Advarsel - billedspam forude!
Jeg vil mene, at du har ret i din antagelse af, at du med en racekat ved lidt mere om, hvad du får end med en huskat - det er derfor, der findes en masse mennesker, som er vilde med lige præcis den race, de har valgt
Selv om der selvfølgelig er afvigelser inden for racerne.
Med siam/orientaler og de andre søskenderacer vil jeg påstå, at for at leve med sådan en, skal man have en god del humor. De er absolut i den livlige ende, og som Anja skriver, meget lærenemme. De er især rigtigt dygtige til at lære sig selv nogle tricks, som at åbne døre, tømme alle køkkenskabene eller som min bandit, der gik i naboernes skraldespande og hjemførte pakker med pålæg, cocktailpølser og sågar en brugt og sammenrullet ble (!!!), som han med flid og omhu slæbte over flere tage og kattestiger for at tage det med ind ad vinduet på 2. sal.
Hans "bedste" trick var at få mig til at åbne vinduet så han kunne komme ud. Han ronderede på alle møbler i køkkenet og brølede højt, og når bølgerne gik rigtigt højt, fik vinduet også et lille strint, når han kom forbi der. Heldigvis er de også modtagelige for lærdom udefra, så jeg hængte en klokke i vinduet og klikkertrænede ham til at ringe på den, når han skulle ud. Sådan her:
Bonusen var, at han lærte, at når klokken ikke var der, så var ude-muligheden væk.
De her katte vil også gå langt for at få lov til at være sammen med deres mennesker. Billy adopterede hurtigt min følsomme dreng:
Og hvad han ikke har fundet sig i, da barylerne voksede lidt til - han er blevet puttet under 47 dyner og kørt i dukkevogn og brugt som madras, hovedpude og tumledyr. Og båret på:
(beklager elendig kvalitet, det er det eneste bære-billede jeg har)
Billy og hans makker, en atypisk forsigtig siameser, kom ud og var meget glade for deres udeliv. Også om vinteren, selv om turene ud var noget kortere. Mange opdrættere sælger ikke til fritløb, men jeg tror de findes derude. Jeg er på et katteforum, hvor der er en del opdrættere, og mit indtryk er, at langt de fleste meget gerne sælger til hjem med løbegård eller katteindhegning.
Hvis du er til livlige katte, kunne du også kigge lidt på Rex-kattene, som ingen dæklag har i pelsen, og derfor er uldne og krøllede og varme og ser ret specielle ud. Eller abbysinieren, som er en lille kat med en stor personlighed og mange gode ideer 
Briten kender jeg ikke så meget til. Den er i den rolige ende, og det er ikke lige mig
Men fra det katteforum jeg er på, ved jeg at opdrætterne opfordrer købere til at tage ud og besøge nogle opdrættere af de racer, man er interesseret i, mange vil gerne vise deres race og deres katte frem - også selv om de måske ikke lige har et kuld killinger, de skal sælge her og nu 
mvh. tina