....gudesmukke.

Er dog nervøs for racen.

Kendte engang en fyr, hvis mekaniker havde en sådan og den var så bidsk at når man ringede på, skulle man fjerne sig fra døren, så ellers splidtede den døren. Konen havde også problemer med at håndterer den. Uhh jeg var bange når vi skulle over og ha ordnet bil.

Men jeg synes det er smukke og jeg kan næsten mærke hvor bløde de er på de to sidste billeder....

Hvordan er dine af sind og med børn?

Hvad kræver de i opdragelsen?

Hej Anja

Vores er bestemt ikke biske. Vi har 2 børn en på 8 og en på 17 så der kommer en del forskellige børn og unge i vores hjem og de voksne syntes det er super dejligt at de får gæster, særligt hvis de gider at lege med hundene.

Vi har firma hjemme hvor de er med ude på kontoret / forretningen og der ved tæven ikke noget bedre hvis der kommer nogen med små børn. De er altså bare søde. Hun rejser sig sjældet når der kommer kunder, men er der børn med så holder hun sig til.

Jeg har dem tit med på rideskolen og til stævner og der er Cira altid det store tilløbsstykke og hun elsker når der står 3 uger på hver side af hende og 12 hænder på hende

Cira og Quinto (vores gamle hanhund)

Alle de dobermann jeg kender har samme sind som vores, nogen mere arbejds ivrige end andre, men alle er meget snak sagelige og kontakt søgende.

Mange tak for de søde ord om mine hunde.

Hilsen

Heidi

...sååååå langt væk.

Gad godt se vapserne IRL.

Jeg har det lidt på samme måde med Rottweileren...synes de er gudesmukke, meeeeen er af en eller anden grund bange/utryg ved dem.

Hej Heidi !!

Jeg elsker bare din tråde med billeder af dine smukke dobbere !

Savner min gamle så meget, når jeg ser dine....

Min blev desværre aflivet som lige knapt 4 år gammel, en svulst på hjernen satte en stopper for hans korte liv..... snøft....

Han var som dine - vagtsom, men dog udpræget familiehund - og det samme var den jeg havde før ham også...

Elskede begge børn, og gerne mange på én gang !!

Har nu en Schæfer, som også besidder de samme evner og sindet er supergodt - elsker bare den hund, men savner stadig både Rocky og den gamle Laban, som begge måtte herfra alt for tidligt....

Dine hunde er tydeligt godt socialiserede, hvilket jeg syntes er meget vigtigt med alle racer, men når man har dobber, som rigtig mange er bange for, er det dejligt og se, at de ikke bare bruges som "potensforlænger" - du ved helt sikkert hvad jeg mener !!

Smukke hunde !!

Mange hilsner fra Tina

...hunde.

Min kæreste ønsker sig sådan en, han har dog en bekendt, som avler - og som mener, at dobermann'en går dårligt i spænd med en labrador.

Derudover er jeg lidt bange for, at den vil kravle på væggene og have svært ved at tackle at komme steder med mange andre hunde, dyr og mennesker?

Anja: Ja jeg kan godt se at der måske er lidt langt. Men vi vil altid gerne vise vores dejlige hunde frem og forklare en masse om dem. Der er desværre en masse fordomme om racen, så jeg forsøger at gøre meget ud af at vise dem frem og fortælle om deres utroligt kærlige sind.

Så er du engang i nærheden så kontakt mig så stiller vi gerne op.

Tina: Mange tak for dine søde ord. De er givet vidre til de 3 fjollehoveder.

Ja med Dober er det så vigtigt at de bliver socialiserede, da de ellers godt kan blive meget reserveret. Jeg slæber vores med så at sige alle steder og på alle tidspunkter og de elsker det. Jo flere der gider at snakke med dem jo bedre.

Ja vi mistede jo også Quinto alt for tidligt. Han blev kun 6 år

Ja racen er jo ikke så udpræet, så mange folk har deres holdninger (og fordomme) fra film og den gamle noget skaper udgave af dobermannen.

Jeg havde Cira og Quinto med til stævne en gang hvor der var en lille hys skødehund der skabte sig totalt rådent så snart den så mine, og de vendte bare ryggen til den og kikkede på hestene, men det var jo ikke den lille larmende hund folk kikkede skævt til. Sådan noget ryster jeg nu kun på hovede af.

Mette: Nu ved jeg ikke hvad grudlag han har for at udtale sig sådan, men vores leger med alle hunde.

Nytårs aften var en rigtg hunde aften her, der var vores 3, 2 Rhodesian Ridgeback, en Kleiner münsterlander og en gravhund.

Vores 2 hvalpe på 16 uger, gravhunden på 6 mån og en ridgeback på 10 mån. De sidste 3 var voksne tæver på 3 år og opefter.

Mange vil siger at det er opskriften fra helvede, men hold da op de hyggede sig. Ingen sure miner og putten på kryds og tværs.

Hvis de bliver socialiserede og opdraget fra de er små og præger posiktivt på alt, så kan de med alt og alle.

Ja det er en aktiv hund og gider I ikke at lette jer fra sofaen så er det ikke en dobermann I skal have, men giver i den noget motion så ved den ikke noget bedre end at putte på sofaen sammen med jer.

Det er ikke en pleaser ligesom en labradore, men en selvstændig race, som elsker sin ejer, men stadig har sin egen mening om tingene.

Vores leger vildt og voldsomt når vi er ude, men inden for er de meget forsigtige.

Uhh det blev vist en lang smørre.

I må endeligt spørge hvis der er noget i gerne vil vide.

Hilsen

Heidi

Min veninde har en Dobbermann hanhund - mener han er i familie med din Cira, men er ikke så meget inde i det.

Det er bare en kanon hund - Men for pokker, den er jo nærmest på størrelse med en hest

Min opfattelse af dobbermannen er at de, I de rigtige hænder, er fantastiske loyale familiehunde. Dem jeg kender er meget arbejdsvillige, evigt glade og trofaste. De vil gå igennem ild og vand for deres mennesker.

Synes det er en fantastisk race, dog vil jeg som nybegynder ikke kaste mig ud i den race, så har i stedet købt en mere idiot sikker Labrador

Forresten bruger min Labrador på 6 måneder den hunde sele som min venindes dobber brugte som hvalp - Siger lidt om at det er en kæmpe hund!

Synes jeg så ikke er idiotsikker. Man møder godt nok mange af racen, hvor jagtinstinktet og energiniveauet er skruet alt, alt for højt op.

Det kunne være meget sjovt at høre, hvordan I helt konkret aktiverer jeres dobermanns? (Daglig motion, træning, aktivering).

.. har aldrig læst sin racebeskrivelse! Når hun (de sjældne gange det sker!) rent faktisk opdager, at der er kommet nogen på besøg, INDEN de står ved siden af hendes kurv, hvor hun sover prinsesse-søvn, så giver hun da et vuf fra sig - men ellers skal hun bare nusses og hente bamser og bolde en más! Hun må have et retriever-gen i sig Hun er den største putte-bjørn, og ikke særlig modig, når det kommer til stykket.. Hun har været med til alt muligt lige fra hun var en lille pups, men til trods for det, er hun en kæmpe tryghedsnarkoman, da hun knytter sig ekstremt meget til få mennesker. Hun er glad og imødekommende overfor alle, hun tror bare verden går under, hvis hun bliver efterladt "alene" med dem, der ikke er hendes "trygge mennesker", så på den måde overtilknytter hun sig altså lidt. Vi har gået til forskelligt træning med hende, pt. er det lydighed, spor og feltsøg som hun elsker. Ellers er det bedste hun ved at løbe! Så masser af cykling og løb med hende og ellers gode lange ture, så er hun godt træt Hendes allerbedste ven er en labrador, så det der med, at de ikke fungerer sammen forstår jeg ikke. De blev først "venner", da hun var 3, og bliver passet sammen, hvis vi eller lab'ens forældre skal noget - helt uden problemer. Det gør hun forresten også med boxere, rottweiler, yorkshire terrier (og katte), så racist er hun bestemt ikke.

Og så lidt billeder af kyllingen

Jeg må indrømme, at selvom de kun er på billeder, så virker de skræmmende og uhyggelige på mig, og jeg har desværre fået den opfattelse at hunde af den kaliber ikke burde have lov at gå løse. Sorry

Jeg har især 2 oplevelser der understøtter dette:

Den ene gang var i et natur/skovområde som lå i forlængelse af en privat have. I denne have løber to store hunde som dine rundt og leger, fint nok. Jeg var selv ude og løbetræne, og lige pludselig får de to hunde færden af en killing og på et spiltsekund er de over den, mens ejeren bare står og kalder!

I deres vilde kamp løber jeg hen og forsøger at skubbe dem væk, med det resultat den ene hopper efter mit ansigt, bider knurrer. Jeg ender med at blive bidt, især på min ene håndled og killingen dør en pinefuld død. Ejeren beklagede da, men spurgte om jeg virkelig var så blond som jeg så ud, siden jeg kunne finde på at blande mig i deres "leg"!

Anden gang var samme scenarie - bare kun en hund, og denne gang gik det ud over et pindsvinebo, og to lemlæstede pindsvin. I min choktilstand fik jeg endda taget et billede, som dokumentation jeg kunne vise ejeren, det var simpelthen så uhyggeligt, og jeg var helt magtesløs og kunne ikke stoppe dyrene i deres blodrus - og begge gange blev jeg bidt i forsøget!

Jeg afskyr de store glubske hunde - og folk fortæller mig altid at DERES hunde da er såå søde og velopdragne - men det fik jeg også afvide med de to ovenstående, og de var da også okay søde, indtil deres indstinkt tog over og flænsede uskyldige dyr på deres vej Nej hvor har jeg været ed af det og i chok begge gange, og det løber mig KOLDT ned af ryggen når jeg ser sådan en flok potentielle dræbere løbe rundt på et område, hvor der også findes dyr i mindre størrelser end dem selv. Du kan jo overhovedet ikke nå og reagere, hvis de først får færden af noget.

Fortryder inderligt den dag idag, at jeg ikke meldte de to episoder til politiet, tror jeg havde haft det bedre hvis de blev aflivet, og det at de angreb mig burde vel være grund nok, selvom det mere er for de mindre dyrs skyld, dem som de flænser næste gang.

Men næste gang det sker, så er det konsekvensen.

Så please, - Hold dem i snor, for alles skyld!

At labradoren er mere "idiot-sikker" for mig skyldes at jeg er vokset op med dem - og har ejet en labrador der var trænet til jagt også.

Men ingen hund er vel idiot sikker, alle racer har deres instinkter og udfordringer.

For nogen kan dobermannen være den nemmeste race, for andre er det gravhunden eller som i mit tilfælde labradoren.

Åhh jeg havde lige skrevet et LAAAANgt indlæg og pist væk var det.

Nå om igen.

Iben: Ja det er ikke en af de mindste hunderacer, men man vænner sig til størrelsen. Nu syntes jeg at de er en helt normal størrelse og schæfer og labradore er nogen små skødehunde. Det er sjovt som man kan se sig "blind" på størrelsen.

Den selv vores tæve brugte indtil hun var ca 4-5 mån kunne drengene passe som 8 ugers, så der er også stor forskel inden for racen.

Mette: I min bog er der ikke nogen racer der er idotsikkere, men der er nogen racer der er mindre følsomme over for føres fejl.

Alle hunde kan spoleres, nogen nemmer end andre.

Når mit knæ ellers er ok så bliver de/ den voksne luftet (gåben) 2-3 gange i døgnet. ca af 1-2 timers varighed.

Indtil de er 15 - 18 mån. er det begrænset til 30 min. af gangen for at passe på deres skelet.

De er med til træning 1-2 gange i ugen. Det er lydighed, bidearb, spor og ringtræning.

Nogen gange når de har behov for lidt mere udfordring får de lov at løse nogen opgaver for at få deres foder.

Cira er nogen gange også med ude at cykle.

Ja og så kommer de med mig over alt hvis det er muligt og noget for dem.

Nogen dage laver vi en masse og andre dage feder vi den bare sammen med hundene.

B (Cordial): Mener du helt seriøst at jeg skal holde mine hunde i snor på egen jord og andres pga. at du en gang måske har set 1 eller 3 måske dobermann opføre sig dårligt (ikke acceptabelt)?

Jeg kan oplyse at vi har en gammel hun kat på 19-20 år som trives sammen med vores hunde.

Hun kan sagtens styre dem selv om hun er en lille fin dame på måske 4 kg.

Her i efteråret havde vi besøg af et pindsvin som åbenbart havde unger inde i vores have. Den fik lov at gå i fred og da den desværre forsvandt var Cira med til at finde ungerne (uskadte) så de kunne komme til en plejer. OG nej det var ikke hundene der havde taget livet af moren.

Er det ikke lidt det samme som at sige at alle DVer er skudt i hovede og totalt utilregnlige og totalt uridelige, bare pga. at jeg har kendt en der var mega varm i hovede.

Eller at alle der hedder Peter skal i spjældet pga. af at Peter Lundin har myrdet et ukendt antal mennesker.

Langt ude ja, men hvad med at kikke på individet i stedet for racen, størrelsen, faven eller hvad man nu har fordomme i mod.

Jeg kan så oplyse at vores gamle hanhund uden for vores matrikel altid havde en 15 m. lang sporline på da han havde en meget seliktiv hørrelse og et stort jagt indstinkt.

Bare pga. at en hund er stor er den altså ikke glubsk, men hver har jo sine fordomme.

Så nej mine hunde kommer i snor hvis der er behov for det, ellers ikke.

Sorry den hårde formulering, men generalisering kan jeg ikke bruge til ret meget. Og der er så mange fordomme om store hunde. Det kan man godt nogen gange blive lidt træt af.

Iben (igen): Ja der er vel ikke så meget andet at sigen end: ENIG.

Hilsen

Heidi

Nu er det vel næppe nogen fordom eller generalisering, at disse hunde HAR et stærkt jagtinstinkt? Jeg er helt klar over, at de til daglig og det meste af tiden, ikke dyrker det - og kan fungere med katte m.m.

MEN jeg har set hvordan ellers velfungerende hunde, kan forvandle sig til monstre og bidske hunde i løbet af et splitsekund, fordi de blev grebet af deres jagtinstinkt. Og hvordan i alverden kan du forhindre det, når du har dem til at løbe rundt på et naturområde, hvor der færdes mindre vilde dyr...

Det jo ikke noget jeg finder på selv:

Instinkthandling. Du går tur med din hund uden line. Pludselig rejser en hare eller en kat sig. Den har skjult sig i det høje græs, men vælger nu at flygte. Og din hund følger efter. Den hører intet, men forfølger sit bytte uden at lytte til din råben og skrigen.

Jagtinstinktet ligger dybt i mange hunde, da de er født som rovdyr, der skal jage. Hunden er egentlig ikke ulydig - den kan bare kun koncentrere sig om én ting ad gangen, og når den er optaget af jagt, lukker den alt andet ude - også vores kalden, råben og skrigen. Men jagtadfærden kan alligevel blive et stort problem for mange hundeejere.

Og ja - de hunde jeg havde ovenstående oplevelser med, var ligesom dine, normalt fredelige indtil ovenstående scenarie. Ejerne havde meget travlt med at forklare, at de da var såå nemme at styre "under normale omstændigheder".

Men konsekvensen er, at næste gang der sker så melder jeg hunden og ejer, så ender det måske med en aflivning. Jeg er ked af at folk ikke vil lytte, fordi at lige deres hund(e) jo aldrig gør sådan noget normalt.

B (Cordial):

Det hunden skal lære er impulskontrol. Altså at behovsudsætte, og ikke følge sine impulser. Og jo - det kan hunde faktisk lærer. At det så ikke er alle der lærer deres hunde det, er jo en anden sag.

Så fordi dem du mødte ikke havde lært deres hunde impulskontrol så skal alle holde deres hunde i snor?

At hunden ikke hører når først jagten sættes ind vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved. Havde selv en hund hvor jeg var sikker på at han simpelthen ikke hørte mig når der kom et dyr. Idag tror jeg mere at han "valgte" ikke at høre mig.

Har man "hjerne-vasket" en hund med et specielt indkaldsdignal som eks. fløjte og hunden ved at den får en KÆMPE bøf hvis den kommer, så vil den komme på indkaldet (med mindre jagten betyder mere for hunden end bøffen). Her kommer impulskontrollen så ind i billedet.

Fløjten skal så være indlært så godt at hunden bare gør det uden at tænke. Ligesom hvis vi kører bil og der løber en kat ud foran, og vi bremser, uden at tænke på at nu flytter jeg foden over på bremsen, nu træder jeg på bremsen og så stopper bilen. Det er bare noget man gør.

Så jo, det kan hunde nu godt lære. Nogle er sværer end andre. Og som jeg læser det, så har trådstarter vurderet sine hunde, idet hun har en hund som kun kom uden for grunden i lang line.

Jeg har set en hest springe ud på vejen foran en bil. Faktisk to gange. Det betyder ikke at jeg synes heste aldrig skal færdes ved vejen.

Tak for din forklaring

Jeg har selv prøvet at læse lidt om det, fordi jeg netop pga. de to episoder, ville finde ud af om det var strafbart, eller hvilken konsekvens det kunne have, at man ikke kontrollerede sine hunde. Mest af hensynet til de stakkels dyr de mødte på deres vej..

J

eg fik også læst lidt om, at det netop er det instinkt eller impuls der gør, at dyret reagerer som det gør. Derfor bryder jeg mig virkelig heller ikke om de hunde, der har det instinkt og samtidig er så store, at man ikke bare kan fjerne hunden eller skubbe den væk i det mindste, uden selv at blive bidt også.

Jeg ved at den ene hund, jeg har omtalt, faktisk bliver trænet til hundetræning osv, men alligevel går den umotiveret løs på dyr der er mindre end den selv, og den blir uhyggeligt agressiv når man overrasker den i det.

Men alt i alt, ja så er jeg virkelig bare bange ved de store hunde, faktisk væmmes jeg ved dem, når jeg møder dem. Og jeg synes dem og deres ejere fremstår hensynsløse, når de kommer rendende og omringer mig midt på min løbetur. Og ejeren synes bare det er såå sjovt - not..

Men, hvad gjorde du så med din, som ikke altid var styrbar, og ikke hørte efter dig?

Lonni: Kender du til sider som forklarer om indlæring af impulskontrol?

Jeg ville også være meget glad for at få at vide hvor man kan læse om impulskontrol !

Jeg har 2 jagthunde (blandingsracer begge 2). Den ene ville ALDRIG gøre et 'bytte' som blev stående, noget som helst. DET har jeg oplevet.

MEN det ville den anden.

Jeg går til træning med begge hunde og de er super dygtige, MEN altså ikke til at 'fatte' at harer, rådyr o.s.v. altså BOR på markerne som omgiver os.

Når jeg går tur med dem, er de begge i flexline, men jeg vil sååå gerne kunne kontrollere deres jagtgen.

Så Lonni, gider du give os et hint om hvor vi kan finde noget om det ?

Karen

Jeg er så absolut Dober'fan!

Jeg er af den holdning at jagtinstinkt er som temperament .. Nogle har kort lunte, mens andre har flere kilometers lunte .. Nogle hunde kan paces til større jagtinstinkt, og andres kan dæmpes..

Jeg har ALDRIG mødt en bidsk eller aggressiv Dobermann!

Min far har dog mødt, og skudt to (laaang historie - men helt lovlig)

Min venindes Dober var noget af verdens bedste .. Det eneste hun jagtede var i søvne .. Og har kun "pustet sig op" 1 gang, overfor en fremmed gut, som pludselig pustede sig op og blev truende ..

Jeg er ikke i tvivl om at jeg inden for 2-3 år er Dober'ejer ..