Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Hvornår kan en killing klare sig selv?
Forfatter: 
Dato:  14-11-2015 21:10

Hej

Allerførst, så er jeg på ingen måde et kattemenneske. Jeg ved ikke rigtigt noget om katte, men jeg er nu engang en dyreven uanset art.

 

Missemor på nabogården blev påkørt og lå død i stalden. Killingerne lå hos deres døde mor, så jeg valgte at tage dem med hjem.

De er ca. 7-8 uger gamle. Den ene er flot og stor, og den anden er næsten halv størrelse. Jeg har købt noget juniorkattefoder - blød mad. De var meget sultne.

Mon de skal have mælkeerstatning også?

 

Jeg ved ikke, om de skal tilbage i stalden og vær staldkatte, når de er store nok eller om de skal have et andet hjem som huskatte. Men hvor gamle skal de være?

 


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Allerførst...
Forfatter: 
Dato:  15-11-2015 12:39

en stor for din indsats indtil videre!

 

Først og fremmest ville jeg runde dyrlægen; de har med stor sandsynlighed masser af orm, og den store størrelsesforskel tyder på, at i det mindste den ene er påvirket af det..

 

Mælkeerstatning vil jeg ikke tro er nødvendigt, hvis de får godt killingefoder - hvilket mærke har du købt?

 

Og mht. hvornår en killing kan klare sig selv - tjaaa, jeg er jo af den holdning, at katte ikke bør klare sig selv, men det er nok ikke det, du spørger til her...

 

Men helt lavpraktisk er deres stedsans ikke udviklet før de er mindst 6 mdr., så mine har normalt ikke fået lov at være ude uden opsyn før de har været over ½ år.

Og rent lovgivningsmæssigt, så må killinger ikke formidles før de er 12 uger.

 

Og så til en af mine helt store kæpheste: Hvad enten du vælger at sætte dem tilbage som stald katte, eller formidle dem som huskatte, så overvej for alt i verden at få dem neutraliserede først - det kan fint gøres lige inden de er "salgsklare", og er normal praksis på internater og hos (seriøse!) opdrættere.

Der er alt, alt for mange overskudskatte i DK, og enhver fritløbende fertil kat, bidrager til den fortsatte overproduktion - desuden giver man katten et langt mindre stresset liv, når den ikke er konstant udfordret af hormoner og deraf afledte slagsmål, eller for hunkattenes vedkommende gentagne drægtigheder...

 

Jeg er klar over, at det kan ende med en relativt stor regning, så hvis du ikke er indstillet på at påtage dig den post - hvilket er fuldt forståeligt - skulle du måske overveje at kontakte nogle katteinternater, og høre om de kan hjælpe?

 

Dorte

4
0
Svar på denne tråd
 
 Killing
Forfatter: 
Dato:  15-11-2015 15:12
Hejsa.

Klare sig, som i uden mælk kan de nu.
I gamle dage solgte man dem som 8 ugers. Den næste måned er for at de skal lære kattesprog, socialiseres. Lære mere om jagt.
Men hvis deres start har været fin, så har de gode odds for at blive gode kæledyr, selvom de mistede deres mor.
En død morkat kan ikke lære dem om jagt, mm. Så de bliver næppe selvforsynende gårdkatte senere.

Husk, at tager du dyr til dig, påtager du dig også ansvaret, inklusiv dyrlæge omkostninger osv.


Som nævnt, ormekur og neutralisation, og gerne vacciner, venter forude, hvis du vil gøre det godt for kommende kæledyr.

Kan du ikke passe disse uventede udgifter ind, og har du ikke intentioner om at beholde dem på sigt, så snak med ejer af stalden.
Plan B er ormekur nu, vacciner osv senere. Betalt af dig eller staldejer.
Plan C er vel, at aflive dem, hvis de har dårlige odds for at finde et godt hjem, og det har de hvis de er reelt syge og svagelige. Og det er en ærlig ting, for efterårskillinger kan let få en kold, våd start som sætter dem tilbage i vækst.

Jeg ved ikke om du vil beholde dem, men var plan A at fodre dem og så sætte dem ud i forventning om, at de kan klare sig godt senere, er det bedre at knække nakken på dem nu. Katte er fantastiske, men at sætte killinger ud, som har lært madskålen at kende, kan give et... uværdigt resultat.

Tag godt vare på pelsklumperne. På den ene eller anden måde.
1
0
Svar på denne tråd
 
 Helt enig...
Forfatter: 
Dato:  15-11-2015 16:42

aflivning er også i min optik det eneste forsvarlige alternativ til de skitserede løsninger - imidlertid lyder det for mig til, at TS reelt gerne vil forsøge at hjælpe killingerne på anden vis, derfor var det ikke blandt mine første forslag...

 

Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 De skal da have et hjem
Forfatter: 
Dato:  15-11-2015 16:56

Jeg kunne aldrig finde på at sætte en killing fri i naturen. Det, jeg mente, var, hvornår de var gamle nok til at kunne formidles videre til en familie eller tilbage som gårdkat.

Som sagt, så er det ikke mine killinger, men gårdmandens. Han har lige skrevet, at han vil have den ene til sin datter, når den er stor nok. Den anden ved jeg ikke lige med.

 

Men nu får de begge en ormekur til start.


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Heldige katte
Forfatter: 
Dato:  15-11-2015 18:14
... At du fandt dem.

Hvis du klargør dem til en karriere som kæledyr, ville jeg prøve at finde en ejer til den anden allerede nu.
Hvis begge katte flytter til et hjem med fornuftige voksne katte, ville jeg ikke have store kvaler ved at sende dem tidligt videre.

Ofte har dyrlæger mængderabat på neutralisation, nok for at støtte alle killinger neutraliseres.

God fornøjelse!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Killinger
Forfatter: 
Dato:  16-11-2015 23:25

"De skal da have et hjem" - ja, dét tænker internaterne og alle de små kattehjem ganske givet også, men noget andet er, hvad der er realistisk.

 

Håber at skal de videre, er det som neutraliserede katte - RIGTIG mange dyrlæger kører med MEGET pæne priser på neutraliseringer af katte, tror endda jeg har set det til 700kr for en hunkat, inkl. mærkning, dét er altså så billigt, at man ikke kan undskylde sig udenom det.

 

Det er super at tage kattene til sig, men så må man jo ta' den videre derfra, og tage sit ansvar :-)

 

I den alder de har nu, er relevant 'katteoplæring' tit vigtigt, et problem mange ser med killinger uden forældre er sociale problemer, de her har så haft en mor noget af tiden så man kan håbe på det har lagt en god "bund" - men videreformidle dem må du enten til et godkendt sted ellers når de er 12 uger.

 

Som de andre siger, mælk er ikke nødvendigt - men ordentligt kattemad, ingen korn eller sukker :)

 

Neutraliseres gør mange dyrlæger ved 12 ugers alderen, så det kan ordnes inden de skal flytte - så de ikke blot bidrager til den store cyklus af overskudskatte.


Rollo

 

Rollo's Dyr

Hjemmeside | Facebook

West Highland White Terriers

Dværgvædder kaniner i Satin og Rex

0
0
Svar på denne tråd
 
 Killingerne
Forfatter: 
Dato:  17-11-2015 10:59

Nu er Killingerne jo ikke mine, men gårdmandens. Og han vil have den ene tilbage til sin datter. Jeg håber lidt, at han vil have dem begge, da de så har hinanden.

 

Men de spiser fint, de er blevet renlige, men de er ikke særlig tamme.

 


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nyt hjem
Forfatter: 
Dato:  19-11-2015 10:59

Det er lykkedes mig at afsætte begge Killinger. Den ene skal tilbage på gården, og den anden har en af mine kolleger taget imod. Hun har en kat i forvejen. Hun vil også selv sørge for at få Killingen steraliseret, når den er stor nok.

 

Jeg regner med, at de skifter hjem inden alt for længe. Også fordi min egen hund og Killingerne ikke lige kommer alt for godt ud af det med hinanden, og det er lidt synd, at de skal være in bryggerset det meste af tiden.

 

Men det ser altså ud til, at det ender godt.


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider