Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Elhegn opsætning, hvordan?
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 11:10

Vi står og skal lave en hestefold, når vi flytter i eget hus i næste mdr. Men det har vi så ikke lige den store erfaring med, så vi vil gerne være sikre på, at vi gør det rigtigt, så vi ikke får problemer med manglende stød på tråden osv.


Jeg har set nogle steder at der står noget om at man skal bruge et jordspyd. Hvordan skal det bruges og hvorfor?


Og er der andre ting vi skal være opmærksomme på? Som sagt er vi helt grønne på dette område, da vi ellers har haft hestene opstaldet og der har udlejere jo stået for den slags.


Håber på lidt god råd og vejledning :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaa ...
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 12:09

Nu skal jeg se om jeg kan forklare det ...


Vi bruger en lang jernhegnspægl som jordspyd, men alt langt jern kan bruges. Den skal bankes næsten helt ned i jorden.


I selve elhegnet (kassen) lader man én hegnstråd gå til jordspyddet og én til selve indhegningen.


Hvis det er rigtig varmt og tørt, især om sommeren, kan det være nødvendigt at hælde en spand vand over jordspyddet, hvis hegnet ikke slår ordentligt - så får det nemlig igen jordforbindelse ...


Derudover er det selvfølgelig vigtigt at bruge ordentlige klokker på sine pægle og sørge for at slå af under hegnet = ingen græs eller grene på hegnstråden.


Håber dette gav mening .



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 13:09

Alt efter hvilken tråd I vil bruge, skal I være opærksomme på ikke at ville spare på pælene.


Vi har brugt en bred hvid tape tråd, men min svigerfar mente godt vi kunne tage lidt flere meter mellem pælene end producenterne anbefaler. Det resulterer nu i at tråden er blæst slap, dvs. den hænger i store buer mellem pælene fordi tråden simpelthen er blevet for slap i blæsten. Det ror jeg bestemt vi kunne ha undgået hvis vi havde brugt lidt flere pæle, men jeg gik ud fra at en landmand havde styr på sådan noget. Så nu skal vi nok ha helt nyt hegn rundt om den ene fold, for jeg stoler ikke på at den er strømførende nok når den er blevet helt slap.



Til salg/udlån:

9 års DH hoppe efter Bøgegårdens Lantano, tilredet

5 års DS hoppe efter Bøgegårdens Quattro, tilredet

4 års vallak efter Bøgegårdens Quattro, tilredet


Send besked for nærmere info

0
0
Svar på denne tråd
 
 Elhegn
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 13:28

Hej :-)


Jeg kan godt forstå at I føler jer lidt på bar bund, det gjorde vi også, da vi skulle etablere et elhegn for 4 år siden. Heldigvis fik vi hjælp af den forretning der solgte os "udstyret", og vi fik også et par brochurer med. I kan nok få hjælp af forretningen, de plejer gerne at ville hjælpe med lidt råd.


I virkeligheden er det ikke så kompliceret som man måske tror. Det er korrekt at afstanden mellem pælene ikke skal være for lang, vi fik anbefalet 3 meters afstand, og det er tilpas, især da vi bor i et meget vindomblæst område.

Vi har brugt plasticpæle, dem som har et jernspyd i enden. Og så enkelte træstolper i hjørnerne. Vi har to brede hvide bånd, de er meget synlige, men giver desværre også meget vindmodstand, hvilket har resulteret i at de små metaltråde i båndene er blevet revet over flere steder (=ingen el i hegnet), så vi har måttet sætte en 3. tråd imellem (tynd). Det fungerer nu. Men jeg vil ikke anbefale plasticspydene, de er ok til midlertidige folde, men de holder ikke i længden. Men det lyder også til at I vil have træstolper.


Prøv at se på denne side, der er lidt info:


www.nordicagro.com/gode-raad-om- hegn-og-traad-43/


Held og lykke med hegnet.


Lene :-)


*** Ubi bene, ibi patria ***


0
0
Svar på denne tråd
 
 erfaringer....
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 13:42

Her er lidt af de erfaringer jeg gjorde mig, da vi satte hegn op. Vi har efterhånden gjort det nogle gange nu.


Som Lene, kan jeg kun anbefale at man bruger nok stolper af hensyn til hegnstråden.


Sørg for at hjørnestolperne er enormt stabile!


Sæt to brede hvide tråde på, og sæt ikke den nederste for langt nede, så kommer du i kamp med græsset.


Sæt evt tråden på ydersiden af hjørnepælene - de der holdere går engang imellem op hvis presset er for stort, og det er det tit på hjørnestolperne.


Brug noget Bredt hvidt kvalitetshegn - spar ikke på kvaliteten, det dyre holder længere, jeg taler desværre af erfaring.


Det giver bedre stød på tråden hvis man køber alle de rette remedier til det. Der er eksempelvis nogle plader fra tråden og over til leddene og der er trådsamlere hvis to ender skal hæftes sammen og alt det. På vores første hegn (sparehegnet) bandt vi bare knuder på enden, hvor leddet sad osv, men det holder ikke i længden. Gør det korrekt fra starten af, så slipper du for at hestene går igennem.


For at spare lidt brugte vi to brede hvide snor - en høj og en lav og så satte vi en lille tynd rund tråd imellem. Den tynde tråd blev dog ved med at knække. Den gav ikke stød nok til at hestene respekterede den og rådyrene kunne ikke se den om natten, så de sprang lige igennem den og ødelagde den flere steder.


Hvis der er et stykke vej fra hvor stødgiveren sidder og ud til hegnet, så sørg for at grave tråden ned i et rør i jorden og isoler den rigtig godt. Det er en fordel at lægge et par snore med ned i røret, således at man har snorene til at trække tråden frem og tilbage.


I øvrigt, så er jordspyddet en "nul-ledning" om man så må sige. Dvs jordforbindelsen. Uden den virker hegnet ikke. Vi har vores jordspyd (en gammel jernhegnspæl) siddende inde ved gavlen af gården, hvor stødgiveren sidder indenfor i længen.


Puha, ja det var mange småting, men det var lige hvad jeg kunne komme på. Håber det hjalp dig bare lidt - og tillykke med huset.






Venlig hilsen
-miki-

hende der med hjemmesiden om krybbebidning og vævning


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 15:56

Det gælder alt hegn at det bliver slap med tiden, uanset om man bruger tråd, bånd eller reb. Lige netop derfor har man en trådstrammer.

Hvis du ikke har pæle endnu, så ville jeg overveje plasthegn, da træpæle ikke holder evigt, granpæle ca 2 år, også selv om de er trykket og sælger lover de holder længere. Jeg har snart prøvet mange forskellige og det er jordforholdene der bestemmer hvor længe der går inden de rådner.

Jeg har lige skiftet tråd og pæle ud med dette.

www.travdiscount.dk/astaketny.htm

Nu regner jeg med at jeg har hegn i mindst de næste 10 år og uden alt det arbejde der plejer at være.

Vi satte 100 pæle og trak reb på en eftermiddag.






2 søde killinger bortgives

de er renlige og har fået ormekur.

Kan afhentes i 9362 Gandrup

Gratis part til tosset krikke søges.

Han er sort og kan ses på min profil.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak......
Forfatter: 
Dato:  14-10-2009 21:50

Tak for hjælpen alle sammen. Det var meget nyttigt :)


Vi har købt træpæle. Min Tinker er en stærk matrone, så det skal helst være noget hegn der syner af noget, og så tror jeg at plastik ville komme lidt til kort her..


Af tråd har vi valgt noget hvidt reb med rustfrie ledere. Forhåbentligt virker det godt.


Og så har vi ellers fået købt et jordspyd, isolatorer og en strømtester.


Nu mangler vi så bare selve elhegnet. Tror vi prøver at se efter noget godt brugt på guloggratis.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ang hegn
Forfatter: 
Dato:  15-10-2009 11:10

Så har vi hvid elreb fra harald nyborg og det fungere bare.. Hestene kan nemt se det og det ser pænt ud..


Jeg har købt noget 40mm bånd-hegn engang, jeg købte det dyrer og noget af det bedste, det kostede 550kr for 200 m det er skisme mange penge. Men til den pris måtte det jo holde.. Det holde ikke i blæsevejr og efter at begge mine ruller var knækket, tog jeg det ned og solgte det billigt.. Det er ikke det værd, synes jeg ikke. For det første skal stolpene stå meget tæt, så vinden ikke fanger det og for det andet, så er det rigtig træls om vinteren, da sne og frost sætter sig på det og så hænger det.. Jeg var ude og slå sne og is af hver vinter og fryser det meget er det bare surt at slå af..


Så nej, hold dig til reb Mit fra Harald nyborg, har holdt i 5 år ihvertfald og jeg var lige rundt med strøm-måleren igår, og der er squ stadig strøm hele vejen rundt.. Mine tinker blir på deres folde.. Ang. pæle afstand, så har vi 3 meter mellem vores træpæle (vi har træhegn nogen steder) og omkring 4-5 meter mellem vores tentorpæle (jernpæle). Kan ikke helt huske det men der er ihvertfald længere mellem tentorpælene..

Tillykke med den nye bolig, det blir dejligt at flytte ind!


Med venlig hilsen:

Linda.


♣♣♣♣


Nye malerier til salg. Flere forskellige.

Kig min hjemmeside


www.123hjemmeside.dk/Galleri-LRO


ღ.. ÈN TINKER ER IKKE NOK ..



0
0
Svar på denne tråd
 
 Linda....
Forfatter: 
Dato:  15-10-2009 11:17

Ja jeg har også hørt at det brede hvide bånd er dårligt, så håber at rebene er en god løsning. Hvis man skal være forfængelig, så synes jeg også at det ser pænere ud end normalt metalhegn.. hehe..


Jeg tror, at vi sætter 3 m imellem vores pæle, så kan vi vel ikke komme helt galt afsted :)


Ja og tak, vi glæder os også helt vildt til flytningen. Det bliver fantastisk!


0
0
Svar på denne tråd
 
 tråd bånd reb
Forfatter: 
Dato:  24-10-2009 10:27

Ja der er jo meninger både for og imod med alt..


Mine erfaringer:

Det hvide brede bånd er ikke så godt. Det blafrer meget i vinden hvilket gør det slides på vde stolperne og metaltrådene går over.


Hvis reb slides ikke så meget på, men det knækker altså ikke hvis hesten går i det. Mit havde en brudstyrke på 250 kg (det skulle springe på 250 kg) og derudover robecuttere for hver 10 m. De gange hestene var i det var det til sidst isolatorerne på pælene der knækkede og ikke hegnet. Desværre endre den erfaring i den hest med sener og muskler skåret over i benet og derefter en aflivning. Det var benet der gav sig og ikke tråden. Derudover knækker metaltrådene efter 2-4 år og hegnet skal skiftes.


Jeg har nu alm galvaniseret tråd str 14. Var bange for hestene ikke kunne se det, men det er vist bare mig. Her er i hvert falde ingen problemer heller ikke selvom der kommer nye heste i folden. Tråden leder strømmen meget bedre (testet med en strømtester på alle tre slags tråd) og det knækker hvis hestene skulle gå i det. Hellere løse heste end et forrevet ben.


Hvis jeg var dig ville jeg overveje endnu en gang og evt bytte det indkøbte hegn til noget andet. Det er billigere at skifte nu hvor det ikke er sat op.


Mht til jordspyd er det ikke sikkert 1 stk er nok. Mit hegn (4000 V) kræver 3 jordspyd sat i jorden med en meters afstand.

Men god fornøjelse. Det er skønt at have hestene hjemme.


MVH Tina

Til Salg:

- Super hingsteføl. F: BH Doolittle, MF: Solos Landtinus, MMF: Primus AA. Nr 8 ved BH følchampionat 40000,-

-Hoppeføl. F: Zardin Firfod, MF: Solos Carex, MMF: Leandro. 25000,-


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tips og tricks
Forfatter: 
Dato:  25-10-2009 08:55

Mht til pælene afhænger det også en del af jordens beskaffenhed. Mit oprindelige hegn var en skønsom blanding af tentorstål, 120 cm metalspyd til porcelænsklokker samt egepæle. Her er for og imod for hver type:


Tentorstål: nemt at banke i og flytte rundt med i tør jord. Pælene bøjer hvis hesten render i hegnet. Plastholderne knækker let efter 2-3 år og skal skiftes. "Vælter"/bliver løse i fugtig jord.


Metalspyd: (er udformet som de hvide i plastic). Ringe højde. Er forboret med 3-5 huller til porcelænsklokker. Har en spids ende og en tværgående dims til at træde pæle ned med. Ruster hurtigt i fugtig jord. Kan kun anbefales til midlertidigt hegn, f.eks. til stribeafgræsning.


Egepæle/impræg. træpæle. Er pæne, men vores ponyer åd pælene. De alm træpæle var rådne efter 2 år, egepælene efter 5 år cirka.


Jeg har nu skiftet halvdelen af hegnet med det sorte hegn fra Travdiscount som Pjevs linker til. Hjørnepælene er 140 eller 150 mm træpæle i plastichylster = solidt kram. Plastpælene holder uanset jordforhold. Alle pæle har plasthætter, ser pænt ud og forhindrer regnvand i at rende ned til træet i hjørnepælene. Pælene bøjer hvis hesten render i. Jeg har rebcuttere på mit hegn. Dog siger min erfaring mig, at har man rigelig plads på folden render ingen heste igennem!


Er der mulighed for det, så undgå vinkelrette hjørner. For det første giver det et stort træk på hjørnestolpen, for det andet vil en hest kunne blive fanget i hjørnet af de andre uden mulighed for flugt. Det bedste er at have to hjørnepæle med 1-1 1/2 meter i mellem så man kan skære hjørnet af i en 45 graders vinkel i stedet for 90.


Nogle har plasticstrimler hængende på tråden for at hjælpe hestene til at se den. Ulempen ved strimlerne er at de blæser hen til stolperne. Brug i stedet en lang strimmel gaffatape, den bliver midt på tråden.


Lån eller lej et benzindrevet pælebor - det tager ingen tid at lave hullerne på den måde. Jeg brugte hånddrevet pælebor til 4 pæle - det tog næsten 1 time pr. hul! Så købte manden et benzindrevet og han lavede små 100 huller på under 1 time...


Held og lykke med projektet og tillykke med det nye hus.


MVH Pia Fruen på Bøgehøj

  • Chokodullen Marabou
  • Minimulen Sorte Arnold
  • Lånebassen Aslan

Dyt dyt skal vi byt'?

H: Greenguard mundkurv str. Full.

Ø: Greenguard mundkurv str. pony

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aldrig rebhegn
Forfatter: 
Dato:  25-10-2009 13:25

mere, nogensinde.


Vi havde det i alle foldene, men havde så nogle heste der var i det.


Selvom der var cuttere, så skete der ingenting - rebet gik ikke over.


Heldigvis var vi heldige og der skete ikke noget med hestene, men det kunne have gået rigtig galt.


Rebet blev taget ned med det samme og erstattet med almindelig hegn og har aldrig fortrudt det.


Desuden knækker de små tråder i elrebet når man strammer det op, det vil sige at man mister stødet i hegnet.




http://www.mogelholtgaard.dk


Lækker sportspony sælges, palomino hoppe, særdeles gode gangarter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-10-2009 14:09

Pas på med polyreb. Det har en kort holdbarhed, hos mig ca 2 år, og man kan ikke se hvor trådene er knækkede, da selve rebet ser pænt ud.

Jeg har brugt en tynd (2,5) galvaniseret vire, og har afmærket godt. Den øverste tråd er sat i 130 cm højde. Hele folden er af tlf pæle, sat med 10 meters mellemrum.


En dag drengene var liiidt for vilde i deres leg, skred den ene ud og gled med benene først igennem hegnet... Han tog de 2 nederste tråde, og slap uden en skræmme... Han fik dog gevaldigt stød.

Jeg er kun tilfreds med at hegnet knækker nemt, men er godtstrømførende.



Knus C og P


Konstruktiv kritik: Positiv udvikling


Jeg er bare så tilfreds, at det er lidt for meget... Jeg har både en dejlig hingst, og en fantastisk lånepony i min stald....


Se objektivt på det...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider