intet i retningen af 45%-55% fordeling eller noget.

min datter rider undervisning hos en god "gammel" træner, som underviser i den almindelige dressur. Han vil netop også gerne ha at rytter bruger vægt på indvendigt sædeben, selv om hans undervisning ikke er akademisk/klassisk, tværdigmod..

Min gamle berider fra jeg var ung og smuk, nu er jeg jo kun smuk ja han oplærte mig også til at bruge vægt på indvendigt sædeben.

Der er nok flere skoler i klassisk, for jeg har ikke lært at løfte det inderste sædeben lidt i volten.

Jeg har lært at sidde lige over hesten, men at korrigere den ved at lægge lidt mere vægt på det ene sædeben end det andet, da hesten vil søge at holde sig lige under vægten.

Det vil sige at hvor man lægger lidt mere vægt, er afhængig af, hvad man vil korrigere for, og det er ikke spor lettere, end når der er faste regler, snarere tvært imod.

"forvirringen" opstår fordi vores ord ikke helt rækker til de finere nuancer, det skal mærkes i kroppen og der er flere faktorer i det:

* Det akademiske sæde er i vid udstrækning et stående sæde, dvs man sidder slet ikke så "FAST NED" i ryggen på hesten, som man gør i visse andre ridetraditioner og når man snarere står over hesten, kan man bruge sædet meget mere nuanceret i en let kontakt, end hvis man HVILER/ sidder fast til nogen af siderne

* Heste der er lidt længere/rektangulære i brystkassen bevæger sig MEGET anderledes end de korte/kompakte barokmodeller, hvad angår brystkassesving; det beror nok på kernemuskulaturens grundstyrke.

* Hvilken sadel man har til at formidle kommunikationen mellem hest og rytter...det gør noget af en forskel

* Eller hvis man rider uden sadel.....

* Hvilket niveau af dressur.....

* Hvordan ens kropsbevidsthed og egen kernestyrke er

* Hvor følsom hesten er for sædet ift benene....det er der himmelvid forskel på, lipizzanerne er altid meget sædefølsomme fra første dag(nogen skal næsten desensibiliseres lidt) og skal LÆRE schenklen, mens vores store varmblod var ekstremt schenkelfølsom fra første dag...og skulle LÆRE sædet.De svenske koldblod var også benfølsomme og skulle lære sædet.....

Den samlede pakke pr ekvipage, gør nok at underviserne formulerer sig lidt forskelligt....