Prøv at google 'Fødevarestyrelsen import af hund', så kommer der en masse relevante links til bl.a. krav for ikke-kommerciel import af hund, kat og fritte fra andre EU lande.
Der er også trådt nye regler i kraft om unge hvalpe, der endnu ikke er rabies vaccineret, eller som er blevet det, men endnu ikke har opnået immunitet.
Der skal søges specielt, og der er vist en selvbetjeningsløsning. Ellers gælder generelt, at kæledyr skal have et godkendt EU-pas med en gyldig rabies vaccination.
Fødevarestyrelsen har en glimrende side, der hedder 'Rejse med kæledyr', og der kan man taste alle relevante oplysninger ind (hvilket dyr, til hvilket land osv), og så spytter den nok så nydeligt et dokument ud om, hvad man skal være opmærksom på til det pågældende land
. Som forholdsvis nyudklækket dyrlæge har jeg brugt den side MEGET, når folk ringer og spørger ("ja, m-hmm, til Ghana siger du... øjeblik *klikke, klikke, klikke*... ja, der skal du være opmærksom på bla, bla, bla..."). Elsker bare den side - den har fået mig til at virke SÅ alvidende en masse gange, he he
.
Ellers har jeg ikke lige nogle personlige erfaringer med import af hund.
Rigtig meget held og lykke med jeres nye, lille vaps! Vi vil se billeder, når den kommer! 
Venlig hilsen Mitte