Den var vist ret så speciel - selv af en shar-pei at være..

Han havde selv avlet den nogle år forinden så da den blev "tvangsfjernet" fra en ejer der mishandlede den blev han kontaktet for at høre om han var interesseret i evt at få den tilbage.. Hunden endte med at bo i sadelrummet under radiatoren hvor den helt klart befandt sig bedst.. Den kom ind i mellem ind i huset hvis jeg var alene hjemme men han ville helst være uden for..

De har jo nogle temmelig store helbredsproblemer.. På Animal Planet har de nogle udsendelser der hedder Dogs 101 hvor de fortæller om forskellige hunderacer. Der var en der sagde at når dyrlægerne så en shar-pei så fik de $$$$ i øjnene og det var en god idé at have en konto med penge sat af til dyrlægeregninger.

De får betændelse i hudfolderne, skal klipses i nakken som små for overhovedet at kunne se noget ud af øjnene, der opstår tit nyreproblemer og jeg har hørt om skeletproblemer fordi det er en kompakt hund på nogle relativt tynde ben..

Det er en vagtsom og meget selvstændig hund så opdragelse - hvis du vil have en chance - skal begynde meget tidligt..

Jeg ville ikke gøre det Jeg ville aldrig turde købe nogen som helst race hvor overtypining er så udtalt Jeg vil ikke støtte den form for avl (ligegyldigt hvor god opdrætteren end er) og jeg vil ikke udsætte mig selv følelsesmæssigt for de mange bekymringer alle disse helbredsproblemer giver både hund og ejer, som jo bliver forfærdelig glad for hunden.

Og alle har vel ret til en mening... som sagt har jeg læst meget negativt om racen,og ledte efter nogle positive oplevelser istedet..

Altså jeg synes det var en fantastisk dejlig hund.. Mit bedømmelsesgrundlag er jo pænt sagt spinkelt eftersom det kun er den ene jeg har kendt.. Han var noget speciel pga den uheldige fortid men jeg tror generelt det er en race der knytter sig til sin familie og ikke andre.. Altså i modsætning til f.eks en labrador der ofte er åben og venlig over for alle..

Jeg skulle helt klart ses an da jeg flyttede ind men da jeg blev accepteret var det til gengæld ganske overvældende..

Uanset hvor mange positive oplevelser nogen kan remse op så ændrer det bare ikke på at det er en race med temmelig manifeste udfordringer på sundhedsområdet - for nu at udtrykke mig diplomatisk..

Hvis man vil have en hund så er det bedste man kan gøre for den da at være realistisk fra starten.. Der er f.eks mange der ikke forstår at jeg vildt gerne vil have en chihuahua.. "Du skal da have en "rigtig hund", siger de - underforstået en større hund.. Nej, jeg skal ikke, jeg hader at gå tur i regnvejr, og jeg bor i byen i en lejlighed.. Det ville da være totalt synd for alle parterhvis jeg fik en hund med et stort motionsbehov.. På samme måde skal man være realistisk mht en shar-pei.. De koster NEMT mange penge i dyrlægeregninger og det skal man have overskud til.. Ellers så lad være..

Jeg ville ikke vælge en shar pei pga alle deres sundhedsproblemer.

Mange hvalpe kan ikke åbne deres øjne uden at få øjenlåget holdt oppe af et sting.

Nogle bider sig selv i overlæben, fordi den er så ekstremt tyk. Ved nogle er det næsten umuligt at vippe den op så man kan se tænderne.

De SAVLER

De kan have HD (men det kan jo næsten alle racer)

Når det er sagt så har jeg mødt shar peier med fantastisk temperamenter - og det modsatte. Nogle springer i armene på alt og alle, mens andre er så reserverede at man dårligt kan komme til at røre dem.

Så her er VIRKELIG en race hvor du skal KRÆVE at få lov til at se ALLE kennelens hunde. Hvis ikke det kan lade sig gøre ville jeg købe et andet sted.

Så lige denne tråd og mente at jeg lige måtte kommentere på denne (selvom det er længe siden den blev startet).

Shar Pei'en bliver kaldt en kinesisk kamphund, men er overhovedet ikke at betegne som sådan rent adfærdsmæssig, i det gamle Kina blev alle hunde forsøgt brugt som kamphunde men her fandt man ud af at Shar Pei'en rent sindsmæssigt ikke kunne gøre sig gældende (der er endda forlydender på at man forsøgte at give dem narko for at hidse dem op, men lige meget hjalp det).

I stedet er en Shar Pei en race (hvis man køber hos avlere der går op i at avle alle de gode ting frem i hunden), der er sin ejer megen hengiven men stadig er lidt sin egen. En Shar Pei kan være svær at træne til fuld lydighed(som F.eks en labrador), da hunden hele tiden skal være "interesseret" i det den laver.

Det kan være at tredje gang du kaster en pind, så har hunden lige fundet noget andet som er mere spændende, og så kan du da hente den pind selv(for "jeg skal altså lige være færdig med at studere det her").

En Shar Pei SKAL socialiseres med andre hunde (de skal fra lille hvalp ud og møde/lege med andre hunde), for ellers kan de blive lidt egne. Derfor er det vigtig at når du skal købe en hvalp, så sørg for at spørge ind til hvordan den er blevet socialiseret med andre hunde.Sørg også for at få lov til at høre om/se både mor og far (der findes desværre såkaldte "hvalpefabrikker" hvor ejeren bare er ude på at tjene penge på hvalpene og er ligeglade med racens ve og vel).

En anden ting du skal kigge efter når du køber hvalp, er at det er bedst hvis hvalpen er opdrættet blandt dens ejere da den hermed har større berøringsflade med mennesker og er blevet mere socialiseret.

Når du går tur med din Shar Pei så forvent ikke at det bare lige tager 5 min (i hvertfald hvis den er lille hvalp og det foregår hvor der er bare en lille smule mennesker). Den første sommer hvor jeg gik tur med vores i gågaden (var på ferie), der kom vi kun ca 10 skridt og så skulle hunden igen lige studeres af nysgerrige mennesker. Som voksen hund foregår turen stadig lidt på hindens præmisser, da det er nysgerrigheden som "driver værket". Bedst som man kommer gående kan hunden pludselig stoppe op, da der er noget spændende i øje.

Rent motionsmæssig er Shar Pei'en en meget taknemlig race, den "nøjes" næsten med hvad den kan få (men vi vil alle gerne "læse dagens avis" ikke?).

Til sidst, hvis du vil vide mere kan du læse meget mere om racen på

http://www.sharpeiklubben.dk.

og du kan evt også kontakte nogle af de opdrættere på siden, som jeg er sikker på gerne vil give Jer flere informationer.

Vil bare lige sige at vi har en Shar Pei på 4 år ,bakke helt op om Per s indlæg . Vil dov lige sige at køber man hvilken som helst hund

. Så køb hos nogle der avler med hjerte og forstand . Det spar jer få mange penge.