Hvor vigtig er socialiseringen med andre katte/killinger??

Ekstremt vigtigt.

Det er jo ikke bare grebet ud af den blå luft, at killinger iflg loven ikke må fjernes fra deres mor før de er mindst 12 uger gammel.

Sådan en lille babykat skal have andre katte omkring sig, ellers lærer den ikke at være kat.

Den lærer ikke kattespog, den lærer ikke almindelige sociale spilleregler, og den er i højrisiko for at udvikle diverse former for adfærdsproblemer.

Urenlighed er næsten sikkert.

Mange tak.

Indtil videre går den rigtig fint i kattebakken. Han har ikke haft et eneste uheld endnu.

Hvilke adfærdsproblemer kan han udvikle??

Han har netop for første gang gået rundt ved min kæreste og gnedet sig op af ham og har spundet lidt.

Han er simpelthen så sød og er blevet mere nysgerrig og tør gå lidt rundt og undersøge lidt.

For et par år siden tog jeg en killing med hjem fra ferie. Den var blevet efterladt og var meget tynd. Præcis hvor gammel den var ved jeg ikke, men langt fra 12 uger.

Den blev adopteret af en veninde som tidligere har haft kat og som brugte meget tid på den. Den udviklede massive adfærdsproblemer og jeg er sikker på, at det skyldes opvæksten.

Jeg ville bruge MEGET krudt på at finde jævnaldrene legekammerater. Socialisering er bare SÅ vigtigt.

Hvilke adfærdsproblemer kan han udvikle??

Urenlighed

Aggresivitet

Destruktiv adfærd - kradse i møbler, tapet mm

Hypersoignering

Stess

Nervøsitet

Og mange andre ting

Læs evt mere her

www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/ default/files/pjecer/katte/Kattens- adfaerd.pdf

Synes du ikke også selv, at det er meget uhensigtsmæssigt at lade en lille killing vokse op i ensomhed uden arsfæller at være sammen med?

Jeg stod sidste sommer med en 5-6 ugers hittekilling,og jeg lånte simpelthen en jævnaldrene killing på et internat.På kontrakten stod der lånet i første omgang skulle vare 10 uger,så helt klare linjer der.

De 2 hyggede sig gevaldig sammen,og især lånermissen havde det bestemt bedre her end den ville have det på internatet.At lånermissen nu ikke længere er en lånemis men en ejermis er så noget andet

Da de blev ældre blev de indlemmet i vores gamle misseflok som består af ældre katte,og det gik helt gnidningsløst.

Måske det var en mulighed for jer også,man behøver jo ikke beholde lånemissen

Dorte.

Altså nu har jeg forholdsvis tæt kontakt til et internat, i form af, at jeg tager deres hittekillinger i pleje.

Internatet gør det, at de tager en flok jævnaldrende killinger, og sætter dem sammen med en mormis, der er kommet ind uden sine killinger, eller hvor killingerne er døde, så hun stadig giver mælk.

Selvfølgelig forsikrer de sig, at killingerne og deres adoptivmor kan sammen.

De internater, jeg har kontakt med, siger, at de fleste katte forholdsvist hurtigt finder nye hjem, og at det er sjældent, en kat er der i mange mdr.

Afleverede du ham på et internat, var han fri for at gå og kalde efter sine mor og søskende, for så ville han få nogle. Måske ville han komme ud i en plejefamilie, til han og de andre er gamle nok til, at de kan finde nye hjem. Og husk på, at det altid er killingerne, der bliver valgt først - de uheldige katte, der sidder der i mange mdr., er oftet voksne.

Jeg synes, du skal give ham til et internat, så han kan få en familie igen. Hvis du har tid og overskud, kan du tilbyde dem at tage ham i pleje sammen med de andre, når de har fundet en familie til ham.

Lige et par billeder af, hvordan stakkels katte, der hører til på et internat, kan have det:

Tak for alle jeres svar.

Han er nu faldet til og kalder ikke længere. Han har fundet en hjørne i stuen hvor han er faldet til og som tydeligt er "hans". Han har været ude og lege idag, spundet og gnedet sig op af os. Han kravlede endda selv i sofaen

Han har ikke haft et eneste uheld - han bruger bakken SÅ fint.

Vi kommer til at savne ham han har allerede fået en kæmpe plads i vores hjerter og vores hjem.

Vi har fået kontakt med en som mener hun har et par af hans søskende. Hun fandt dem meget tæt på hvor vores lille mis er fundet. Jeg er lige nu ved at finde ud af deres vægt, findings tidspunkt osv. med henblik på at de 3 killinger selvfølgelig skal genforenes.

Min søster har snakket med et internat som sagde at der var mange vildkatte i området og at de havde gjort et kæmpe stykke arbejde med vildkatte i netop det område. Hun sagde også at internaterne ikke tog så gamle vildkatte missebabyer ind, da de var for svære at gøre tamme på et internat. Så det er ikke rigtig en mulighed.

Det er selvfølgelig også en mulighed at finde misser som kunne komme her, men så er vi jo i samme problem med dem - findus skulle jo også bare være her midlertidig.

Min søster har også tilbudt vi må låne en af hendes stald killinger (den er vel 16 uger eller sådan noget nu), som selskab til findus til han er større. Men vil det være godt til ham?

Og hvad hvis det er hans søskende og han kommer tilbage - er det nok socialisering hvis ikke de har en voksen kat??

Og hvad hvis vi tager søsters kat i en periode - er det nok? eller er den for ung (og måske for voldsom?) til at socialisere korrekt?

Åhh vil så gerne gøre det godt for lille misling. Optimalt ville jo være hvis hende der har taget de to killinger, har en voksen som har taget dem til sig, og at han så kunne komme dertil.

Vi må undersøge lidt videre og se hvilke muligheder vi har.

du kan godt bruge en ældre killing. Det sker der ikke noget ved.

Sidste år da jeg fandt en 8 uger gammel killing, havde jeg ikke nogen mulighed for at få en mere. Men nu har jeg så 17 andre, så han fandt hurtig sammen med de 3 som elsker at lege - de er godt nok 2 år ældre end ham. Og så har jeg et par hunkatte, som godt vil lege mor/tante, så jeg har ikke haft problemer med at han er unormal.

Det med internatter, ja jeg har selv været på et i mange år, og der er altid for mange killinger på dette tidspunkt, og hvis man så har en som ikke lige er helt så kælen, ja så bliver den oftes glemt i mængden, desværre. Folk vil helst købe en kælen killing som kommer dem i møde når de kommer ind af døren.

Derfor har jeg så mange katte. Købte 5 styks, godt nok voksne katte, men alle nogen som vi ikke kunne finde hjem til af en eller anden grund.

Han er bare faldet så godt til og opfører sig helt normalt.

Desværre siger fagfolk at hvis han er alene killing, så bliver han ikke ved med det de siger at når han er 1-2 år, vil han udvikle massive adfærdsproblemer.

Har snakket med hende som har hans søskende. Men måske er de ikke søskende alligevel. HEndes er mindre, meget stresset, kan ikke selv gå på kattebakken og trives ikke endnu. De skal senere idag ud til en plejefamilie og spørgsmålet er nu om Findus skal med.

Alternativet er at få en ekstra kat her, men det kræver jo stadig arbejde, og pludselig har vi jo to katte og vi skulle slet ikke have nogen!

Vi har mulighed for at få findus hjem igen når han er 12 uger hvis vi gerne vil det.

Det er bare så svært! Han ser ud til at stortrives, men som kattedamen sagde - problemerne udvikler sig som regel først senere har bare ikke lyst til at stresse ham med endnu en flytning, nu han er faldet så godt til. Men det er måske også at gøre ham en bjørnetjeneste...

Han ender nok med at komme afsted med de to andre...

Så er der truffet beslutning om lille Findus´s fremtid.

Han kommer til esbjerg sammen med de to andre killinger som er fundet på samme tid. I esbjerg bor der en rigtig god plejefamilie som kan tage sig godt af killingere og sørge for den socialisering vi ikke kan. De har også voksne katte og stor erfaring med disse killinger.

Så lille Findus kommer i de bedste hænder. Og det er slet ikke så sørgeligt - vi har nemlig besluttet at hente ham hjem igen når han er 12 uger gammel

Jeg har en rigtig god mavefornemmelse med det her, og er meget glad for at han bliver socialiseret. Og rigtig glad for at han skal tilbage hertil når han er gammel nok.

Tak for alle jeres svar. Er meget glad for vores beslutning og den føles mere rigtig end at beholde ham nu (selvom det er fristende, for han er da bare over nuser ).

Han er blevet så modig og hygger sig gevaldigt. Glæder mig nu til at han igen får nogen at lege rigtig kat med

Og så sådan en lang tråd, uden et eneste billede af missebarnet

Hehe ja her er han så:

Han ser måske stor ud her, men det er han bestemt ikke. Se eks. i forhold til gaflen. (og ja - beklager rodet ) Og nej - vi vil ikke have kat på bordet, men det er taget igår og det var første gang han turde gå lidt på opdagelse selv, så derfor lod vi ham. Han gik fra at sidde ved mig til at smutte over på bordet.

Barney sidder i baggrunden og spørger om det ikke snart er hans tur til at "prøve" Findus

Nu er det snart farvel til vores lille misling, i hvert fald for nogle uger. Søde dejlige lille mis Han er bare SÅ sød!

fin lille missekat

Hvor er han dog sød

Kan se at du har besluttet dig og jeg synes det er det bedste valg i har truffet. Selvom det kan være fristende at beholde ham.

Vi fandt en killing i stalden i maj sidste år, han var også seks uger. Ham beholdte de derude, men de har to katte i fórvejen og ingen missemor eller søskende i nærheden. Dog mener vi, at den ene kat er faderen, de ligner hinanden rigtig meget. Men det er absolut ikke optimalt og det kan have konsekvenser for den lilles opvækst. Men ham her er heldigvis blevet helt fin

Pøj pøj med ham når i får ham hjem igen.

Så kom der lige en opdatering på Lille Findus´s fremtid.

Findus kom desværre aldrig til en plejefamilie, da det viste sig at plejeren alligevel ikke havde nogen voksne katte, så det eneste selskab ville være to yngre killinger. Derfor besluttede vi i sammenråd med plejeren at han skulle blive her.

Det vil sige at han aldrig har set en anden kat (altså kan jo ikke vide om han er stødt på en udenfor, men vi har aldrig set ham med en anden kat).

Han er vokset fint op, og virker til at stortrives. Han leger med hunden hver eneste dag, og er blevet en kælen "lille" kat.

Han vejer nu godt 5 kg. og er en stor fin mis.

Det tog lidt tid at gøre ham renlig, og han kan stadig have uheld (er sket to gange på de sidste 5 mdr), men er ellers helt renlig. Han har ikke længere kattebakke og holder sig fint de timer han er inde. Det tog lang lang LANG tid at lære ham at haven ikke var farlig, og at man godt kunne tisse derude. De første mange måneder var han bange for ALT i haven, lyde, bevægelser osv. Idag færdes han helt frit i haven, også selvom naboens hund gøer af ham

Han kravler stadig i sikkerhed under sofaen når vi får gæster, men efter 5 minutter kommer han frem, og gæster kan endda få lov at kæle med ham nu.

Han hugger ikke længere maden i sig, som han gjorde de første par måneder, han spiser faktisk helt normalt og kan finde på at forlade skålen selvom den ikke er tom. Vi hører ham heller aldrig miave mere, som han også gjorde en del de første par måneder.

Han hvæser fint kløer i træet udendørs, har faktisk lært rigtig fin bidehæmning (måske fordi han har leget meget med hunden), og ser ud til at klare sig som en helt normal kat. Han graver også fint før og efter toiletbesøg ude i haven.

Om dagen er han altid lige omkring huset, eller inde, mens han godt kan lide at gå på opdagelse om aftenen.

Han er enormt fascineret af fugle, og laver gerne kæmpehop for at prøve at fange dem i luften (også selvom de er laaaangt oppe )

Han har været tæt på at fange en enkelt fugl og fanger mange insekter.

Vi kan lege meget med ham, han er rigtig legesyg, men også god til at lege med sig selv. Og så er han lidt en hygge-mis, men kan også godt ligge for sig selv og sove.

Alt i alt virker han som en rigtig harmonisk kat, med en skepsis for alt nyt, men også med en nysgerrighed som altid vinder i sidste ende.

Jeg er rigtig glad for at vi valgte at give ham chancen, nu hvor vi ikke kunne finde en pleje-mor/søskende til ham. Og jeg er rigtig glad for at han er blevet en "normal" kat som er nem at bo sammen med

Jeg håber andre kan bruge vores historie til at turde tage chancen med en forladt killing. Da vi fandt Findus og ringede rundt til alle, var svaret alle steder at han med 99 % sikkerhed ville blive en problemkat. Han er så den 1 %, for han er en utrolig sød og nem kat, og vi har faktisk ingen problemer med ham overhovedet. Nå jo, det skulle dog lige være at han kan finde på at drille hunden når hunden er træt og gerne vil sove

Kan lige tilføje at Findus blev kastereret i foråret, da vi ikke ønsker at bidrage til bestanden at flere uønsket killinger. Da dyrlægen hørte hans historie, kunne han kun sige at vi havde gjort det godt, for Findus var en stor sund og rask killing (ca. halvt år på det tidspunkt) og at han sjældent så efterladte killinger udvikle sig til sådan en fin kat

Tak for alle svarene i tråden. Er rigtig glad for at kunne opdatere den nu, og rigtig glad for at vores "lille" kat trives, trods alle odds. Vejen har til tider været lidt lang, og de første par måneder var hårde, men han fandt sin plads i vores lille familie, og er idag en rigtig dejlig kat. GODT vi fandt ham, godt han fik chancen, og godt han havde mod på livet <3

Lige et par billeder og en enkelt video af vilddyret

hvor ser han dejlig ud

Jeg kan berolige dig med at der nok ikke bliver problemer med ham.

Dels har han mulighed for at komme ud og lege, og evt søge andre katte, hvis han selv ønsker det.

og dels har du en hund. Det værste er når man slet ikke har andre katte/større dyr som kan være "plejemor" for killingen.

Måske han har lært noget af din hund ?

flot

hvor er det en sød historie, og hvor er han blevet en smuk og fin mis

Jeg fik en forælderløs killing på 4-5 uger, meget meget lille, hende fodrede jeg også selv op, og hun er idag også en ganske normal og velfungerende kat, der elsker at nusse, æde, og lege. Jeg tror det er lidt en skrøne det der med at de bliver tossede.

Eneste ulempe min har er at hun sutter på alt, og den dårlige vane har hun altså stadigvæk, hun kan sutte en dyne helt i stykker hvis ikke man stopper hende. Men det er jo så lille en bagatel, at det ikke betyder noget, for hun er en dejlig mittetat

fantastisk historie og godt arbejde

OG skønt han er kastereret - vi på rideskolen har også ofret pengene på at få kattene kastereret - der er nok "sølle" katte rundt om.

Tusind million til jer for arbejdet

Ha' en rigtig dejlig dag.

Tusinde tak for alle jeres tilbagemeldinger

jeg tror heller ikke at vi får problemer med ham nu. Fik bare at vide at det ikke var nok selvom vi havde hunden. Men er sikker på at han gennem hunden har lært bidehæmning.

Han kan forresten også godt sutte lidt på tæppet og ælte det, men det er efterhånden sjældent og han gør det næsten ikke mere. Og hvis han gør så er det i kort tid af gangen. Men nu var han også lidt ældre da vi fik ham, han kunne spise fast føde.

Ja jeg ville i hvert fald ikke bidrage mere til at flere killinger ender som ham.

Tusinde tak fordi i læste med og kommenterede