...virker ganske fortrinligt og kan købes her i DK hos bl.a. GC Rieber i Fredericia til godt 3 kr./kg
Det holder bunden frostfri, selv i de sidste 3 isvintre, og man skal stort set ikke vande mere, da produktet er meget vandsugende og holder bunden tilpas fugtig ved den korrekte mængde.
Der skal bruges ca. 1,5 kg/m2 (dog lidt mere på de meget vandkrævende fiberbunde) til at starte med og inden det bliver frostvejr, herefter skal man påregne den samme mængde eller lidt mindre igen efter 2-3 måneder og lidt til løbende vedligehold. Udgiften til produktet kan dog let finansieres med besparelsen på vandregningen. Oveni det kan man så lægge den tid man sparer på vanding samt mindre irritation over støv og frost. På udendørs baner kan det også bruges, men man skal påregne at køre noget på nogle gange om året pga. udvasking. Det spredes lettest med en gødnings- eller saltspreder. Det er meget vigtigt med en jævn spredning hvis man vil undgå våde pletter.
På på med olieholdige produkter (Innnordic og lign.). Der foreligger ingen dokumentation for bionedbrydeligheden og man må derfor ikke umiddelbart køre den gamle bund ud på marken den dag man vil udskifte den. At leverandøren skriver at det er ufarligt er ikke tilstrækkeligt rent lovgivningsmæssigt. Magnesium er derimod et makromineral og kan uden problemer udbringes på markerne.