Det handler vel egentlig ikke så meget om hvad man selv er mest til, men mere hvad hundene egentlig bedst kan forholde sig til. Og der er det bare bedst med et to stavelsesord, der har en "lys" vokallyd til sidst.
Hvis navnet ender med fx et O kan det blive meget nemt at få sagt navnet hårdt, mens man med en endelse på fx I virkelig skal være godt gal i skralden for at det skal lyde hårdt.
Min tæve hedder Danielssons Skyline Cassi(jeg ville egentlig gerne have haft hun skulle hedde Caleigh, udtales Kaley, men Cassi er så fint et navn).
Min hanhund hedder på papirerne Caleb(vaklede mellem det eller Casper) og bliver i det daglige kaldt for Calle.
Mit problem er at den lille godt ved at han hedder Calle, men Cassi har ikke helt forstået at hun ikke også hedder Calle 