Hej alle!
Jeg har vist slet ikke fået fremvist vores nybyggede læskur herinde, så det kommer her! Vi manglede et sted på den anden side af vejen, hvor hestene kunne gå ind i ly for solen når den bagte for meget, og regnen/vinden når den var på besøg. Den danske sommer, ak 
Vi tænkte at vi ville have et åbent skur med masser af lys og luft. Det skulle helst ikke stikke for meget ud i naturen, da mine forældre bor tæt ved skov i naturskønne omgivelser. Vi fandt på denne løsning, hvor hestene altid har læ minimum ét sted, og hestene er SÅ glade for det, og bruger det rigtig meget.
Her er resultatet:
De tykke stolper er telefonpæle, som min mor købte for 1000 kr. Træet i skillerummene og til taget er lavet af min morfar, træet er fra egen skov. Skinnerne er lavet af min morbror. Tagpladerne var nogen mine forældre havde liggende, hvilket bare bekræftede dem yderligere i, at det er dumt at smide ting ud

haha. Hullerne til stolperne er lavet med benzindrevet pælebor og min kærestes stærke arme, og skuret er sat op af et hold dygtige tømrere, som ikke skulle have betaling. Alt i alt har skuret kostet under 5000 kroner.