lidt tid, men det går over igen. Der er ikke andet og gøre end det du gør, du må ikke give hende ret i at det er forfærdeligt, men bare leg, guf og ros...

Mine har også været der, vi bliver nødt til at have strøm om høns, kaniner og heste og så er det bare svært at undgå at de kommer på, når man vil have dem rendende løs... Men de gør det kun en gang...

Vil hun slet ikke gå andre steder end der hvor det skete? -for så lyder det godt nok voldsomt..

Hun vil gerne gå på stierne der ligger lige rundt om vores gade, men ikke længere end et par minutters gang fra huset.. Hun er i forvejen lidt sart med forskellige andre ting, så det er ikke så overraskende at hun reagerer stærkt på det - havde dog alligevel ikke forventet hun ville være så skræmt..

skal det nok gå..

Min den lille satte også i et voldsomt hyl og røg lige hjem til mine forældre og ind i sofaen ved siden af min far og sad og rystede. Idag rører hun ikke hegnet, men hun går forbi uden noget. Det er også mange år siden. -men hun er også sart..

Den store fik et for 1-2 år siden og er stadig ikke glad for at gå forbi (der er en vej på 2-3 meter), men hun gør det..

Men det er barsk at se på når de er så kede af det, jeg kan heller ikke have det...

stød er vist temmelig voldsomt for de fleste hunde. i hvertfald dem jeg har haft.

de har alle reageret lidt som din og det har taget noget tid at få dem ovenpå igen.

den lille jeg har nu (8kg) er den der har taget det værst.

de to gange hun har været uheldig har hun været dybt ramt hele resten af dagen, simpelthen rystelser i kroppen og så en vildt skræmt attitude og der hvor hun har fået stødet har hun forsat været bange for.

heldigvis opdagede hun at det var hegnet der gjorde nas.

det var værre med min gamle hund der fejlagtigt troede at det var en hest der gav stødet. æv hvor tog det lang tid at vænne ham til heste igen. og at det var hegnet der havde givet stødet fandt han aldrig ud af, men heldigvis fik han aldrig stød igen

vores gamle bokser derimod, der var det så "heldigt" (for det er s.. altid super synd for dem, fordi de tager det så hårdt), ja så troede han at stødet kom af at han skabte sig over nogen køer: trak i snoren og gøede og var "vildhund", så resten af hans dage ignorerede han simpelthen ALT kvæg. de fandtes bare ikke længere

jeg tror heller ikke helt hun er klar over hvad det egentligt var der gjorde ondt, og det er vel derfor også derfor hun er så bange for det hele ligenu. Havde ellers lige lært hende at kravle, så hun senere kunne lære at kravle under snoren Det må vi vente med..

Jeg må bare vente og vise at det ikke er farligt. Man vil bare så gerne kunne forklare de små pus at de ikke skal være bange

Min gamle japaner, var kommet i tanke om at naboens hestes vand smagte super godt. Så han tøffede troligt op og ville drikke af deres murbalje, der var stort set aldrig dtrøm på hegnet, men en dag var der pludselig strøm på hegnet. Da han så stod og drak fik han jo halen viklet op omkring hegnet. Jeg har aldrig hørt en hund hyle så meget, det var bare så synd.

Men pointen er at han er aldrig nogensinde gået den vej igen, hverken med eller uden snor.

Min store skt.bernahrd blanding, hun fik stød på hegnet nede ved hestene, og hun vil overhovedet ikke så meget som nærme sig foldende mere.

Tror det er næsten umuligt at vænne dem af med den skræk. Men hvis din hund gerne vil med ud og gå, så bare gå en anden vej end omkring hvor vovse fik stød

Min hund har også fået stød et par gange og de første gange har han hylt som en stukken gris og løbet hjem til hoveddøren og ventet der.

Nu er han med inde på folden ved hestene når vi går vores aftenrunde for at tjekke hegn og heste.

Hvis han får stød nu så prøver jeg faktisk ikke på at "trøste" ham men prøver at aflede hans opmærksomhed ved noget andet. En pind eller noget.

Det får dem til at glemme at de har fået stød.

Det væreste man kan gøre er faktisk at trøste og bekymre sig om hunden. Det vil sende et signal om at det bare er endnu værre den næste gang hunden får stød.

Min løber ikke længere væk eller bliver skræmt, da jeg hver gang prøver at aflede hans opmærksomhed.

Det virker altså på min hund.

det er selvfølgelig en grim oplevelse - det er det da også når vi selv får stød. men det er altså ikke farligt.

hvis man gør det værre end det er, så overlever hunden det også sådan.

Vores hund fik stød på elhegnet (lige på snuden, den stakkel) et par dage efter at vi havde sat det op og samme dage som vi havde fået vores heste. Der gik dernest 3 år før han turde kigge på hestene, når han skulle forbi, han troede simpelthen at det var dem der havde givet ham stødet.

Siden gik det bedre og bedre, især når hestene var ude af folden, for den skyndte han sig altid forbi i de 5 år den var der (indtil vi solgte hestene).

Nu er der en anden tråd om brug af stød til træning af hunde for at undgå at de jagter får. Jeg vil sige, at selvom jeg er meget imod enhver form for vold mod dyr, så kunne jeg måske godt acceptere et enkelt stød hvis hunden angriber, for det er virkelig effektivt. Vores frygt var at hunden ville begyndte at jagte vores heste, men før vi overhovedet var begyndt træningen af det, fik han stød, og siden var ingen træning nødvendig.

Som en anden skriver kan man træne nok så meget, men en hund med meget jagtinstinkt er nærmest umulig at træne instinktet ud af når det tager over.

Lene

Det er rigtigt ærgeligt og synd for din hund at den er blevet skræmt på den måde. Men jeg tror nu nok at den kommer ovenpå igen. Men du kan godt forvente at den fremover har en vis respekt for elhegn og ting der ligner.

Vi har have lige ud til landevejen og for at undgå at vores bulldog gravede sig ud den ene gang efter den anden blev jeg nødt til at sætte en lav tråd 20 cm over jorden på ydersiden af hegnet. Nu er vores elhegn til hestene indrettet sådan at der er et lavt og et høj-styrke udtag på det og tråden blev selvf. koblet på lav styrke.

Nå, men du kan jo nok regne ud hvad der skete efter et par dage! Og det tog faktisk to episoder med hunden i hegnet før den fandt ud af at det var en rigtig dårlig ide at grave under hegnet - siden har den ikke gjort det.

Begge gange kom den ind fra haven hylende af fuld hals og gemte sig. Men den har fundet ud af at det er udefor hegnet at det er "farligt" og at man fint kan jage cykler fra indersiden også

Så bare rolig. Jeg tror at det der er det værste for din hund lige nu, er at den ikke ved hvor smerten kom fra og at den bare er lidt angst for "alt" indtil den få selvtilliden tilbage.

PS: Jeg er meget imod stødhalsbånd og andre meningsløse "opdragelsesmetoder", men vores hunde går tit ude hele dagen i vores indhegnede have. Så hellere en eltråd på ydersiden end en død hund på vejen når man kommer hjem!