Tak for svaret.
Maskinstationen, som har presset og pakket for os de andre år, brugte en kombineret presser og pakker, Jeg kan ikke huske mærket.Jeg tror på, at ballerne var presset hårdt nok. De føltes i hvert fald pænt kompakte og var faste at håndtere. Det kan være lidt svært at tælle antal lag af plast, netop fordi de klæber godt sammen og ikke overlapper lige meget overalt, men jeg mener at der var omkring 10.
Jeg syntes, at der var en tydlig forskel på skader pga huller (selv de næsten usynlige) og så indsivning af vand. Når man har ballerne stående ude - hvilket jo skulle være den store fordel ved wrap - har mange sikkert oplevet, at der samler sig regnvand imellem de alleryderste lag. Men i disse tilfælde var fugt hele vejen ind i stråene. Der skal nok ikke så meget vand til at få en del af ballen til at virke tydeligt mere fugtig end resten. I de fleste tilfælde kom der ikke mug, men en anderledes ensilagelugt, mere "gæret". I de lykkeligste tilfælde havde fugtigheden fordelt sig og givet en balle, som bare var mere fugtig end gennemsnittet, og faktisk lugtede bedre, nærmest frugtagtigt, end de andre, ret tørre baller. Det var både galt med de baller, som maskinstationen havde stakket på marken, og med dem, som vi havde kørt hjem til gården. Jeg hørte senere om flere fra lokalområdet, som havde haft tilsvarende problemer. Det var ikke samme maskinstation, der havde udført arbejdet.
Det er muligt, at der har ligget et problem i håndteringen. Man hører tit, at man ikke kun må flytte ballerne lige efter pakning, men da er de typisk "blæst op" med luft - hvilket jeg forresten heller aldrig har forstået, at de bliver.
Men der var år, hvor vi slet ikke have problemer med vand i ballerne, heller ikke dem, som vi kørte hjem til gården efter en uges tid. Lidt fuglehak var der, og den dumme kat skulle også lidt prøve efter med kløerne, men det var jo til at se....
Og du har ret, vi har aldrig set den slags problemer med de store baller (minibig). Maskinstationejeren er selv holdt op med at lave småballer. Han mumlede noget om, at det ikke var til at gøre hestefolk tilfredse - "der var meget i vejen".
De baller, vi wrapper selv i år, har vi fået en mand med en MF139 inline presser til at lave. Det er en god lille presser, som laver pæne symmetriske og TUNGE hårdtpressede baller. Så igen tror jeg, at den side af sagen er i orden. DEt ville være dejligt af hensyn til timingen, om vi også kunne pressse selv, men det ville være en upassende ( og vist også uladsiggørlig) investering at købe en presser til et par hundrede tusind til den smule græs, vi har.