vi passede en cairn i april månede, grunden til at de først kommer på nu er at jeg ikke har kunne sætte billeder ind før nu.
men som sagt passede vi en cairn, valentino men bare tino i daglig tale, og han var noget så sød, vil da gerne dele ham med jer.
her ligger han og flader ud i ude stuen
han elskede vores sofa ude i udestuen
han prøvede at sove på sofaen
han indtog også stolen
her er vi på stranden med ham.
han havde det rigtigt sjovt på stranden.
vi havde jo ikke have, men når nogle gik forbi nede i gården hoppede han op på ryglænet på sofaen.
så skuppede vi sofaen hen til vinduet så han kunne se ud.
han pep meget når der gik en hund nede i gården, det kunne han ikke havde.
han blev en rigtig køkkenskriver, når men far stod og lavde mad.
og det kan man nok forstå når man ser dette billede, min far kunne ikke lade vær, bare rolig det er bare peberfrugt.
her sidder tino bare og venter på at der skal falde noget af nu. også kalder min mor på ham så kigger han på hende.
man kan nærmest se hvad tino tænker her, gi mig gi mig nu noget.
far kunne ikke lade vær.
gi mig det nu tænker tino vist.
han elskede bare den sofa.
her sover han endelig, han sov ikke rigtigt mens han var hos os. vi blev også musse stille da vi så han sov.
her ligger han så han kan se os alle.
her ligger han i min forældres seng sammen med min far en seng tino ellers ikke måtte være i.
her leger han med hans bamse.
dette billede er fra den dag han blev hentet.
det var hygeligt at havde ham på besøg.
men hans gåture kunne være et helvede da han var og er hundeaggrasiv, nogle hunde skulle bare havde tæsk, mens han nøjes med at knurre af andre hunde, det var der jo nogle hunde der ikke ville finde sig i, så nogle gange måtte jeg løfte ham op i selen han havde på.
det var måske usikkerhed fra tino`s side men det gjorte at jeg måtte lægge hans gåture hvor der var midst changse for at han mødte en hund, mødte vi så en måtte jeg bede dem om at holde afstand, det blev for det meste accepteret, der var en der ikke gjorte det, og det resuteret i at hans hund blev nappet, men der skete ikke noget, og det havde jo været hans egen skyld, det sagde han også selv, jeg havde advaret ham om at tino var hunde aggrasiv, jeg trak altid over på den anden side af gaden når vi mødte andre hunde.
jeg ved godt man kan træne det væk, men det er jo ikke min hund og jeg kunne jo ikke begynde at træne ham hvis min venninde ikke vil træne videre med ham, og det viste jeg hun ikke ville.
men i det store hele var det hyggeligt at havde ham på besøg.
