Det gør mig ondt for jer, at i måtte aflive jeres ene hund.

Vi havde 2 golden retrivere og måtte aflive den gamle pga. kræft sidste sommer. De var super tætte og den unge sørgede også. Hun skulle lige finde sin plads igen, da den ældre bestemte. Det tog 14 dage, før hun var sig selv igen.

Så en usendelse med hundeopdragelse at det var supervigtigt ikke at holde hunden i fortiden, men vælge at se fremad. Dvs. ikke gøre ekstra "stads" ud af den, da man så bekræfter den i der er noget der er unormalt og sørgeligt. Det var svært, da vi jo også sørgede. Men vi gjorde alt for at normalisere situationen og som før skrevet var alt normalt efter 14 dage.

Vi gik så en ekstra tur med hende og fik hende fysisk træt, så hun ikke brugte sin energi på dumme ting.

Håber du kan bruge dette til noget.

Vores gamle hanhund døde mæt af dage sidste sensommer, tilbage var vores tæve på 1½ år. De var meget glade for hinanden, da han blev aflivet her hjemme, fik hun lov at snuse til ham. Hun havde en periode på et par måneder hvor hun gik og kaldte, kunne ikke rigtig finde ud af det. Det var som regel altid ham der tog initiativ til det de nu fandt på og pludselig skulle hun stå helt på egne ben, på trods af at hun på daværende tidspunkt var en god og habil prøvehund med masser af selvtillid.
Jeg valgte at give hende gode mentale udfordringer, bygge sværhedsniveauet på øvelserne op, således at hun var træt når hun kom hjem. Gradvist stilnede piberiet af igen her hjemme og som skrevet, efter et par måneder, var hun den gode gamle pige igen.
Det er helt naturligt at de oplever et savn, når de som vores har været utrolig stærkt knyttet til hinanden, hvilket du jo også oplever nu.
Sørg for at lave noget hjernegymnastik på din hanhund, og som du ganske rigtig skriver, få den ud blandt andre.

Men forvent der kan gå et stykke tid, før han er sig selv igen.

mvh. Julie

så skal han nok komme sig hurtigt....og i får andet at se til en d sorgen over at have mistet en elsket hund.