Jeg er så heldig at være ejer af denne lille frøken
Hun bliver 3 år til april, og i mine øjne er hun den mest fantastiske hund. Hun funger fantastisk herhjemme og er en dejlig arbejdshund.
MEN selvom hun er verdens dejligste lille hund, så er hun også bare så pisse sær.
Lige så kærlig som hun er overfor de mennesker hun kender, lige så forfærdelig er hun overfor dem hun ikke helt stoler på. Hun er en hund der på et splitsekund kan gå fra at være nysgerrig og rolig, til at være udadreagerende og angstbider. Det betyder at der ikk er mange som får lov til at klappe hende.
Der er nogle hunde hun bare ikke kan snuppe. Det drejer sig stort set om alt andet end andre sorte-hvide border collier. Heldigvis er problemet der kun når hun er snor. Den ene dag var vi ude og gå tur med en som har en liiidt glad labrador, og Cassi var klar til at slå den ihjel. så slap vi dem sammen på marken og Cassi havde fået en ny bedste ven.
Begge ovenstående ting skyldes at jeg har en følsom hund, som desværre oplevede lidt dumme ting da hun var hvalp(havde folk haft deres hunde i snor var det måske ikke så stort et problem, de andre hunde gjorde ikke noget, men det er altså ikke fedt at være en lille hvalp på tre måneder og så blive passet op af en voksen schæfer eller blive rendt ned af en labrador).
Jeg synes man ser to lejre af border collier.
På den ene side har man nogle fantastiske, kærlige dyr, som bare vil alt og alle, og kan med alle.
På den anden side har man de her hamrende sære hunde, som bare ikke gider andre end dem selv og deres ejere.
Typisk synes jeg man ser flest tæver i den anden lejr. Det er i hvert fald det jeg har erfaret. Og umiddelbart er det ikke nødvendigvis et resultat af manglende socialisering og miljøtræning. Min har været med rundt mange steder de første måneder af hendes liv. Jeg kan i tillæg sige at tre af de hanhund jeg har mødt fra hendes kuld er super kærlige over for alle, mens den anden tæve er akkurat af sind som Cassi. Sidste år da eg var til konkurrence på Vilhelmsborg med den gamle hund, var der endda nogle der jokede med at der nu var kommet en diagnose der hed Border Collie @!#$-syndrom.
Mht. aktivitetsniveauet, så har min en hverdag hvor den er alene fra 05:30 til 15:10 hver dag, og så arbejder vi måske 5-20 minutter om dagen, og hun er altid rolig med mindr vi er i gang med at arbejde.
Men det kan kun lade sig gøre fordi hun blive mentalt aktiveret hver eneste dag. Så det synes jeg man skal have med i overvejelserne, og uanset hvilken race man vælger, så bør man have i tankerne at man bør arbejde/træne med den. For mig er det ikke nok for en border collie at komme med i stalden og med rundt til familie og venner. Det ville i hvert fald ikke vre noget for mit sære apperat 