Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 planer for folden - inspiration søges
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 06:22

hej allesammen,


til næste efterår skal vores folde være mudderfri, besluttede min kæreste og jeg i går. Vi har problemer med mudder ved leddet, ved læskuret og ved wrap-kassen. Det er ikke knæhøjt mudder, men nok til, at de 2 store fik muk i år


Jeg har en eller anden idé om, at jeg vil lægge grus i hele den første del af folden. Altså så både indgangen, læskuret og wrapkassen står på grus. Måske vil jeg lægge fliser på de steder, hvor der er størst belastning.


Er det overhovedet holdbart? Kan det lade sig gøre? Nogle, som har andre forslag til, hvad man kan gøre?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fliser....
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 07:59

Jeg ville ikke turde lægge fliser hos ved min løsdrift, men det er så fordi jeg har 3 vallaker som leger tagfat rundt om løsdriften for fulde gardiner - så jeg ville ikke turde, for hvis nu de skvattede på dem.


Til genæld har vi gravet ud foran løsdriften, leddet og høhækkene, og så har vi lagt en hulens masse stabilgrus. Og det har fungeret supert, både før frosten kom og også nu.


I alt har vi et sammenhængende område på vel 35 kvm som er stabilgrusbelagt - det er også dejligt for mig at kunne gå ud til hestene uden at blive pløret på skoene


Jeg ved der er nogen som har lagt billeder ind af feks hit-stalde o.l., hvor de har flisebelagt områder - og det ser ud til at fungerer godt.

Og havde jeg nogle rolige stabile ikke-legende hopper, så ville jeg heller ikke være bekymret. Men det dur ikke med mine vallaker.


MVh Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi har
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 10:28

5 vinterfolde, 2 sygefolde og en løsdrift hvor der er lagt 230- 450 m2 med knust tegl hvert sted, hele foldens bredde på 23 m og ti meter ind, på de tre af foldene (derfra er der afløb ned af bakken).


Den fjerde fold er dækket HELT med 15 cm knust tegl, 450 m2. Det er en flad fold vi bruger til heste med særlige behov eller som indslusning.Bruges også til longering, hvis den er ledig.


Så er der en sygefold 10 x 10 med knust beton i bunden og grus 5-6 cm ovenpå.


Og en større sygefold på 10 x 20 m med betongrus 15 cm.


Løsdriften med fire forskellige underlag:

Knust tegl 250 m2,

Knust beton 100m2 lige foran skuret

Jord 120-150 m2 (hvor der er naturligt veldrænet)

Stenmel 200 m2


- knust tegl fungerer fint, men bliver lidt slidt med tiden (vores er på 3. vinter nu og skal nok renoveres lidt næste år, måske med knust beton ovenpå), især fordi vi kører på det med traktor når vi skal ind med baller med frøgræs/halm/wrap.

Meget store eller tungere gående heste (fx. oldenborg, fjord, visse koldblod) er også MEGET mere krævende mht underlag- det skal være tykkere lag og meget- meget mere robust, så det kommer an på hvad du har af heste, hvordan man bedst/billigst gør det.


Vi har fravalgt stabilgrus pga stenene og det er 3-4 gange så dyrt, som det andet vi har gjort.


Jeg kunne godt lægge fliser til rolige heste- men ikke til vilde legedrenge- og piger, som vi har en del af.


Lipizzanerhopperne kan VIRKELIG give den fuld speed rundt når de løber og springer......trods deres følhoppestatus og alder .

De skulle have verdens hurtigste acceleration- og det tror jeg gerne, høh.

Glem ALT om adstadighed her......de er LET gående (slider ikke underlaget), men skal kunne lande sikkert fra flyvefiskeri´erne.



Eva



Til salg:

1. Stor, velgående og rolig varmblodsvallak, ca.175 cm (3,5 år, grundtrænet fra jorden, ryttervant)e. Heimdals Happy Hero
2. Lipizzanerføl 2009

0
0
Svar på denne tråd
 
 slagger
Forfatter: 
Dato:  07-03-2010 15:46

I vores stald har vi snakket meget om man ikke kan lægge slagger på foldende. Jeg ved ikke om det fungere, men ridestierne med slagger er næsten altid fri for vand. Det er også en del billigere end stabil grus. Vi havde tænkt og at få lagt noget på vores jordfolde inden det blev dårligt vejr igen.


Er der nogen der har slagger på deres folde ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Slagger
Forfatter: 
Dato:  08-03-2010 21:03

Har du egen brønd til vand, ville jeg overveje slagger en ekstra gang.


Vi er i gang med at lave ridebane og undersøgte en del om slagger, men valgte det fra grundet muligheden for at det kunne gå i grundvandet.


Ved man kan få "miljø-slagger" men der er stadig en forurenings risiko..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider