Søger inspiration til ny hund, min nuværende er ved at blive gammel, så skal have ny inden for de næste to år. Vil gerne undersøge så mange forskellige racer som muligt inden, så jeg ikke lige pludselig står i situationen helt uforberedt.
Kan tilbyde:
# Frit liv, dog med enkelte fremmede mennesker og hunde på martriklen.
# Bor i privat skov, så hunden vil gå løs, når jeg er hjemme.
# Stor hundegård når jeg er på arbejde ca. 7 timer
# stabil hverdag med meget fællestid
# hundetræning i klub
Krav:
# skal være korthåret pga. allergi
# skal være stor med lidt vagt
# stabilt sind
# ikke kønsagressiv
# har katte/heste
# ingen jagtinstinkt
# moderat aktiveringsniveau (sammenlignet med f.eks. Border collie)
Jeg søger kort sagt en hund som fungerer godt i en hestehverdag med flere daglige ture i stalden og som ikke behøver flere timers træning dagligt for at være stimuleret. Hunden får selvfølgelig "hundetid", hvor det kun drejer sig om den!
Jeg har erfaringer med JRT og nu en stor blanding fra internat. Hvilke racer har I hestefolk, især med heste hjemme, gode erfaringer med? Jeg ved godt, at mange af mine krav er socialiceringsbestemte, men der er bare racer, hvor disse krav er mere naturlige.
Mange hilsner fra Maria