Tiden går hurtigt, alt for hurtig af og til.

I juli tog jeg en ret impulsiv besluting. Jeg købte en border collie mere, denne gang uden papirer, men begge forældre var så valafbalancerede og den var meget velsocialiseret(kom fra et hjem med børn og der kom tit besøg) og efter min erfaring med prinsessen, var det MEGET vigtigt...

Desværre fik jeg lidt negative kommentarer med på den manglende stamtavle og hans størrelse. "Jamen, så kan du jo ikke komme til VM!" Ehm, var det ambitionen, havde jeg nok ikke købt en hund der var fra hyggeavl "Han bliver da alt for kraftig til at være agilityhund!" Njah, måske, men igen, jeg havde ingen ambitioner om at skulle konkurrere på topplan.

Her er et billede af ham, fra da jeg mødte lille Calle første gang...

Jeg måtte vente ti meget laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange dage før han flyttede hjem... Og i al den tid var jeg meget bekymret for hvordan storesøster ville tage i mod lillebror. Og hun var ikke begejstret til at starte med...

Calle besluttede sig hurtigt for at kurven måtte være hans!

Og han fandt et yndlingssovested mellem sofabordet og sofaen...

Han kom hurtigt med ud for at prøve at køre med bus og gåtur i byen.

Han voksede hurtigt og det blev vanskeligt at sove på yndlingspladsen...

Tilgengæld begyndte Cassi at lade ham komme tættere på. Hun kunne sågar nedlade sig til at lege med ham!

Calle er forøvrigt en rigtig hyggefætter... Han elsker at blive krammet, man kan stadig bære rundt på ham, som var han en baby og det der med at putte under dynen. Yearh, man!

Det endte med at jeg måtte flytte bordet en smule, så han kunne beholder yndlingspladsen

Det er længe siden han var så lille...

I dag er han en lækkermås, lille, langbenet og klar til at indtage hele verden...

Man er ikke i tvivl om når man ser billeder af ham at han stadig er en stor hundehvalp. Han er en rigtig sjov hund, meget lærenem, men også meget umoden. Men mon ikke han en dag bliver lidt moden