Har læst at en keeshond skulle være MEGET trofast til sin ejer..

og altså vores australian shepherd er da ikke vildt glad når vi går fra ham og han følger altid med men han skaber ikke en stemning over at vi går men man kan se hans store hunde øjne tænker hvorfor pokker går i uden mig !!!

Lyder rigtig meget som en Grand Danois !!

GD el engelsk mastiff

En Schnauzer.

Sådan var min Labrador - måske lidt atypisk for racen, som jo har ry for at elske alle og enhver. Det gjorde hun sådan set også, men var jeg i nærheden, var det hende fløjtende ligegyldigt, hvem der ellers var til stede....

Ellers har jeg hørt, at Chow Chow er en udpræget en-mands-hund.

Men en af dem jeg selv har erfaring med er schæferen - de har altid plads til at rumme hele flokken, men der er typpisk kun én de virkelig knytter sig til og dét bånd er tæt - så tæt at de går gennem ild og vand for én uden at stille spørgsmålstegn

Jeg kommer til at tænke lidt på noget.
Hvorfor vil du gerne have en hund der ikke kan lide når du går ? Kan godt forstå det med at du gerne vil have en der er trofast. Men det er satme ikke fedt med en hund der bliver ked af det, når man går, det kan ende i alle mulige og meget træls vaner fra hundens side.

Freja ?Fair Play? : Jeg giver dig SÅ meget ret - sådan en hund (blanding)har jeg for nylig overtaget, hun er 14 måneder nu. Og hold da op det er et stort arbejde - og jeg er ellers vant til at arbejde med hunde med problemer, men den nød er nu svær at knække og man så må sige. Masser af tid, træning og tålmodighed og så skal det nok lykkes mig

Mit bud ville være Bordercollien

Ja. Det er jo rigtigt at det er et godt spørgsmål, men jeg vil hellere have en hund der forguder mig og som man virkeligt bare kan mærke på at det er mig, og ikke bare en hver den elsker, samtidig vil jeg ikke have en hund der er lige ud.

Hmm - det bliver jeg lidt mistænkelig over - at man har sådan brug for at hunden er der for en. Hvorfor dette behov for forgudelse - det er jo noget, man bør finde i sig selv -og ikke i en hund efter min mening.

Med disse hunde følger tit problemer, da der jo er en årsag til at de bliver sådanne. For det er ikke naturlig, velafbalanceret hundeadfærd, men hunde som er bange og angste af den ene eller anden årsag og bruger ejeren som en trygbase. En velfungerende og velafbalanceret hund er rigtig rigtig glad for sin ejer, men er også veltilpas i selskab med andre.

Jeg har selv sådan en hund, som jeg fik forærende for 7 år siden - og hold da hvor var/er hun bare en skadede hund. Og som en anden skriver, så er det altså en hund, der kræver et KÆMPE stykke arbejde at få til at være bare nogenlunde tryg i verden. Det er først inden for det sidste år, at jeg har fundet et sted, vhor min kan blive passet, når jeg har brug for det. Og jeg skal holde øje med hende for i takt med at hun er blevet mindre angst går hun også nemmere i forsvar og hakker ud hvor hun før flygtede. Hver gang jeg er ude af syne, så bliver hun utryg og det synes jeg man skal tænke rigtig mkeget over, om det er et liv man vil tilbyde en hund. Min kan heldigvis være med mig 24/7.

Søs Meggi: Helt enig

Vores hund render også konstant efter mig, hun har altid været sådan. Men sådan en hund er jo meget uselvstændig og kræver rigtig meget træning og gode øvelser, der giver hende mere selvstændighed, hvis man kan sige det sådan.

Men det kan jo bare være at TS ønsker en hund, der er lidt mere reserveret end f.eks en Golden eller Mops som jo elsker alle mennesker. Og dem er der jo også nogle af. Måske hun formulerede sig lidt forkert?

søs meggi: er helt enig

men mit bud vil være en border collie...men de grunde du nævner er grundene til jeg ikke vil have en border collie

Min venindes BC fik helt krampe anfald, når hun var hjemmefra uden ham et par dage. Selvom han var sammen med sin hundeven og mennesker han var glad for, tryg ved og som forgudede ham.

Jeg synes det er utrolig synd for sådan en hund, og fatter ikke hvordan nogen kan ønske det for sin elskede ven....

Jeg HÅBER at trådstarter bare har formuleret sig dårligt!

Præcis. Ingen ønsker vel en hund med angst? Men ja, en hund der er mere reserveret over for andre til at starte med.

Mikki: du er nok ikke helt gal på den - min er også en border collie

Pi - af din præsentation fremgår det at du er 15 år gammel. Hvis du skal have en hund, har du slet ikek alder, erfaring eller viden nok til at få en angst eller ensige reserveret hund. Det ville være DYBT uansvarligt af dig at anskaffe dig sådan en efter min mening, da de kræver en erfaren, vidende og dygtig hundeejer, der ved, hvad de har med at gøre og hvordan de får en optimal velafbalanceret hund ud af en hvalp som er lidt dårligt stillet fra starten.

Derimod skal du have en god første-gangs-hundeejer-hund som en cavalier ol. Den skal nok blive så glad for dig som du har brug for at hunden er - selvom den samtidige er velafbalanceret og social af natur.

Tag lige en slapper.

Min far har haft hund, og nej? jeg har på intet tidspunkt skrevet angst hund, eller ikke velafbalanceret. Bare en mere reserveret hund.

Men det kræver også viden og erfaring at takle en reserveret hund - meget endda. Hunderacer som er reserveret har andre ting at bøvle med - de er f.eks. ofte også meget skarpe (høj aggressiontærsel) og du får ikke nødvendigvis den forgudelse du eftersøger hos en reserveret hund. Ofte er racer der beskrives som reserveret også både noget nervøse anlagte og noget sky. Og det er SLET ikke noget føreste-ganges-hundeejere bør give sig i kast med. Præcis på samme måde som jeg ALDRIG skal give mig i kast med en terrier - det vilel være dødsdømt på forhånd.

som sagt er det ikke første hund. Vi har haft en slædehund. Heller ikke en af de simpleste sååh..

Men meget mental robuste Bare svære at træne.